Om Ole Rømers Opdagelse af Lysets Tøven

128 24 let at give. Den blev den umiddelbare Forudsætning for Fremsættelsen af de to frugtbringende Lysteorier, Huygens og Newtons. Før Rømers Opdagelse herskede Descartes Anskuelse, at Lyset fra Himmellegemerne forplanter sig instantant; denne Antagelse maa bortryddes, før baade Newtons og Huygens Teorier kan fremsættes. For Huygens Teori er Forbindelsen med Rømers Opdagelse direkte paaxiselig. I 1677 falder Huygens Brevvexling med Rømer om Lyshastigheden, i 1678 fremsætter han sin Bølgeteori for Lyset i Akademiet, og da han i 1680 udgiver sin „liaité de la lumiére avec un discours de la pesanteur“, hvori Teorien udiormes, begynder han den med at sige, at Betingelsen for, at han kunde fremsætte sin Teori, var, at Lyset maatte bruge Tid til sin Udbredelse, og denne Forudsætnings Rigtighed fik han bevist gennem „l’ingénieuse démonstration de Mr. Rømer“1). Hvor interesseret Rømer har været i Huygens teoretiske Arbejder ses af et Brev fra ham til Huygens2) dateret 30/i2 1677, der er mere personligt end hans andre Breve. Han skriver deri ’): Allerførst venter jeg noget fra Dig angaaende Forklaring af Brydning. Jeg haaber, at hele Udstraalingens Hemmelighed derved kan blive afsløret. Hvor det vilde være udmærket! Om hint Naturens Mirakel kunde forklares ad simpel mekanisk Vej! Derefter vilde vi paa sikkert Grundlag kunne efterforske hele Verdensbygningens Indretning, som jeg vil tro kan forstaas helt (saavidt som menneskelig Forstand kan trænge igennem), naar vi har faaet Indsigt i Lysets og Vægtens Natur, tor paa anden Maade at udtrykke min Sindsstemning overfor dette Haab, saa er det tor mig det samme som det, med hvilket Kemikerne eftertragte og efterstræbe deres Sten. Jeg ønsker intet niere end at være sammen med Dig og personligt, bekvemmeie end gennem Breve, lære dine Tanker at kende, lor at jeg med dem som Norm saa- vel kan ordne, hvad jeg har observeret, eller hvad jeg har tænkt over, som indrette -nye Forsøg til yderligere Fuldkommengørelse af Filosofien/1 Rømers Samarbejde med Huygens kom imidlertid ikke i Stand; hans Arbejde kom ikke til at udrette noget for Videnskabens Teori ud over del Grundlag, hans Opdagelse af Lysliastigheden gav den; hans Kræfter blev beslaglagt til mere praktiske og praktisk videnskabelige Arbejder baade i Frankrig og efter et Par Aars Forløb i hans Fædreland. I det Brev til Huygens, der ovenfor er citeret, er det, at Rømer udtaler Ønsket om at forelægge det Materiale, hvorpaa han bygger sin Teori, lor Huygens inden dets Udgivelse; som tidligere nævnt er det aldrig kommet frem. .Jeg haaber nu, at jeg i det foregaaende har godtgjort, at i hvert Fald en Del af det findes paa det fundne Folioark, og al have gjort Rede for, hvorledes Rømer har benyttet det til at udlede sin epokegørende Opdagelse. *) Traité de la lumiére, edidit W. Burckhardt, Lipsiae, S. 8. 2) CEuvres, T. VIII, S. 53.