Om Ole Rømers Opdagelse af Lysets Tøven
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1915
Serie: D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter. 7. Række, Naturv. Og Mathematisk Afd. XII. 3
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-boghandel
Sted: København
Sider: 41
UDK: 92 Røm T.B. Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000242
Med 1 Facsimile
Avec Un Résumé en Francais.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
8
i Brevet til Huygens; der er anført 67 Observationer1), hvoraf de 51 indenfor oven-
nævnte Intervaller.
Hvis nu virkelig de fundne Tabeller giver Rømers Materiale, maa man paa
Grundlag af dem kunne vise:
I. De citerede Udtalelser om Omløbstidens Variation med Immersions- og
Emersionsperioderne maa bekræftes ved Tabellens Tal.
IL Formørkelsen d. 9/n 1676 skal, beregnet ud fra de i Tabellen anførte Tids-
punkter for Formørkelser i August 1676, forventes at indtræffe
ca. 5h 25m 45s,
der ligger 10m forud for det Tidspunkt, da den virkelig iagttoges.
III. Ud fra de angivne Data for Formørkelser i 1671—72—73 skal man kunne
finde, at Lyset bruger 22m til at gennemløbe Jordbanediametren. I det ovenfor
citerede Brev til Huygens fortæller Rømer nemlig, at det er Iagttagelserne fra disse
Aar, han har lagt til Grund ved Beregningen af dette Tal, dels fordi han havde
forholdsvis mange Iagttagelser indenfor disse Aar, og dels fordi Jupiters Bevægelse,
da denne 1672 var i Aphel, var ensartet og med liden Variation i Afstand fra Solen.
For at kunne undersøge alt dette maa man imidlertid allerførst gøre sig klart,
om Tabellens Tidsangivelser er i sand Soltid eller i Middeltid.
I det 17de Aarhundrede var det almindeligst at bruge sand Soltid ved de
tabellariske Angivelser af Observationsresultater, og det er ogsaa Tilfældet her. At
det er Rømers Sædvane, ses af et Brev til Huygens d. 11/is 16772). Rømer meddeler
deri, at det er lykkedes ham at faa en ny Bekræftelse paa sin Teori om, at Lyset
bruger Tid til sin Udbredelse. Han beretter, at der d. 12/9 Kl. 8h 6m blev iagttaget
en Plet paa Jupiters Overflade, og at denne Plet har holdt sig. Rotationstiden for
Jupiter var bestemt tidligere af Cassini netop ved Iagttagelse af en Plet paa Jupiters
Overflade, og Rømer beregner da, al efter 110 Rotationer af Jupiter skulde man
vente d. 8/ia at se Pletten midt paa Jupiterskiven Kl. 5h 38m, mens han og Cassini først
iagttog den 5h 49m, fordi Jorden havde fjernet sig l1/4 Jordbaneradius fra Jupiter.
De to observerede Tidspunkter er øjensynlig angivne i Soltid, thi da han vil finde
den Tid, der er forløben mellem de to Observationer, retter han ved Hjælp af Tids-
æqvationen for Soldagenes ulige Længde og beregner saaledes det forløbne Tidsrum
i Middeldøgn. Ved denne Rettelse og andre Korrektioner af det observerede Klokke-
slet d. 8/ia faas, at Forsinkelsen, der skyldes Lysets Tøven, er 14m.
Spørgsmaalet bliver dernæst: Hvilke Tidsæqvationstavler har Rømer brugt ? I de
forskellige astronomiske Tavler, der stod til Raadighed for ham, lindes forskellige
indbyrdes afvigende Tidsæqvationstavler, i Almindelighed ordnede saaledes, at Sol-
længden er Argument. Et Kriterium for, hvilken Tavle han har brugt 1677, har
man i det af ham selv beregnede Tilfælde, der ovenfor citeredes efter Huygens Breve,
3) Af disse 67 Observationer er 2 ufuldstændige, og nogle giver Iagttagelse af en Maanes Gang forbi
Jupiters Skive.
2) Huygens: (Euvres, Tome 8. S. 50.