Om Ole Rømers Opdagelse af Lysets Tøven
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1915
Serie: D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter. 7. Række, Naturv. Og Mathematisk Afd. XII. 3
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-boghandel
Sted: København
Sider: 41
UDK: 92 Røm T.B. Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000242
Med 1 Facsimile
Avec Un Résumé en Francais.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
22
i den korte Immersionsperiode i 1673 fandt Tiden 4m 56s til at gennemløbe 0,43 r),
og i saa Fald viser det fundne Middelta], at blandt de Værdier, som Rømer har
fundet for Lysets Tid til at gennemløbe r, er ogsaa den rigtige — ca. 8m. Da de
benyttede Perioder har været korte, har dette Resultat vel syntes ham for usikkert. —
Der er ogsaa andre og sikrere Tegn paa, at Rømer har en betydelig Usikkerhed i
det fundne Tal for Lysets Forplantningstid. I 1677 i de to omtalte Breve til Huygens
og i Beretningen til Akademiet meddele]- han, at han ved Iagttagelse af en Plet paa
Jupiters Overflade har fundet, at Lyset bruger 14m til at gennemløbe l1/* r, og at
han ved Iagttagelse af en Formørkelse i December af Jupitermaanen har fundet, at
det bruger 12m for den samme Vejstrækning, hvilket giver henholdsvis ll1/^ og 93/5m
(or Tiden til al gennemløbe r, og han betragter begge Resultater som en Bekræf-
telse paa sin Teoris Hovedpunkt: at Lyset bruger Tid til sin Udbredelse, idet han
bemærker, at Usikkerheden i Kendskabet til Omløbstiden gør en nøjagtig Bestem-
melse af Forplantelsestiden umulig.
Det mærkeligste ved denne Sag er imidlertid den Forniørkelsesperiode, som
omtales i Rømers offentliggjorte Beretning 1676. Formørkelsen d. 9/u 1676 iagttoges
efter Beretningens Angivelse 10m senere end beregnet ud fra Augustformørkelser
samme Aar. Vi har fundet denne Forsinkelse ved at gaa ud fra Formørkelsen den
23/s (se S. 117). Beregner man nu Forandringen i Afstanden Jorden—Jupiter mellem
23/8 Og 9/11 167(5, er den 1,14 r (se Side 127), hvilket giver en Forplantelsestid for Lyset
af ca. til Jordbaneradien. Mærkeligt er det dog, at det ikke med et Ord berøres,
at der er en stor Uoverensstemmelse mellem det Tal, man saaledes vil finde for For-
plantelsestiden ud fra selve den Formørkelse, der anføres som et Kriterium for, at
Teorien om en Forplantelsestid for Lyset er rigtig, og den Værdi, der i samme
Beretning anføres, som fundet ud fra Iagttagelser i 1671—72—73.
Der er imidlertid en Mulighed for, at den Værdi for Forplantelsestiden, der
kan findes ved Hjælp af de i Beretningen af 1676 omtalte Formørkelser, har faaet
historisk Betydning. I Newtons Optik1) staar der, at Rømer har fundet, at Lyset
bruger Tid til sin Udbredelse, og at denne Tid er 8m til at gennemløbe Jordradien.
Rømer noterer i „Adversaria44 efter et Referat af Newtons Værk i „Nouvelles de la
république des lettres“ Maj 1706, at denne tilskriver ham Opdagelsen af „Lysets
Tøven11, men at Newton sætter Tiden til at gennemløbe Afstanden Jorden—Solen til 8m.
Da Rømer noterer dette, maa Tallet have gjort Indtryk paa ham; han har da sand-
synligvis ikke set det fremsat fra anden Side, og da det eneste Talmateriale til dets
Bestemmelse, der var offentliggjort, er Beretningen af 1676, er det muligt, at Newton
har beregnet det ud fra de deri fundne Opgivelser og har foretrukket dette Tal for
det Tal, Rømer angiver som fundet ud fra Iagttagelser i 1671—1673, som han ikke
nærmere oplyser noget om. Gennem Newtons berømte Værk er da Tallet 8m gaaet
over i Literaturen.
Spørger man dernæst om den nærmeste Følge af Rømers Opdagelse, er Svaret
’) „Opticks“, London 1704, latinsk Oversættelse 1706, Liber II, Prop. XI.