Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
77
Sogne med faa Parcellister:
Sevel, (som i 1825 kun havde>
7 Parceller paa mellem 2 og I
8 Skpr. Hrtk. og 2 paa 6 til 8 ^1010. 215 Rbdlr. 71ß.
Skpr. Hrtk.; Sognets contri-1
buable Hrtk. er ca. 400 Tdr./
Lonborg 790. 139 — 94 -
Hemmed 389. 69 — 63-
S . Bi um . ♦ . .' ♦ ♦ 333. 53 — 55 -
Lyhne __________________...... 327. 40 — 55 -
Imidlertid gives der dog ogsaa Exempler paa, at Sogne, hvori
kun er lidet udparcelleret, have forholdsviis omtrent lige saa mange
Udgifter til Fattigvoesenet som andre, hvorhos bor bemærkes, at
det ikke altid er Parcellisterne, der tye tildels Hjælp. Saaledes
er der f. Ex. i Thim Sogn (Hind Herred) ikke faa Parcellister paa
2 Skpr. til I Tdr. Hartkorn, og ingen af dem ned Understottelse
fra Fattigvcesenet, medensen af Sognets Gaardmcend blev Fattig-
lem. — Naur Sogn er for en stor Deel stærkt udparcelleret, An-
nexet Siir Sogn næsten aldeles ikke. En af Følgerne er, at Naur
Sogn befrndes ved Liigning af de communale Præstationer at kunne
bære forholdsviis storre Byrde, end Siir Sogn. — Noget sikkert og
almeengyldigt Resultat lader sig altsaa ikke uddrage af hine Data
angaaende Forskelligheden i Fattigvcrsencts Byrder, saameget min-
dre som det er vitterligt, at Noden gjerne kan være stor paa et eller
andetSted, uden at derfor just de egentlige Almisselemmer ere mange;
thi, som en af Amtets Gejstlige bemærker, er de sidstes Tal ofte mere
eller mindre beroende deels paa de Givendes Evne, deels paa storre
eller mindre Medlidenhed hos dem, som fore Ordet i Fattig-Com,
missionerne. Desuden kan ej nægtes, at Hovedaarsagen til man-
gen Parcellists Armod hidrører derfra, nt han kjobte sin Ejendom
i en Tidspunkt, da dens Priis var overdreven hoj. Den tiltagende
Trang har forresten egentligen kun viist sig i de saakaldte Bindeegne,
og det er derfor hejst sandsynligt, at den her er en Folge af den
meget ringere Fortjeneste, som Uldbinderiet nu afgiver, imod for-
hen; i Forbindelse med den Omstændighed, nt mange fattige Fa,
milicr have i den sildigere Tid etableret sig paa usle Fcestesteder.