Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

135 som ved ethvert Foretagende, der fra Begyndelsen af kræver betyde, lige Opoffrelser og hvis Udfald er uvist, kan ikke nægtes, men Sa. gen fortjente dog paa det nsjeste at overvejes, da den i hej Grad er almeennyttig og da man har Erfaringen for sig, at flige Fat- tigcolonier paa Heder ere andre Steder udførte med Held; saaledes f. Ex. i Hollands nordlige Provindser, hvor endog Omkostningerne til den fsrste Colonies Anlæg tilvejebragtes ved frivillige Bidrag, og hvor Mange, efter Indbydelse, tegnede sig som Kjobere til det Lærred, Colonisterne tilvirke, (see Conferentsraad Laweetz's Beret- ning om Fattigcolonien i Nord,Holland; ny landoeconomiffe Tiden, ders 4de Binds 1ste Hefte). Planens Udførelse vilde muligen bane Vejen til Hedernes Opdyrkning og bidrage til at hæmme den Ulkik, at Familier bosætte sig i allerede forarmede Menigheder uden Ud- sigt til ar kunne ernære sig. De fleste Vesterboere opbryde nu og da et Stykke af deres Hede, og fijendt denne Opdyrkning som oftest indskrænker sig til nogle Skjepper Land ad Gangen ved de enkelte Avlsbrug, vilde chog de Strækninger, der i ethvert Aar vindes fra Heden, samlede udgjore et temmelig betydeligt Areal, som det kunde være interessant at have Kundskab om, var det end blot for et af de sidste Aar; men vi mangle paalidelige Data i denne Henseende. Del maa da vcere os nok at vide, at nærværende Anliggende horer blandt dem, der stjcenkes fortrinlig Opmærksomhed, og hvorved Vesterboerne iscer lægge deres Vindflibelighed for Dagen. Men Hedernes store Ud- strækning gjsr, at man neppe bliver Fremgangen af disse Be- stræbelser vaer, og desværre maa man saaledes erkjende, hvor af- mægtige de ere i Forhold til det store Maal, man kunde onfle at nærme sig: Hedernes fuldkomne Forsvinden, forsaavidt de ere tjen- lige til Cultur. Man har forresten bemærket, at Opdyrkninger ikke foretoges saa hyppigt eller i det Omfang i den sidste Række af Aar, som i en tidligere Periode; neppe fordi Dristigheden er flappet, men snarere af andre Aarsager; blandt hvilke den, at man frygtede for, al bebyrdesmed større Hartkorn, ej har været af liden Betydenhed; men denne Aarsag maa vel ansecs hævet efterat Arbejdet ved den nye Matricul blev over hele Ämtet tilendebragt i Äaret 1825. De lave Kornprrser have jo ej heller givet Opmuntring til Foreta,