Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

mcdelst grundmurede Bygningers storre Varighed, og den Bespa, relse af Tommer, de medfore, maatte man onske, at Teglovne almindeligen indsortes, iscer i flovlose Egne, som have riigt Torve« ffær. 3) Ralkbrud og Lalkbrænderr. Af Kalkbrud har Amlet eet, nemlig i Hjerm Sogn og Herred. Deeltagerne i dette Kalk- bruds Afbenyttelse ere Stamhuset Ausumgaards Besidder, som er storste Lodsejere deri, og 3 Bonder, hvoraf de to, som ere Fæstere under Ausumgaard, ikkun maae lade hugge i Graven med een Ar- bejder hver; af disse Fæstere er den ene derhos forbunden til at af- give til Ausumgaard 60 Læs Kride af det Qvan.tum, han aarligen lader hugge. Da den tredje af Bonderne af egen fri Willie ej heller lader flere end een Hugger arbejde i Graven, og Ausumgaard ikke i de sidste Aar har benyttet sin Andeel i denne, saa have i den senere Tid kun tre Huggere været beskjeftigede ved Kalkbrudet. I et godt Aat o: ikke for regnfuldt, hugger en Karl omtrent 150 Læs Kalksteen, hvert Læs paa 4 Tønder, som betales med 6 til7ß. Cour. pr. Tonde. Naar Middelprisen regnes til 6|f., vilde alt- saa den aarlige Brutko-Indtcegt for det, enhver Hugger udvinder afiKalkbrudet, i det hojeste blive 40 Rd. 60 ß. Courant; men herfra maa drages Karlens Arbejdsløn (4 ß. Cour, for hvert Læs, eller 6 Rd. 24ß. Cour.) og hans Kost Sommeren igjennem samt Udgifter til Arbejdsredskaber og for 2 til 3 Ugers Arbejde mcd Heste og Vogn for at rense Graven fra Steen og alt det Meget, som nedskuder, For Ausumgaards Besidder, som selv har Kalkovn, maatte vel Udbyttet blive storre, naar denne Erhvervskilde af ham benyttedes med Kraft. Kalkstenen, eller Kriden, som den af menig Mand kaldes, hvoraf brændes meget god Kalk, sælges meest til andre Egne, ja hentes endog af Folk, fem boe over en halv Snees Miil borte. I Egnen f)lv mangler man Biændsel til al kunne drive Kalkbrænderi af nogen Betydenhed. I endeel af de anførte Teglovne, især i dem, der findes i de nordlige Herreder, brændes vgsaa Kalk, hvortil Materialet næsten altid hentes fra Hjerm. I Lemvig Egnen bar man dog og stundom hentet Kalkstenen fra Thy- holm i Thisted Amt. — Kridegravene i Vejrum Sogn afbenyttes mt lidet eller intet, fordi Kalken fra Hjerm er bedre, iscer til at hvidte med. — En Vonde, der ejer et Teglværk i Hove ved Lemvig, har opsamlet Kalksteen ved Havkysten.