Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

52 Benyttelse ofte vilde være forbunden med storre Vanskeligheder og Bekostninger, end Beboerne formaae at overvinde og bestride. Imidlertid spores ogsaa her i de senere Aar storre Lyst til dette Foretagende, end hidtil, og i tn Beretning fra de nysnævnte to Herreder siges: „at der i den Anledning er anvendt Arbejde og Bekostning med Diger, Dæmninger og Grofter, og al Vandin, gens gode Virkning opmuntrer fremdeles dertil, især hvor man ha, stigen kan aflede Vandet og hvor det kan risle over Engene. Ud- tørrede Moser og Enge kunne være af det Slags, at de uden Van, ding næsten vorde ufrugtbare og begroe med Lyng." Nu afdode Kammerraad og Landvcesens<Commissair Lassen paa Thimgaard foranstaltede planmæssige Vandingsanlæg, og mange afde lilgroend- sende Beboere have deri efterlignet ham. I Bolling og Norre, Herreder stal kun faa Steder gives Lejlighed til Engvanding, paa endnu færre benyttes den.—Forresten er der dem, som ville mene, at Vandet, hvormed Aa-Engene befugtes, ofte indeholder fladelige Stof, fer, hidrorende fra den raa Hedebunds ejendommelige Bestand« dele; og at Hoet paa saadanne Enge derfor neppe har den Kraft som det, der bjerges paa Aa-Enge i fuldkomment opdyrkede Egne. De betydeligste og vigtigste Enge i hele Amtet findes, som ovenfor er bemærket, omkring Nissum- og Ringkjobing- Fjorde. Disse lavtliggende, flade Enge vedligeholde sig for det meste i en passende Fugtighedstilstand formedelst Brakvandet, som ved Fjordenes jevnlige Stigen oversvømmer dem og tilsætter frugts bargjorende Substantser. Ferskt Vand vilde, ved at qvæle de fortrinligste Græsarter, forvandle Engene fra Marsk til Geest, og da 1 Læs Marskho regnes lige med 2 Læs Geesth§, vilde disse Enges Vanding paa sædvanlig Maade, om den end lod sig iværk- sætte, være forbunden med Tab, saameget mere som Eftergreesnin- gen blev ringere og tillige usikkrere for Kreaturerne. Imidlertid , bar man paa enkelte Steder, bvor Marflengene ere blcvne tilbør# ligen udgroftede, og altsaa haarde nok, forsegl at vande dem, mcest med Brakvand. Dertil har man betjent sig af smaa Pum« per, som drives ved Vinden. Disse kunne nedsættes hvorsomhelst i Grøfterne, hvorfra de, naar det blæser, bringe Vandet op, hvilket da ved Stikrender fordeles paa Engstykket og ved smaa Opkastnin- ger af Jord boldes derpaa. En Bonde i Obeling har om Som«