Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

109 sirup mereleS nu ogsaa hvert Aar en Indtægt pan 24Tdr. Land, med omtrent 200 Karre-Læs pr. Td. Land. — Mergling af Ager- mark er fremdeles iværksat ved Gaardene Hojriis, Laulund, Her- ningsholm, Tanderup og Sindinggaard, alle i Hammerum Herred, samt ved Krogsdal i Ulvborg Herred. Ved den sidste Gaard merg- les nu med ikkun 20 Læs pr. Tonde Land ad Gangen, men Merg- lingen gjentages desosterc. Ejeren lader saavidt muligt Gjodning og Mergel folges ad, og mergler altsaa Jorden naar den gjodes, forsaavidt Lejlighed dertil gives. Herved faner han Mergelen bedre forenet med Jordsmonet. — Ogsaa ved Norre-Vosborg er man i Begreb med at faae Gaardens Marker merglede; Selvejer Ole Kirke paa Ebbensgaard i Ulvborg Sogn var forresten den Forste, der her i Egnen gav Exempel paa dyrket Jords Mergling. For de fleste Egne afAmtet vilde vistMarkcns Mergling være at anbefale, og iscrrdeleshed maatte i Hedeegnene Leermergelen gjore god Virkning. Uagtet en udmagrende Dyrkningsmaade, indehol, der Jorden her, formedelst den med Hedetorv o. s. v. stærkt blan, dede Gjodning, mange Bestanddele, som nu ingen Plantencering yde, men ved Mergelen kunde kaldes til Virksomhed. Den Suur, hed, hvoraf Jorden stundom lider, vilde Mergelen afhjælpe, til Gavn for Sced-Afgroderne. Ved raa Jords Opdyrkning anvendes Mergelen meget alrum, deligen; ja, det er netop iscer ved dennes Hjælp, at dette Foreta- gende alt i lang Tid er og herefter kan ventes fremmet baade af Bonder og andre Landmænd. Naar saadan Jord agtes opdyrket, fores scedvanligen 100 til 120 Læs Mergel paa Tonde Land; dog ofte kun 60 til 80 Bonderlces, hvilket naturligviis er altfor Utilstrækkeligt; Folk udenfor Bondestanden pleje at mergle stær- kere; Lyngheden plejes næsten altid i Forvejen; dog har man un- dertiden ladet Mergelen ligge en Vinter over, ja stundom et heelt Aar forend der plojes forste Gang; den sidste Maade bruges iscer paa Enge, der bcere Katteskjceg (Nardus stricta) eller i de bedre Egne, hvis Heder for det meste kun have kort Lyng, f. Ex. i Fou- sing Sogn, Hjerm Herred, hvor megen Mergling er brugt ved Op- dyrkning. — Den kalkagtige Sandmergel, som er den, der hyp- pigst forekommer i Hammerum Herred og paa de fleste andre Hede- strog, er vel ikke den meest tjenlige for disses Sandjorder, da den ved Paaforsclen i et tort Aar rndmere formindsker deres af Naturen