Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi
Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Udgave: 2. udg.
Sider: 47
UDK: 58 Ros gl.
Med 23 Figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40 De vigtigste teknisk anvendte Plantetaver og dyriske Traadstoffer
4. Jute anvendes især til Konvolutter og Indpakningspapir.
Til finere Papirsorter anvendes det ikke, da Taverne ikke let
lader sig blege. Bastcellerne kendes ved de ovenfor S. 35 angivne
Egenskaber. I ubleget Tilstand viser de Vedreaktion. Ofte finder
man Bastcellerne sammenhængende i Bundter.
5. Straacellulose (Straastof). I stor Udstrækning anvendes
Halm af forskellige Græsser til Papirfabrikation; det almindelige
Straastof fremstilles af Rug- og Hvedestraa, især det første. Det
indeholder meget forskellige anatomiske Elementer, deriblandt
Bastceller, der kan være af samme Tykkelse som Hørbastceller,
men er meget kortere og har bredere Cellerum; de har spidse
Ender og viser ofte med regelmæssige Mellemrum Opsvulm-
ninger. Endvidere findes meget karakteristiske Overhudsceller med
bølget-takkede Længdevægge, og i Forbindelse med dem ofte
Spalteaabningsceller af ejendommelig Form. Fremdeles store blære-
formede Parenkymceller med tynde, porede Vægge, vide og smalle
Porekar, Skruekar, isolerede Ringe af Ringkar, og endelig lang-
strakte, tykvæggede, porede Parenkymceller (Sklerenkymceller). —
Esparto-Cellulose (eller Alfa-Cellulose) faas af de i Spanien og
Nordafrika vildtvoxende Græsser Stipa tenacissima og Lygeum
spartum. Det adskiller sig fra foregaaende ved Mangelen af store
Parenkymceller og ved Tilstedeværelsen af korte, tykvæggede,
spidse, sædvanlig krummede, encellede Haar. Bastcellerne er kor-
tere, mere tykvæggede.
6. Træslib. I stor Udstrækning anvendes, til billigere Papir-
sorter og til Pap, ad mekanisk Vej findelt Ved af Naaletræer (Rød-
gran, Ædelgran, Fyr), og af bløde Løvtræer, (Poppel (Asp), Birk
o. a.). De overrevne Celler vidner om den mekaniske Findeling.
Naaletræ-Slib kan let kendes paa de karakteristiske Trakeider
(se S. 31), der gerne hænger sammen i smaa Grupper og hist og
her krydses af Marvstraaler; paa disses Bygning kan man kende
Forskel mellem Fyr og Gran (se S. 31). Løvtræ-Slib indeholder
flere forskelligartede Elementer, bl. a. Vedtaver (se S. 23) og Kar
med talrige smaa Kammerporer. Træslib bestaar af forveddede
Elementer og giver derfor stærk Ligninreaktion. Det inderste Væg-
lag bestaar dog ofte af Cellulose.
7. Træcellulose fremstilles af de samme Træsorter som Træ-
slib, dog ganske overvejende af Naaletræ (Gran og Fyr), særlig
her i Landet. Cellulose af Naaletræ bestaar udelukkende af Tra-
keider, idet Marvstraalecellerne er forsvundne ved Fremstillingen.