Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
i
Sand med sig, hvilket i tykke Lag opdyngede sig over mange at de
bedste Enge, som derved bleve aldeles ubrugbare, i det mindste for en
Række afAar, ja neppe nogensinde blive tjenlig Eng hvor Sandban-
kerne tillige borlskylledes, da Havet efter den Tid har frit Indpas og
jevnligen oversvømmer saadanne Strækninger.— Storste Delen
of nysnævnte Sognes Beboere kan saaledes ej være uden Frygt
for det farlige Naboskab, Havet, hvis Indbrud har bevirket
flere Familiers totale Ruin. Efter Vandfloderne i 1825 forløbe
5 til 6 Familier Harboore Sogn; to af dem havde Ejendomme,
som næsten aldeles odelagdes. Af disse Familier var kun een vel,
havende. Iblandt dem, som Tabet af Baade, Fiskeredskaber, o.
s. v., gjorde brodlose for Ojeblikket, bleve nogle igjen satte i Stand
til at ernære sig; andre kom, som aldeles forarmede, under Fatkig-
forsorgelse.
Den hele Strækning omkring Nissum og Nin^kjobing Fjorde
saavelsom Den Holmsland danner en lavtliggende Slette. Som
Folge deraf er Vandets Stigen over sædvanlig Stand ofte ledsaget
af stor Ulempe, dog mest ved Nissum Fjord. I denne Fjord udgyde
sig mange Aaer og Bekke, og Thorsmindegabet, hvorigjettnem Fjor-
den har Udlob til Vesterhavet, tilstoppcs jevnligen med Sand. Van-
det gaaer da, især efter Regnskyl og Tobrud, ej blot op over det lave
Kystland, men trænges endog, formedelst Tilstrømningen fra hine
Vandlob, ud over disses Bredder lil ubclcjlige Tider. Naar Fjorden
er voxel meget hojt, og Dstenvind da indtræffer, aabner Vandet sig
vel Udvej ved Thorsminde, hvor Strømmen er stærkest, men me»
gen Skade er som oftest imidlertid fleet. En Foranstaltning i det
Store ansees nødvendig til at afværge disse for en stor Deel af
Amtets bedste Ejendomme ødelæggende Oversvømmelser, dersom det
ellers kunde tænkes muligt at udfinde noget varigt Forebyggelses-
middel derimod. Hvad nu afdode Iustitsraad og Herredsfoged
Schonau om denne vigtige Sag yttrcde i sin til Landhuushold-
ningsselstabet i Aaret 1824 indsendte Beretning, vil det være pas,
sende her at meddele: „I de forste 5 u 6 Aar af min Embedstid
og mange Aar forhen, vidste man aldeles ikke af dette Tilfælde at
sige, og Marsk.Engene langs med Fjorden paa begge Sider som og
for Enderne tiltoge da betydeligt hvert Aar saavel i Hoets God-
hed , som i Henseende til Udstrækningen ved Tilvext; men fra den