Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
tydelige og gode Geestenae. Til Gerarden Norre.Vosborg i Ulv
borg Sogn kan aarli'gen bjerges omtrent 400 Læs Ho. Adflil-
lige Beboere i de længere bortliggende Sogne, der ej selv have til,
strækkelig Hobjergning, saasom Vemb, Raasted og Madum, have
tilk/obt sig Engparceller ved Nissum Fjord, og mange Andre leje
Engflæt her. Om den rigeHobjergning i denne Egn vidner blandt
andet den Omstændighed, at Bønderne ofte forsmaae at lade Slub-
ben paa deres hostede Agre afgræsse.
Disse Engstrækninger ere gjennemdragne med Grøfter, som
gjore god Nytte ikke blot forsaavidt de, efter deres oprindelige Be,
stemmelse, tjene til Skjel, men ogsaa fordi de modtage Vandet, naar
dette, ved Thorsminde-Gabets Tilstopning, oversvømmer Engene
til ubeleilige Tider, f. Ex. kort for eller efter at Hoet er flaaet. <
Holmsland har ualmindelig riig Hobjergning, især paa det
saakaldte Holmbo-Kjær, som aarligen afgiver mange Hundrede
Læs ypperligt Marskho, Ved Ringkjobing Fjord ere isvrigt de
betydeligste og bedsteMarskenge paa Strækningen fra Ringkjobing
By og ned forbi Sonder - Bork Sogn, det sydvestligste i Amtet.
Iblandt disse Enge udmærker sig den fede Marsk i Norre Herred.
I Hemmed og Norre-Bork Marsk have kun faa andre end Sogne-
beboerne Andeeli Sonder-Bork Marsk, som er den betydelig-
ste, have derimod mange Bondet i de andre Sogne ogsaa Lodder.
Disse Marskenge bleve for faa Aac siden udskiftede, og her kastes
nu efterhaattden Skjelgrofter.
Af nye Marskenge, som ved denne Fjord tilsættes, gives der flere.
Saaledes have i de sildigere Aar adskillige af Veiling Sogns Be-
boere, hvis Ejettdomme grændse til Fjorden, fanet betydelig Til,
vexl af Marskeng. De have uden videre tilegnet sig Frugterne af
denne Naturens vclsignelsesrige Gave, endfljondt Nogle have
meent, at disse nye Marskenge enten burde, som et Negale, have vce,
ret tagne i Besiddelse af det Offentlige (?) isoer da der fra Beboernes
Side intet er foretaget for ved Inddæmning o. s. v. at opnaae
denne vigtige Forøgelse i deres Ejendomme, eller i modsat Fald at
Egnens ovrige Beboere baade i Belling Sogn, og i Nabosognene
mod Osten, hvis Hobjergning kun er ringe, erholdt Part i de flere
Hundrede Tonder Land Marskeng, som der ere vundne fra Fjorden.
Hine Bonder i Belling kunne nu bjerge 10, ja nogle endog over