Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
214 lighed, da man formedelst gamle Stubbe neppe kunde trænge i Jorden. De opgravede Buste udplantede han ved sin Gaard, og uagtet deres Rodder vare ufle, meest gamle Stavre, floge de dog godt an og ere nu bievne til ranke Træer af henved 16 Alens Højde. Ikke halvt saa høje ere de største Buste paa Stedet, hvor hine toges. Heraf synes det klart, at der af disse Krat snart kunde blive ordentlig flutter Skov, dersom man fredede og behand- lede dem tilborligen, samt besaaede eller beplantede de bare Pletter mellem Bufladsen. Men neppe ville vedkommende Ejere sinde dette Umagen voerd, saameget mindre som de fleste af hine Krat- partier danne lange smale Strimler, hvis Indhegning derfor maa. flee vilde fordre uforholdsmæssig Bekostning, og Aabningerne des, uden benyttes som god Eng, formedelst det Lp, Bustene give. At der i ældre Tider har været megen Skov i forstjellige Dele af Amtet, derom vidne, blandt andet. Sagnene om at mægtige Egebjelker, som forefindes i Kirker og gamle Bygninger, ere hug. gebe i Nærheden , ligesom og Ordene Lund, Skov o. s. v., som hyppigt forekomme i Navne paa Byer og Steder; fremdeles synes de omtalte Krat, samt de mange Ege- og Beverasp,Purrer, som hist og her i Hederne liste sig frem over Lyngtoppene, at tyde paa gammel Skovgrund. At disse Purrer ere Levninger af Træer, lader sig vel nu vanffeligen afgjore; men at de ved Fredning kunne opelskes dertil, derpaa haves blandt andet et Exempel i Kollund, Rind Sogn, hvor Gaardmand Palle Floe har i en Række af Aar fredet (saavidt det uden Hegn lod sig gjore) endeel Egepurrer paa sin Mark, saa at deriblandt nu sindes Træer, en halv Snees Alen hoje, men rigtignok meest Krpmplinger, skjsndt der her er le, ret Underlag; denne krympede Vext tilregne dog Trcekyndige, at Træerne staae deels ikke fluttede nok, deels uden Understov og uden Hegn. Et lignende Exempel forekommer ved Brixhuus i Timring Sogn, hvor de fredede Purrer fremvise en endnu frodigere Wext, end paa førstnævnte Sted. Endnu er væsentligt Beviis for disse Egnes Rigdom paa Skove i celdre Tider, afgive de mange Redder og Stammer af Eeg, El, Birk, Gran og Fyr, som endnu sindes næsten i enhver Torvemose. SaaledeS har man f. Ex. ved Krogs- dal opgcavet en storDeel Fyrre- og Ege-Roddrr, ved Sindinggaard en Moengde Birke, og Ellerodder, i Ferring Sogn ved Lemvig store