Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
287
15) Det Uvæsen, som drives af de omvankende saakaldte Nat,
mændsfolk (hvorom er talt under 26de Afsnit, Litr. B.) burde
paa det alvorligste soges hæmmet.
16) I en Beretning fra Hammerum Herred hedder det: ,,Penge,
mangelen er meget stor her, og da alle ere Selvejere, behoves
storre Kapital-Circulation, end i mange andre Egne. Jeg
troer at de tjenligste Midler til at afhjælpe den overhaand,
tagende Pengemangel her i Egnen cre disse:
a) ,,At der etableredes en offentlig Kasse eller Filial-Bank, hvor
Selvejerne her fra Egnen kunde erholde Laan mod 4 pCt.
Rente; og især var det gavnligt, om Afbetalinger paa Kapi.
talen aarlig fandt Sted, ligesom hos Kreditkassen fordum.
Havde en saadan Kasse existeret i de foregaaende Aaringer, da
saa mange Gaarde bleve seqvestrerede og solgte for Kongelige
Skatter, fluide de fleste af dem have kostet det dobbelte og
mere."
b) „At et Lovbud bestemte, hvormange Qvartaler Kongelige Skat,
ter, der havde Fortrinsret fremfor Panthaverne."
c) , Brandcontingentet er en betydelig Udgift; den kunde formind,
skes ved: 1) At simpelgjore Administrationen, og f. Ex. lade
Herredsfogderne nyde 100 Rbd. for at overtage Bestyrelsen,
eller og lade Branddirecteurerne, som dog ikke behove uden højst
simple Kundskaber, nyde en aarlig staaende Løn af 200 Rbd.
Solv, foruden Sportler. 2) At lade Gaardene, som af,
brændte, uden at Ildens Aarsag tydeligen vidstes, eller hvor
Ejeren selv endog var suspect, opbygge ved Licitation, og
Pengene saaledes unddrages den Brandlidtes Hænder. 3)
Ved at lade Gaardene, uden Bekostning for Ejeren, omtaxere
af kyndige Mcend, dog bestemt uden for Bondestanden, thi
jeg seer jevnlig Exempler paa de urimeligste Tarationer. 4)
At paalcegge storste Lodsejeri hvert Sogn at opkræve og ind-
drive Brandpengene, særskilt nemlig fra de Kongelige Skat-
ter, thi just at de henregnes til disse og opkræves med dem,
gjor at ofte intet kommer ind, da Summen er uoverkommelig.
Største Lodsejer er deels mere suffisant, dcels har han større
Estime, end Sognefogden, (som her besorget Indkrævningen