Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

De vigtigste teknisk anvendte Plantetaver og dyriske Traadstoffer 39 holder Papiret forveddede Taver, bliver det gult, medens træfrit (ligninfrit) Papir beholder sin Farve. Noget andet er, at Vædsken kan blive brun paa Grund af visse Limstoffers Tilstedeværelse. Efter Kogningen bliver Massen siet og udskyllet med Vand, og eventuelt yderligere mekanisk behandlet, ved Rystning med Vand, for at faa Taverne adskilt. Den grødede Masse kan derefter underkastes mikroskopisk Undersøgelse. Ved Behandling med Jodjodkalium og Klorzinkjod kan man skelne mellem de tre nævnte Klasser af Taver paa følgende Maade: A. Forveddede Taver farves gule til gulbrune af begge Reagenser. B. Cellulose farves graa til svagt brun af Jodjodkalium, blaa (til violet) af Klorzinkjod. C. Kludestoffer farves brune af Jodjodkalium, vinrøde af Klorzinkjod. Ogsaa Floroglucin-Saltsyre og Anilinsulfat kan anvendes til Paavisning af Lignin (se S. 13). Til nærmere Bestemmelse af Tavernes Art kræves en nøjere mikroskopisk Undersøgelse. 1. Hør (af Linnedklude). Bastcellerne viser sig i Papiret for Størstedelen stærkt forandrede; de bedre bevarede Celler frem- byder dog tydelig de ovenfor (S. 34) angivne Karakterer, navnlig det smalle Cellerum, Tværlinierne og de lokale, knudeformede Opsvulmninger. Forandringerne bestaar især deri, at Væggen ved Brudstederne og i Celleenderne er optrævlet i fine Traade. De spidse Celleender er r Regelen ikke bevarede. Lagdelingen er sædvanlig tydelig og viser sig som Længdestribning. 2. Hamp. Af Hampeblaar fremstilles et meget stærkt Papir, som især bruges til Pengesedler. Man finder heri af og til ret vel bevarede Bastceller, i grovere Sorter tillige Rester af de led- sagende Vævdele (S. 35). I Hampekludepapir er Bastcellerne stærkt demolerede paa lignende Maade som i Linnedkludepapir; de er stærkt optrævlede, Længdestribningen er saa stærk, at Celle- rummet ikke kan erkendes, og de har talrige knudeformede Op- svulmninger. Ofte kan de ikke med Sikkerhed skelnes fra Hørtaver. 3. Bomuld. Bomuldshaar (S. 33) er i Regelen lette at kende ved deres Baandform og Snoning, ved deres ikke eller lidt op- trævlede Brudender, ved deres Kutikula og ved Mangelen af Porer. Ofte viser Væggen en tydelig Skraastribning, der fremtræder som to hinanden krydsende Systemer.