Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

De vigtigste teknisk anvendte Plantetaver og dyriske Traadstoffer 37 store Skruekar, og af Parenkymceller, der indeholder lange Kry- staller af oxalsur Kalk. Parenkymcellerne er gerne gaaet itu, men Krystallerne hænger ved Taverne; de kan ofte ses med blotte Øje. Bastcellerne er brede (omkring 23 pj, med ikke synderlig tykke, stærkt forveddede Vægge og med brede, stumpe Ender. Man finder dog ogsaa mere tykvæggede Celler med Porer og med spidse Ender, særlig i Sisalhamp. Kokostaver eller Coi'r faas af Karstrængene i det ydre traa- dede Lag af Frugtvæggen i Kokosnødder; de er indtil 33 cm lange, indtil 0,3 mm tykke, rødbrune, og bestaar for Størstedelen af Bast- celler, der fuldstændig omslutter Ledningsvævet. En Del af dette (Sivævet) er dog gaaet til Grunde, hvorfor der i Tavens Indre findes en luftfyldt Hule, som betinger dens ringe Vægt. Bastcel- lerne er ret korte (Vs—1 mm), 12—20 pi brede, ender spidst, og har en ret tyk, poret Væg. Alle Karstrængenes Elementer er for- veddede. Paa Overfladen af Taverne findes talrige runde, vorte- formet fremspringende Celler, hver udfyldt med et Kisellegeme. d. Dyriske Traadstoffer. Uld. Pattedyrenes Haarklædning bestaar i Almindelighed af to Slags Haar: Dækhaar og Uldhaar. Uldhaarenes Overflade be- staar af meget tynde, pladeformede Celler, hvis Grænser viser sig som fine uregelmæssig bugtede, overvejende paa tværs løbende Linier. Cellernes øvre 0: mod Haarets Spids vendte Kant er ganske lidt fremspringende, hvorfor Haarets Kontur viser sig svagt takket. Den indre Del af Haaret viser sig fint stribet paa langs, hvilket beror paa, at den bestaar af korte, meget tynde, tæt sam- menføjede, traadformede Celler. Haarene farves gule af Salpeter- syre, opløses hurtig i kogende Kromsyre eller Kalilud, og farves røde ved Kogning i Milions Reagens. — Dækhaar adskiller sig fra Uldhaar derved, at de i Midten har en Marvkanal, som inde- holder store, korte Celler. Nogle Sorter af Faareuld bestaar ude- lukkende af Uldhaar (f. Ex. Merinould), andre udelukkende af Dækhaar og atter andre af en Blanding af begge. — Shoddy (Kradsuld, Kunstuld) fremstilles af gammelt Uldstof og Affald fra Spinderier og Væverier. Det kan kendes paa Forekomsten at optrævlede Brudender og overskaarne Haar, forskellig Farvning og afslidte Dækceller. Silke. Den raa afhaspede Cocon-traad (Raasilke) bestaar af to parallelt løbende Traade, bestaaende af Fibroin eller Silketraad- stof, og sammenholdte af et Hylster af Sericin eller Silkelim. Ved