Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
28 tydelige og gode Geestenae. Til Gerarden Norre.Vosborg i Ulv borg Sogn kan aarli'gen bjerges omtrent 400 Læs Ho. Adflil- lige Beboere i de længere bortliggende Sogne, der ej selv have til, strækkelig Hobjergning, saasom Vemb, Raasted og Madum, have tilk/obt sig Engparceller ved Nissum Fjord, og mange Andre leje Engflæt her. Om den rigeHobjergning i denne Egn vidner blandt andet den Omstændighed, at Bønderne ofte forsmaae at lade Slub- ben paa deres hostede Agre afgræsse. Disse Engstrækninger ere gjennemdragne med Grøfter, som gjore god Nytte ikke blot forsaavidt de, efter deres oprindelige Be, stemmelse, tjene til Skjel, men ogsaa fordi de modtage Vandet, naar dette, ved Thorsminde-Gabets Tilstopning, oversvømmer Engene til ubeleilige Tider, f. Ex. kort for eller efter at Hoet er flaaet. < Holmsland har ualmindelig riig Hobjergning, især paa det saakaldte Holmbo-Kjær, som aarligen afgiver mange Hundrede Læs ypperligt Marskho, Ved Ringkjobing Fjord ere isvrigt de betydeligste og bedsteMarskenge paa Strækningen fra Ringkjobing By og ned forbi Sonder - Bork Sogn, det sydvestligste i Amtet. Iblandt disse Enge udmærker sig den fede Marsk i Norre Herred. I Hemmed og Norre-Bork Marsk have kun faa andre end Sogne- beboerne Andeeli Sonder-Bork Marsk, som er den betydelig- ste, have derimod mange Bondet i de andre Sogne ogsaa Lodder. Disse Marskenge bleve for faa Aac siden udskiftede, og her kastes nu efterhaattden Skjelgrofter. Af nye Marskenge, som ved denne Fjord tilsættes, gives der flere. Saaledes have i de sildigere Aar adskillige af Veiling Sogns Be- boere, hvis Ejettdomme grændse til Fjorden, fanet betydelig Til, vexl af Marskeng. De have uden videre tilegnet sig Frugterne af denne Naturens vclsignelsesrige Gave, endfljondt Nogle have meent, at disse nye Marskenge enten burde, som et Negale, have vce, ret tagne i Besiddelse af det Offentlige (?) isoer da der fra Beboernes Side intet er foretaget for ved Inddæmning o. s. v. at opnaae denne vigtige Forøgelse i deres Ejendomme, eller i modsat Fald at Egnens ovrige Beboere baade i Belling Sogn, og i Nabosognene mod Osten, hvis Hobjergning kun er ringe, erholdt Part i de flere Hundrede Tonder Land Marskeng, som der ere vundne fra Fjorden. Hine Bonder i Belling kunne nu bjerge 10, ja nogle endog over