Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: 2. udg.

Sider: 47

UDK: 58 Ros gl.

Med 23 Figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
40 De vigtigste teknisk anvendte Plantetaver og dyriske Traadstoffer 4. Jute anvendes især til Konvolutter og Indpakningspapir. Til finere Papirsorter anvendes det ikke, da Taverne ikke let lader sig blege. Bastcellerne kendes ved de ovenfor S. 35 angivne Egenskaber. I ubleget Tilstand viser de Vedreaktion. Ofte finder man Bastcellerne sammenhængende i Bundter. 5. Straacellulose (Straastof). I stor Udstrækning anvendes Halm af forskellige Græsser til Papirfabrikation; det almindelige Straastof fremstilles af Rug- og Hvedestraa, især det første. Det indeholder meget forskellige anatomiske Elementer, deriblandt Bastceller, der kan være af samme Tykkelse som Hørbastceller, men er meget kortere og har bredere Cellerum; de har spidse Ender og viser ofte med regelmæssige Mellemrum Opsvulm- ninger. Endvidere findes meget karakteristiske Overhudsceller med bølget-takkede Længdevægge, og i Forbindelse med dem ofte Spalteaabningsceller af ejendommelig Form. Fremdeles store blære- formede Parenkymceller med tynde, porede Vægge, vide og smalle Porekar, Skruekar, isolerede Ringe af Ringkar, og endelig lang- strakte, tykvæggede, porede Parenkymceller (Sklerenkymceller). — Esparto-Cellulose (eller Alfa-Cellulose) faas af de i Spanien og Nordafrika vildtvoxende Græsser Stipa tenacissima og Lygeum spartum. Det adskiller sig fra foregaaende ved Mangelen af store Parenkymceller og ved Tilstedeværelsen af korte, tykvæggede, spidse, sædvanlig krummede, encellede Haar. Bastcellerne er kor- tere, mere tykvæggede. 6. Træslib. I stor Udstrækning anvendes, til billigere Papir- sorter og til Pap, ad mekanisk Vej findelt Ved af Naaletræer (Rød- gran, Ædelgran, Fyr), og af bløde Løvtræer, (Poppel (Asp), Birk o. a.). De overrevne Celler vidner om den mekaniske Findeling. Naaletræ-Slib kan let kendes paa de karakteristiske Trakeider (se S. 31), der gerne hænger sammen i smaa Grupper og hist og her krydses af Marvstraaler; paa disses Bygning kan man kende Forskel mellem Fyr og Gran (se S. 31). Løvtræ-Slib indeholder flere forskelligartede Elementer, bl. a. Vedtaver (se S. 23) og Kar med talrige smaa Kammerporer. Træslib bestaar af forveddede Elementer og giver derfor stærk Ligninreaktion. Det inderste Væg- lag bestaar dog ofte af Cellulose. 7. Træcellulose fremstilles af de samme Træsorter som Træ- slib, dog ganske overvejende af Naaletræ (Gran og Fyr), særlig her i Landet. Cellulose af Naaletræ bestaar udelukkende af Tra- keider, idet Marvstraalecellerne er forsvundne ved Fremstillingen.