Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
115
ligen mange Læs hjem, og med dem fylder Hedeboeren endog sil
Gaardsrum saavidt Kreaturerne ved Znd- og Uddrift kunne betræde
Torvene, hvilke ret passende kaldes Træk. De lægges her paa
Kant teet op til hinanden, og fores i Almindelighed ikke paa Gjod-
ningslaget i Møddingen for de ere aargamle, velraadnede og gjen-
nemceltede.— T^rveaste er ogsaa en vigtig Bestanddeel i disse Blån»
dingsmoddingec. Saadan Aste samles i ikke liden Mængde paa
Skorstenen, hvor der sjeldent spares paa Fladlorv, hvilke i de egent-
lige Hedeegne kunne haves i Overflsdighed, saa at en Bondefamilie
paa en Heelgaard bruger fra 60 til 100 Læs Torv om Aaret, Læs-
set beregnet til 8 Snese. Selv hvor der ej er Mangel paa godt
Torveskjær i Moserne, hentes ofte mange Fladtorv fra Heden, til
dennes Ruin. Den sidste Slags Torv ynder man meget paa Ar-
nen, ej blot fordi de let antændes, men især fordi de give mere
Afle, altsaa og et klækkeligere Bidrag til Møddingen, end gode
Mosetorv.
Desuden er det i disse Egne Brug at udbrænde Hedetorv ti!
Aske, alene for at berige Møddingen; Torvene graves soedvanligen
i Maj Maaned, sættes halvtorre i smaa Stabler eller Skruer, som
antændes, og flere Torv bringes efterhaanden hid. Enten hjem-
forer man Asten for lagviis at blande den i Møddingen, eller og
skeer Blandingen paa Ageren, efterat Gjodningen er fjøct ud. —
Efter Nogles Erfaringer udbrændes Torvene for meget; og ifølge
de Forsøg, Iustitsraad Fjelstrup paa Sindinggaard hermed har
gjort, anseer han det gavnligere at tildække Torvcstablerne, lige,
fom Miler, og flukke dem naar de ere halvbrændte; thi han har
befundet, at Gjodningsmassen da ej blot bliver større, men og
kraftigere. Undertiden ere de Torv, som hertil anvendes, altfor
sandede, saa at Asken heraf ikke burde anvendes paa Sandjorder,
wen vel paa Leer- og Mosejord.
Paa Krogsdal foret man ugentlige» i Faarestierne et, een
Tomme tykt. Lag af torret Damdynd, eller Tsrvesmul, eller Affald
af Kul og Aste fra Teglværket. Det saaledes blandede Faaremog
hakkes (maat med Spaden for at kunne stroes jevnt, og med 20
Læs deraf gjodes med god Virkning en Tonde Land.
Den Vlandgjodning, som Hedeboercn med saa megen Flid
veed at tilvejebringe, har en fortrinlig Virkning paa Afgrøderne i
8‘