Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
36 springende Deel af Jyllands Vestkyst har især en betydelig Hojde paa det saakaldte Bovbjerg, som efter asdode Admiral Lovenorns Angivelse (i et i 1815 udgivet Skrift) er 192 Fod hojt, og fra hvilket Punkt der srembyder sig en ret interessant Udsigt over en stor Strækning af Kysten. Her har man og Lejlighed til at see med hvilken Voldsomhed Vesterhavet, naar det er i Opror, kaster sine Bolger ind paa Land, hvorved den paa dette Eted stejle Kyst ligesom underhules og de ovre Jordlag styrte ned. Paa denne Maade er en ikke liden Deel af de ovennævnte Sognes Ejendomme i Tidens Længde bleven et Rov for Bølgerne. Efter en troværdig Mands Beretning stal det Sted, hvor der i Aaret 1801 varBavn- vagt, nu ligge over et Bossestud fra Land. Kreaturer græsse imidlertid her paa dr yderste Agre, men det hænder og undertiden nt et Kreatur ved Jordskred styrter ned naar det vover sig for yder- ligt, hvorved det formedelst den store Dybde flaaes ihjel eller lemlæstes. Disse Sognes Beboere ere faa meget mere at beklage, som netop deres bedste Jorder ligge langs med Havsiden. Den Skade, Havel her anretter, kunde muligt uden stor Bekostning afværges, naar Kysten gaves tilbørlig Skraaning, saa at Bøl- gerne kunne, ved at rulle jevnt op ad denne, tabe deres Kraft til at underhule Jordmassen. Den skraa Flade burde da belægges med Græstorv, som ved at groc sammen kunne bidrage til at be- fæste Jordsmottet, paa hvilket der da vilde danne sig Grønsvær. Ved Foden afOanken kunde anbringes et Wcecn afTang og Steen, beklædt med Hedetorv. At give denne Kyst en passende Helding ned imod Havet, kunde rigtignok ikke skce uden at der strap opoffre- des en Deel af den Jord, soin nu er under Brug. Men der synes at være Anledning for Beboerne til paa eengang at gjore delte mindre Offer, for i Tidens Længde at undgaae et storre. De smale Strimler af lildeels dyrket Land imellem Klitter og Fjorde ere lavtliggende. Den nordlige Landtunge, imellem Havet og Limfjorden, er allermeest udsat for Oversvømmelse; thi i Harboore Sogn danne Sandstrcekningen langs Havet, og Agrene, samt En- gene ud imod Limfjorden en jevn Flade, hvor Vattdec, naar der stiger over sine sædvanlige Grcrndser, ingen Modstand moder og derfor baade fra Hav og Fjord overskyller disse Ejerldomme, dog sjeldent naar der er Äaarseed i Jorden, men hyppigst om Winteren