Om Kolonihaver og deres Betydning for Samfundet

103 — grebet „mit og dit“.. Desuden vænnes de lidt efter lidt til at vise Omhu for Blomster og Planter, hvorved deres Or- dens- og Skønhedssans udvikles. De faar efterhaanden Kærlighed til Naturen og dens Frembringelser, idet de med Glæde ser Planter og Blomster vokse frem under deres plejende Haand. Paa samme Tid virker Opholdet i den frie Natur i Forbindelse med de venlige Omgivelser mildnende paa Sin- det, saa de bliver i Stand til at kunne glædes med deres jævnlige over, at ogsaa de har noget, og efterhaanden fæst- nes Ønsket hos dem om ved Tjenstvillighed og paa anden Maade at gøre andre delagtige i den Glæde, de selv nyder. Da Barnesjælen er let modtagelig for Indtryk, kan en saa- clan gradvis tilegnet gensidig Offervillighed og Hensynstagen til andre i Barndommen ofte sætte varige Spor ved Form- ningen af Karakteren i den voksne Alder. Det er dog ikke alene Børnene, for hvem Opholdet i Kolonihaverne har moralsk Betydning; thi ogsaa for de voksnes Vedkommende er der talrige gode Resultater at opvise. I saa Henseende skal der ikke her anføres de ved Selvsyn gjorte Erfaringer, men kun gengives nogle enkelte af de som Helhed samstemmende Udtalelser fra Havelejerne selv, som jo maa være de mest troværdige Vidnesbyrd. Naar man taler mecl de forskellige Mænd, som er Lejere i Kolonihaverne, om dette Emne, faar man i Hoved- sagen samme Svar. Det er heldigvis kun ganske enkelte, der siger: „Jeg var lidt efter lidt i Selskab med Kamme- rater kommen i Vane mecl at nyde temmelig megen Spiri- tuosa af og til. men siden jeg har faaet min lille Have at ty ud til og pusle i, er jeg kommen bort derfra og befinder mig vel derved.“ De allerfleste Havelejere udtaler sig saaledes: „Jeg har ganske vist aldrig været hengiven til Drik; men det maa dog indrømmes, at jeg tidligere, end ikke helt sjæklen, naar jeg gik fra Arbejdspladsen sammen med Kammerater, gik ind i en Beværtning, hvor vi spillede Billard eller Kort om en „Genstand“; men denne ene efterfulgtes ofte af flere. Det kedeligste Ved Sagen var imidlertid dette, at Familien maatte vente forgæves paa min Hjemkomst, og naar jeg