Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

Frugter og Frø 41 Trakeiderne har væsenlig beholdt deres Form, men de er noget opsvulmede og mindre lysbrydende, og Kammerporerne træder mindre skarpt frem, særlig deres ydre Kontur. Paa de smalle Høst- trakei'der er der ingen Kammerporer. Porerne, som fra Trakei- derne har ført ind til Marvstraalerne, viser sig tydeligt. Hos Fyr er det en Række rudeformede Porer, hos Gran en Gruppe smaa skraatstillede, ellipseformede Porer. Trakeidernes Væg er under- tiden stærkt skraastribet. — Løvtræcellulose kendes let paa de porede Kar, der er adskilt i de enkelte Led (at Porene er Kam- merporer, ses ikke altid let); men det bestaar forøvrigt overvejende af Vedtaver, med spalteformede, skraa Porer, (eller af Tavetrakeider med faa, smaa Kammerporer). Hyppigst anvendes Asp. 8. I Japan laves meget stærkt Papir af Papirmorbærtræets Basttaver (Tapataver). Bastcellerne er 1—2 cm lange eller endog længere, og er enten tykvæggede med smalt Lumen eller tynd- væggede og baandformet sammenfaldne som Bomuld. De tykvæg- gede Celler er 20—30 |a tykke eller tyndere, mod Enderne meget tyndere, spidse. Tværforskydninger forekommer ofte, undertiden ogsaa Bølgninger. Taverne er omgivne af en løstliggende Skede (Midtlamel). Væggen giver Cellulosereaktion. Ofte hænger smaa Parenkymceller, indeholdende Krystaller af Kalciumoxalat, ved Taverne. Kap. 10. Frugter og Frø. » Inderst i Blomsterne findes som bekendt Støvvejen eller i nogle Tilfælde flere saadanne. Den nederste og væsenligste Del af denne, Frugtknuden, indeholder et eller flere Frøanlæg (ofte kaldte Æg). Disse er fæstede ved Hjælp af en Frøstræng og be- staar forøvrigt af en Kærne og en eller to Hinder, som helt om- slutter den, saa at der kun bliver et ganske lille Hul tilbage, Kimmunden (Mikropyle), som fører ind til Kærnen. Den Del, hvorfra Hinderne udgaar, kaldes Kærnefoden. Er Kærnen ret, og ligger Kimmunden lige overfor Frøanlæggets Tilheftningspunkt (senere Navlen), kaldes dette ret; dette forekommer dog forholds- vis sjældent. Det hyppigste er, at Frøanlægget er drejet saaledes