Studier Over Nogle Stoffers Molekulvolumen

5 ensstemmelse tilveje; thi har end Opløsningsprocessen et rent mechanisk Moment i sig, hvad man foreløbig ikke tør nægte, saa er det utvivlsomt, at den hoved- sagelig er en chemisk Proces. Denne Opfattelse kan muligen ikke tiltale os, saa]edes som vi nu opfatte chemiske Forbindelser; men hvad vide vi om de chemiske Forandringer, der foregaa uden enstorhaand- gi’ibelig physisk Yttring, hvad kjencle vi til de uden en saadan foregaaende chemiske Virksomheder, under hvilke de store mineralske og vegetative Verdens- forandringer foregaa. At dér foregaar store chemiske Processer vil vist ingen benægte! At føre et direkte Bevis for at et Stofs, - selv et neutral Salts, Opløsning i Vand, er en chemisk, om end ikke altid en ren chemisk Proces, er ingenlunde let; men da Beviset for, at det ikke er en chemisk Proces, heller ikke kan føres direkte, saa vil der ikke være noget til Hinder for foreløbig at gaa ud fra, at Beviset er ført. Viser det sig da, at Antagelsen fører til Urime- ligheder, saa har clen jo modbevist sig selv, hvis ikke, da kan man muligen af selve Antagelsen hente Be- viset for dens Rigtighed. Det vil da umiddelbart af selve Læren følge, at en chemisk Proces ikke behøver at afsluttes med en større physisk Yttring, og at Begrebet »chemisk Forbindelse« maa gives en langt større Udstrækning, end vi nu ere tilbøjelige til. Vi kalde svovlsurt Natron og dets For- bindelser med (272 og 3) 7 og 10 Atomer Vanel for chemiske, fordi de besidde Evne til at krystallisere og tildels thermiske Særreaktioner, men vi ere utilbøjelige til at betragte de vandige Opløsninger med mere eller mindre Vand som chemiske Forbindelser. Det er dette,