Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
77 Sogne med faa Parcellister: Sevel, (som i 1825 kun havde> 7 Parceller paa mellem 2 og I 8 Skpr. Hrtk. og 2 paa 6 til 8 ^1010. 215 Rbdlr. 71ß. Skpr. Hrtk.; Sognets contri-1 buable Hrtk. er ca. 400 Tdr./ Lonborg 790. 139 — 94 - Hemmed 389. 69 — 63- S . Bi um . ♦ . .' ♦ ♦ 333. 53 — 55 - Lyhne __________________...... 327. 40 — 55 - Imidlertid gives der dog ogsaa Exempler paa, at Sogne, hvori kun er lidet udparcelleret, have forholdsviis omtrent lige saa mange Udgifter til Fattigvoesenet som andre, hvorhos bor bemærkes, at det ikke altid er Parcellisterne, der tye tildels Hjælp. Saaledes er der f. Ex. i Thim Sogn (Hind Herred) ikke faa Parcellister paa 2 Skpr. til I Tdr. Hartkorn, og ingen af dem ned Understottelse fra Fattigvcesenet, medensen af Sognets Gaardmcend blev Fattig- lem. — Naur Sogn er for en stor Deel stærkt udparcelleret, An- nexet Siir Sogn næsten aldeles ikke. En af Følgerne er, at Naur Sogn befrndes ved Liigning af de communale Præstationer at kunne bære forholdsviis storre Byrde, end Siir Sogn. — Noget sikkert og almeengyldigt Resultat lader sig altsaa ikke uddrage af hine Data angaaende Forskelligheden i Fattigvcrsencts Byrder, saameget min- dre som det er vitterligt, at Noden gjerne kan være stor paa et eller andetSted, uden at derfor just de egentlige Almisselemmer ere mange; thi, som en af Amtets Gejstlige bemærker, er de sidstes Tal ofte mere eller mindre beroende deels paa de Givendes Evne, deels paa storre eller mindre Medlidenhed hos dem, som fore Ordet i Fattig-Com, missionerne. Desuden kan ej nægtes, at Hovedaarsagen til man- gen Parcellists Armod hidrører derfra, nt han kjobte sin Ejendom i en Tidspunkt, da dens Priis var overdreven hoj. Den tiltagende Trang har forresten egentligen kun viist sig i de saakaldte Bindeegne, og det er derfor hejst sandsynligt, at den her er en Folge af den meget ringere Fortjeneste, som Uldbinderiet nu afgiver, imod for- hen; i Forbindelse med den Omstændighed, nt mange fattige Fa, milicr have i den sildigere Tid etableret sig paa usle Fcestesteder.