Studier Over Nogle Stoffers Molekulvolumen

49 tractionerne i de vandige Opløsninger fremdeles se, at selv indenfor den samme Gruppe af Forbindelser er Contractionen langtfra altid et absolut Maal for For- bindelsens Energi. Vi have seel, at ofte de første og stærkeste Vandbindinger slet ikke ere ledsagede af nogen Contraction, og at der igjen af disse ere nogle, der give, og andre, der ikke give Contraction med stærke Syrer, som f. Ex. Svovlsyre. Det synes endog, som om de Bindinger mellem Iltebaser og Iltesyrer, der ikke give nogen Molekularcontraction, ere af højeste Rang; derefter komme de, der ikke give Contraction med Vand, men med Syre, og endelig de, der give Molekularcontraction med Vand. Det er vanskeligt at undlade et Forsøg paa en An- skueliggørelse af disse Forhold, men jeg betragter en saadan som et rent Tankeexperiment kun skikket til Be- lysning af min egen Forestilling. Der foreligger alt sammen- satte Molekuler: Ilte-Baser og Ilte-Syrer. Det er mellem disse, at Foreningen til Salte foregaar. De stærkeste Bindinger, der ikke ledsages af nogen Contraction, ere da saadanne, hvor Molekul lejrer sig ved Molekul og opfylder Rummet med Summen af de enkelte Molekul- volumina. Men selv om Molekulerne vare fuldkomment bøjelige og formelige, vilde de ikke kunne slutte sig sammen uden Mellemrum. Det er da disse Mellemrum, der blive Lejringssteder for Contractionsbindingerne. Ere Mellemrummene store nok, kunne Dele af Syre- molekulet eller omvendt Basemolekulet finde Plads den, hvis ikke, kunne Vandmolekulerne dog endnu udfylde noget af det manglende Rum, og jo tyndere Opløsningen er, jo mere fordelte Molekulerne ere mellem hinanden, 4