Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

269 oftest anbragt et flraat Dæksel af Lægter og GrceStsrv, deels for at den, der fyrer, derunder kan staae i Ly, og deels for nt man i dette Skuur kan have et lidet Forraad af Brændsel i Beredstab. — Forsaavidl Ovnenes Størrelse ikke ovenfor er angiven, kan anta, geS, at de fleste af dem rumme, som Middeltal, 5000 Muursteen. Leret, som anvendes til Muursteen, maa tilborligen æltes. Dette fleer undertiden alene ved Heste, men ved mange Teglovne haves dog Mltemaskiner; disse ere en Art Karre med 2 Hjul; de trækkes af en Hest, og ere saaledes indrettede, at Kjoresvenden, som sidder paa Axelen, kan lade Karren stride rundt i videre og engere Kredse paa den Plet, hvor Leret er henført; paa denne Maade kan den hele Masse af Leer blive æltet ligemeget. For og under Mtningen paagydes Band. Leret bor være fri for Steen, da Muurstenene ellers blive fkjore; men Harpningen forsømmes desuagtet af Adskillige. Ved mange af Teglovnene haves Skure, hvori Muurstenene, efterat være formede, opstables for at vindtorres. Disse Skure eller Tegllader bestaae af lave Vægge med fornodne Aabninger; mellem Taget eller Ovret og Væggene er et lidet Rum, for at Vinden derigjennem kan have frit Spil. Ved de storre Værker stryges Stenene i Teglladen, hvori der er anbragt Hylder rundt om til at sætte Stenene paa, som desuden have hver sit Træstykke eller saakaldel Tallerken at ftaae paa. Ovnene hedes med Mosetorv (Klyne); Hedetorv kunne ej bruges dertil, da de vilde give for megen Afle. Deels som Folge af, at de smaa Ovne sjeldent have noget Tag og deels formedelst Aabningerne imellem Stenene, der skulle brændes, har Vinden be- tydelig Indflydelse paa Temperaturen i en saadan Ovn. Til al lede Varmen saaledes, ar alle Stenene blive brændte lige meget, horer der nogen Ovelse. Dertil bruges saakaldle Dcrkstcen, som lægges ovenpaa det overste Lag Muursteen, og ved hvis Hjælp Warmen ledes til den ene eller anden Side af Ovnen. Ved nogle Teglovne brændes og Steen til Bronde; disse Steen ere lidet convexe pan den ene og lidet concave paa den anden Side, saa at de danne en Cirkel naar 15 å 20 saadanne Steen scektes sammen. I enkelte Egne, især hvor der er Mangel paa