Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi
Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Udgave: 2. udg.
Sider: 47
UDK: 58 Ros gl.
Med 23 Figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
Frugter og Frø
om, at Kimmunden ligger ved Siden af Tilheftningsstedet, medens
Kærnen fremdeles er ret. I saa Tilfælde kaldes Frøanlægget, resp.
Frøet, omvendt. Den Karstræng, som træder ind gennem Frø-
strængen, fortsætter sig da langs Frøanlæggets ene Side til
Kærnefoden. (Ex. Frø af Ricinus, Hør). Endelig kan Kærnen
være krum, saa at Kærnefod, Tilheftningspunkt og Kimmund ligger
ved Siden af hverandre paa den ene Side af Frøet; dette kaldes
da krumt (Ex. Bønne).
Er Frøanlægget befrugtningsdygtigt, bestaar dets Kærne af
mange Celler. En af disse, som kaldes Kimsækken, er langt større
end de andre og ligger lige indenfor Kimmunden; den indeholder
paa dette Tidspunkt ved den øvre Ende 3 nøgne Celler, hvoraf
den ene er Ægcellen. Ved den modsatte Ende findes 3 andre
nøgne Celler og i Midten en eller to Kærner.
Naar de paa Arret overførte Støvkorn spirer, danner de
hvert et Støvrør, som voxer ned igennem Griffelen og ind i Frugt-
knuden. Et af disse Støvrør voxer ind gennem Kimmunden paa
et Frøanlæg, ind til Kimsækken; fra dets Spids trænger nu to
nøgne Celler, Sædceller, ind i Kimsækken, og den ene af dem
smelter sammen med (o: befrugter) Ægcellen. Den befrugtede Æg-
celle omgiver sig med en Cellevæg, deler sig efterhaanden i mange
Celler og bliver til Kimen. Kærnen af den anden af de ind-
trængte Sædceller smelter sammen med den ene eller de to i
Midten af Kimsækken liggende Kærner til en central Kærne, som
snart efter deler sig og ved fortsat Deling frembringer et Antal
Kærner, der giver Anledning til Dannelsen af et parenkymatisk
Væv, Frøhviden, som fylder Kimsækken, og som i det modne
Frø er fyldt med Oplagsnæring. Den Del af Frøanlæggets Kærne,
som ligger udenfor Kimsækken, bliver i Almindelighed helt for-
trængt af denne efter Befrugtningen; i nogle Tilfælde bliver den
dog bevaret, voxer og fyldes med Næring, og bliver saaledes
ogsaa til Frøhvide. Denne Del .af Frøhviden kaldes Perisperm,
i Modsætning til den i Kimsækken dannede, som kaldes Endo-
sperm. Perisperm findes f. Ex. hos Peber og Cardamome. Ogsaa
Kimens Celler er i det modne Frø tæt fyldt med Oplagsnæring.
I mange Frø findes ingen Frøhvide eller kun ubetydelige Rester
deraf, fordi den fortrænges og fortæres af Kimen under Frøets
Udvikling (f. Ex. Mandler, Raps). I det modne Frø findes Hin-
derne uddannede paa forskellig Vis som Frøskal; er der to Hin-
der, findes de nøje forenede i denne.