Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: 2. udg.

Sider: 47

UDK: 58 Ros gl.

Med 23 Figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
42 Frugter og Frø om, at Kimmunden ligger ved Siden af Tilheftningsstedet, medens Kærnen fremdeles er ret. I saa Tilfælde kaldes Frøanlægget, resp. Frøet, omvendt. Den Karstræng, som træder ind gennem Frø- strængen, fortsætter sig da langs Frøanlæggets ene Side til Kærnefoden. (Ex. Frø af Ricinus, Hør). Endelig kan Kærnen være krum, saa at Kærnefod, Tilheftningspunkt og Kimmund ligger ved Siden af hverandre paa den ene Side af Frøet; dette kaldes da krumt (Ex. Bønne). Er Frøanlægget befrugtningsdygtigt, bestaar dets Kærne af mange Celler. En af disse, som kaldes Kimsækken, er langt større end de andre og ligger lige indenfor Kimmunden; den indeholder paa dette Tidspunkt ved den øvre Ende 3 nøgne Celler, hvoraf den ene er Ægcellen. Ved den modsatte Ende findes 3 andre nøgne Celler og i Midten en eller to Kærner. Naar de paa Arret overførte Støvkorn spirer, danner de hvert et Støvrør, som voxer ned igennem Griffelen og ind i Frugt- knuden. Et af disse Støvrør voxer ind gennem Kimmunden paa et Frøanlæg, ind til Kimsækken; fra dets Spids trænger nu to nøgne Celler, Sædceller, ind i Kimsækken, og den ene af dem smelter sammen med (o: befrugter) Ægcellen. Den befrugtede Æg- celle omgiver sig med en Cellevæg, deler sig efterhaanden i mange Celler og bliver til Kimen. Kærnen af den anden af de ind- trængte Sædceller smelter sammen med den ene eller de to i Midten af Kimsækken liggende Kærner til en central Kærne, som snart efter deler sig og ved fortsat Deling frembringer et Antal Kærner, der giver Anledning til Dannelsen af et parenkymatisk Væv, Frøhviden, som fylder Kimsækken, og som i det modne Frø er fyldt med Oplagsnæring. Den Del af Frøanlæggets Kærne, som ligger udenfor Kimsækken, bliver i Almindelighed helt for- trængt af denne efter Befrugtningen; i nogle Tilfælde bliver den dog bevaret, voxer og fyldes med Næring, og bliver saaledes ogsaa til Frøhvide. Denne Del .af Frøhviden kaldes Perisperm, i Modsætning til den i Kimsækken dannede, som kaldes Endo- sperm. Perisperm findes f. Ex. hos Peber og Cardamome. Ogsaa Kimens Celler er i det modne Frø tæt fyldt med Oplagsnæring. I mange Frø findes ingen Frøhvide eller kun ubetydelige Rester deraf, fordi den fortrænges og fortæres af Kimen under Frøets Udvikling (f. Ex. Mandler, Raps). I det modne Frø findes Hin- derne uddannede paa forskellig Vis som Frøskal; er der to Hin- der, findes de nøje forenede i denne.