Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

181 eller Amtet, da der ikke fattes Exempler paa, at Folk af lav Vin- desyge have bestattet deres Naboer i Medhold af hiin Anordning. Den, som paa fin Mark optog Kreaturer, synes at kunne, fotu* den Skadeserstatning, nojes med at tilstaaes, som billig Godtgjs, relse for Optagningen, de i Fr. 29deOctbr. 1794 foreskrevne Optag- ningspenge eller maaskee det dobbelte af disse. Mulkten kunde, efter Nogles Mening, fastsættes til det tredobbelte af Optagelses» pengene, uden Hensyn til hvad Skadeserstatningen belob. At Kreaturerne tagest Huus baade om Middagen og om Nat, ten, bidrager jo iovrigt til al afværge megen Ufred paa Markerne. Kun Arbejdshestene og Faar staae jcvnligen i Tojr Natten over. I Hammerum Herred har man, ogsaa for hiin Anordning ud, kom, almindelige« holdet over Markfred, som hver Mand sikkrer den anden ved Tojring og Wogtning. At en Dreng, tvertimod HuuSbondens Dillie, er skjodeslos ved Vogtningen, og at etKrea, tur desformedelst kommer paa anden Mands Enemærker, kan jo nu og da hænde; men hvor nøje der ellers i det Hele holdes over Fred i denne Egn, derpaa kan blandt andet tjene til Beviis, at Kaal og Kaalrabi have været uantastede paa Sindinggaards Mark, om de end have staart ude til sidst i November; det samme gjelder her om Kartoflerne. — Selv Huusmanden, som har eet eller to Par Faar i Tojr, tager dem hjem om Aftenen. Rigtignok bidrage de locale Forhold i Hedeegnene meget til at lette Markfrcdens Opnaaelse, deels fordi Gaardene almindeli, gen ligge isolerede, og disses Tal hejst er 3 eller 4, hvor der gives Byer, deels ogsaa, fordi hver Mands Ejendom har større Udstræk, tung , og ofte er adskilt fra Andres ved en Hede, en Mose, eller en Aa. Men det kan ej heller nægtes, at Hammerum Herreds Beboere allerede i lang Tid have havt mere Sands for Markfreds Opretholdelse, end andre Egnes. Bsndevne i Bolling og Norre- Herreder, tildeels ogsaa i Ulvborg »Hind,Herreder, have begyndt at folge hines Exempel; og i de to forste Herreder er det nu sjeldent at sinde Kreaturer paa Marken uden i Tojr eller under Vogtning. Dnskeligt var det, om Venderne i de nordlige Herreder heri vilde efterligne deres sydlige Naboer. Forsaavidt de sind« Regning ved at lade deres Kreaturer gaae lose nogen Tid om For- og Efteraar,