Om Ole Rømers Opdagelse af Lysets Tøven

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1915

Serie: D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter. 7. Række, Naturv. Og Mathematisk Afd. XII. 3

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-boghandel

Sted: København

Sider: 41

UDK: 92 Røm T.B. Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000242

Med 1 Facsimile

Avec Un Résumé en Francais.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
hvor han anfører, at Rettelsen 11/o—8/ia paa Grund af Dagenes ulige Længde er -4-3m. Denne Rettelse passer med Tidsæqvationstavlen, som offentliggjordes af Cassini 1693 l), men ikke med de andre gængse Tavler. Efter Cassini har man i2/9 8h 6m Tidsæqv. 4-4m 21s 1 D . QmAs 8/is5h49m , +7m254Re“else 4' At Cassinis Tavler passer, er ogsaa naturligt, selv om de endnu paa dette Tidspunkt ikke var trykte. Rømer og Cassini arbejdede i disse Aar sammen paa Akademiets Observatorium og har vel der benyttet de samme Tavler, forbedrede i Forhold til de foreliggende ved deres egne Observationer. Der findes paa selve det fundne Folioark et Kriterium for, at Tabellernes Tal for Formørkelserne er de observerede Soltider, og at Cassinis Tidsækvationstavler kan bruges. Paa 4de Side af Folioarket (F4) findes en Del Regninger uden Text. De fleste af Regningerne har til Formaal at finde en Middelomløbstid for 1ste Jupiter- maane. Det gøres ved at vælge to Observationer, hvorimellem der ligger et Antal Døgn omtrentlig svarende til Jupiters synodiske Omløbstid, og ved Division med Formørkelsernes Antal i dette Tidsrum at finde en Middelværdi af Maanens Omløbs- tid, uafhængig af Lysets Hastighed, da Tidsrummet omfatter baade en Immersions- og en Emersionsperiode. Regningerne er førte lidt anderledes end her beskrevet, men Resultatet er det angivne. Af de anførte 6 Formørkelsesdatoer, der begynder og ender de 3 benyttede Perioder, falder 4 sammen med Datoer i Tabellen paa Fx over 1ste Jupitermaanes Formørkelser, observerede fra Paris, men Klokkeslettene er ikke de samme. De Klokkeslet, der regnes med, maa være Middeltid, da de er benyttede til at beregne et Antal af ligestore Døgn i et vist Tidsrum. Retter jeg nu de her benyttede Klokke- slet ved Hjælp af Cassinis Tidsæqvationstavler til sand Soltid, viser det sig, at de 4 anførte Formørkelsesklokkeslet har en konstant Differens fra Pariserklokkesletteiie for de samme Datoer: «/i 1672 ......... 13h 4m 20s Middeltid Tidsæqvation.... 5m 36 s subtraheres 3/i............... 12h58m44s Soltid obs. Paris 3/i.... 12h42m36s 16m 08s </2 1673 .......... 18h 2m 10s Middeltid Tidsækvation.... 14m 46s subtraheres ............... 17h 47m 24s Soltid obs. Paris .. . . 17h 31m 10s 16m 10s __________________ ij Recueil d’observations faites en plusieurs voyages par ordre de la Majesté . .. Avec divers traités astronomiques. Paris 1693. Findes i Mém. de l’Acad. des Sciences, Tome VIII (1666—99). Paris 1730. S. 436 o. fl. I). K. D. Vidensk Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og’ mathem. Afd. XII. 3. 16