Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198
men muntre og kraftfulde, og trives ved maadelig Nsgt. De
have en temmelig flutter Bygning og godt Kryds, sunde Veen,
et godt regelmæssigt Fodskifte, men ere dog ikke stærke Lobere;
deres Hals er kort, cg mangler Rejsning. I disse Egne er Ra,
cen ligeledes ganet tilbage af Mangel paa gode Hingster.
Overalt i Amtet nyde Hestene særdeles god Rogt. I de
bedre Egne gives gode Græsgange for dem, og de faae der Skaf-
tekorn, Byg og Havre, dog meest af den sidste, stundom ogsaa
lost Korn derpaa, saasom i Arbejdstiden, eslcr naar de skulle sæl-
ges. Selv Hede-Bonden viser megen Omhu for sine Heste, som
han, saaloenge Vinter-Nogten vedvarer, giver al den Havre, han
kan avle paa sin Mosejord, og desforuden megen Rug, samt stor,
stedelen af sin ypperligt bjergede Efterslæt, (af den sidste faae de
alt for rundeligt, hvorved de blive tykvommede og kortaandede);
om Sommeren faae de derimod ikke faa rigelig Næring, forme-
delst Græsgangens Knaphed i Hedeegnene; imidlertid lejres de
paa de bedste Græspletter og paa de slagne Enge; komme ikke
ud for forst i Iunii og tages ind i September. Naar Dyrk,
ning af Flojelsgrcesset bliver mere almindelig i disse Egne, vil
dette vel med Tiden bidrage til Hestenes bedre Græsning.*) At
opdrætte Heste til Salg, er ikke sædvanligt i Hedeegnene, men
skeele dog under Krigen.
Skulde Hesteavlen, saaledes som Nogle mene, ogsaa være
gaaet tilbage der, hvor gode Hingster sindes, da maa Aarsagen
dertil vel for en stor Deel soges i det gamle Ordsprog: Kun
*) I fodertrange Aar have Adskillige benyttet Kartofler blandt Hestefode-
ret, ja paa enkelte Steder faaer hver Hest regelmæssigen | Skp. Kar-
tofler dagligen i nogle Vintermaaneder; desuden fra Indbindingen et Par
Grønkaalstoppe dagligen skaarne mellem Morgen- og Aften-Givterne;
forresten en Tvillingkjerv af Blandingskorn, Byg og Havre, eller
alene af Havre, samt Rughalm, som dog ej er reentorfkem Ved dette
Foder kunne Hestene godt udholde jevnt Arbejde. Gives dem større
Portioner af Kartofler, da blive deres Tænder ømme. Naar Kartof-
lerne ej længere kunne bevares mod Frost i Hakkelsehuset og Kryb-
berne, ophores med dette Foder, i hvis Sted Hestene faae decks los
Boghvede, 4 Fdkr. dagligen hver, dcels Ho.