Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
92 den der sædvanlige Brugsmaade. Den Forsincrvnte har i nogle Aar behandlet en Deel affin Jord saaledes : IsteAar, enten Heel- brak, eller Spergel, som flaues gren til Ho eller og nedplojes; (at denne Foderurt ogsaa kan lykkes paa meget lerede Jorder, der- paa haves her et Exempel); 2, Nug t Gjodning, 3, Byg, 4, Wikker eller Erter, blandede med lidt Havre, deels kil Grønfoder, deels til Ho, 5, Havre med Klever; Hvile i 5 Aar. En anden liden Deel af sin Mark dyrkede han med: 1) Havre, 2) Spergel, gron afflaaet til Ho, hvorefter Jorden strax omplojedes og atter forst i August besaaedes med Spergel, som sidst i September ned- plojedes tilligemed nogen paa Ageren spredet Gjodske, bestaaende halv af Komog, halv af torv- og klægagrig Mosejord, sammen- blandet 1 eller j Aar i Forvejen; dernæst besaaedes Agrene strax med 3) Rug eller Byg, 4) Byg, 5) Dikkehavre med Klever; Hvile i 4 å 5 Aar. Efter begge Behandlingsmaader har han avlet meget godt, men har dog bemærket, at den rene Brak bærer Fortrinet, især med Hensyn til Ukrudels Ddelæggelse; Rugen og Bygget har altid været stærkere og bedre end efter Spergelen. — Eskild Winkel i Smedshauge bruger vel omtrent samme Sædskifte, som er almin- deligt i Egnen, dog med den Undtagelse (der nok, i det mindste for nogle Aar siden, var den eneste i flere Miles Omkreds) at han aarligen anvender en halv Vang til Kartofler og den ovrige Halv- deel til Bælgsoed.— Gaardmand Anders Pedersen af Vesterhoj i Ramme Sogn er i Begreb med at indføre en forbedret Dyrknings- maade; Kartoffelavl er hos ham i god Gang. — Jens Molgaard j Flynder Sogn har været understøttet af Landhuush. Selskabet, for at give Exempel paa en Huuslods hensigtsmæssige Dyrkning. I denne Henseende har ogsaa Huusmand Peder Nielsen Smed af Gudom fremstillet et godt Mynster. I Hjerm Herred udmærker sig ved god Dyrkning Hovedgaar, den Qvistrup, hvor der bruges folgende Drift: 1) Gronlands- havre, 2) Brak, merglet, gjodet, og besaget med 3) Raps, 4) Hvede og Nug, 5) toradet Byg, 6) i Halvdelen Erler og Vikkcr, i den anden Halvdeel Dikkehavre til Ho; alt gjodet; 7) Bpg og Rug ; 8) Havre og Byg; 9) Klever til Ho ; 10) og 11) Græs. En tolvte Indtægt, fom ligger Gaarden nærmest, er i Vexeldrift, og dens Afgrøder benyttes meest til Staldfodring. — Ved Handbjerg