Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
lighed, da man formedelst gamle Stubbe neppe kunde trænge i
Jorden. De opgravede Buste udplantede han ved sin Gaard, og
uagtet deres Rodder vare ufle, meest gamle Stavre, floge de dog
godt an og ere nu bievne til ranke Træer af henved 16 Alens
Højde. Ikke halvt saa høje ere de største Buste paa Stedet, hvor
hine toges. Heraf synes det klart, at der af disse Krat snart
kunde blive ordentlig flutter Skov, dersom man fredede og behand-
lede dem tilborligen, samt besaaede eller beplantede de bare Pletter
mellem Bufladsen. Men neppe ville vedkommende Ejere sinde
dette Umagen voerd, saameget mindre som de fleste af hine Krat-
partier danne lange smale Strimler, hvis Indhegning derfor maa.
flee vilde fordre uforholdsmæssig Bekostning, og Aabningerne des,
uden benyttes som god Eng, formedelst det Lp, Bustene give.
At der i ældre Tider har været megen Skov i forstjellige Dele
af Amtet, derom vidne, blandt andet. Sagnene om at mægtige
Egebjelker, som forefindes i Kirker og gamle Bygninger, ere hug.
gebe i Nærheden , ligesom og Ordene Lund, Skov o. s. v., som
hyppigt forekomme i Navne paa Byer og Steder; fremdeles synes
de omtalte Krat, samt de mange Ege- og Beverasp,Purrer, som
hist og her i Hederne liste sig frem over Lyngtoppene, at tyde paa
gammel Skovgrund. At disse Purrer ere Levninger af Træer,
lader sig vel nu vanffeligen afgjore; men at de ved Fredning kunne
opelskes dertil, derpaa haves blandt andet et Exempel i Kollund,
Rind Sogn, hvor Gaardmand Palle Floe har i en Række af Aar
fredet (saavidt det uden Hegn lod sig gjore) endeel Egepurrer paa
sin Mark, saa at deriblandt nu sindes Træer, en halv Snees Alen
hoje, men rigtignok meest Krpmplinger, skjsndt der her er le,
ret Underlag; denne krympede Vext tilregne dog Trcekyndige, at
Træerne staae deels ikke fluttede nok, deels uden Understov og uden
Hegn. Et lignende Exempel forekommer ved Brixhuus i Timring
Sogn, hvor de fredede Purrer fremvise en endnu frodigere Wext,
end paa førstnævnte Sted. Endnu er væsentligt Beviis for disse
Egnes Rigdom paa Skove i celdre Tider, afgive de mange Redder
og Stammer af Eeg, El, Birk, Gran og Fyr, som endnu sindes
næsten i enhver Torvemose. SaaledeS har man f. Ex. ved Krogs-
dal opgcavet en storDeel Fyrre- og Ege-Roddrr, ved Sindinggaard
en Moengde Birke, og Ellerodder, i Ferring Sogn ved Lemvig store