Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 696

UDK: 337 Tol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
47 fastholde Landstingets Forslag om nt belægge deslige Klædningsstykker med Forarbejdnings- tillæg nf henholdsvis 200 og 300 pCt. For Kjolers Vedkommende er der mindst Grund til at fastholde bette Forslag, idet bet nemlig kun er ganske undtagelsesvis, at deslige fine Kjoler indfyres. Flertallet foreslaar derimod at forhpje det i den nugældende Tarif fastsatte For- arbejdsningstillceg af 100 pCt. og 50 pCt. til Stoftolden til henholdsvis 125 pCt. og 75 Mt. Bed en sandan Forhøjelse imødekommer man noget be saavel fra Industriens som fra Handelens Repræsentanter fremkomne ønsker. Man skal saaledes miføre at Provins- lnanufakturhaudlerne i deres Andragende jBilag 30 i Tillæget) forest an hel- og halvuldue Klædningsstykker ansatte til en Told pr. Pd., der svarer til Forarbejdningstillæg af hen- holdsvis 200 pCt. og 70 pCt., og at ManUfakturhandlerforeningen i Kjpbenhavn, idet den foreslaar et Forarbejdningstillceg af 50 pCt. for alle Klædningsstykker (Bilag 31 i Tillcegct), ganr ud fra en — ganske vist fejlagtig — Fortolkning af de paagceldende Tarifbestemmelser, der vilde medfpre, nt Klædningsstykker med Pyntbescetning o. desl. af hpjere beskattet Stof end Hovedstoffet sik et betydeligt stprre Forarbejdningstilloeg, i mange Tilfælde endog over 300 pCt. At Foreningens Fortolkning af de paagceldende Tarifbestemmelser beror paa en Misforstaaelse, er i den her omtalte Sammenhæng ilden Betydning. Flertallet foreslaar dog forannævnte Forhøjelse, der ved en Stoftold cif 66 Øre pr. Pd., i Gennemsnit vil udgpre ca. 66 Øre for et almindeligt Dameoverstykke og ca. 80 Øre for en Klædning, udelukkende af Hensyn til, nt Indførselen fra Tyskland af almindelige Be- klcrdningsgenstande er i stadig og stærk Stigen, og at soul Fplge heraf den store Klasse nf Befolkningen hele Landet over (hovedsagelig Kvinder), ber finder Beskæftigelse ved denne Virksomhed, alvorligt trues i deres Erhverv. Der er i Afdeling B. og i de til Kommissionen indgivne Andragender, hvortil nedenfor henvises, for hver enkelt Branche gjort opmcerksvm paa, hvorledes den tyske Kon- kurrence stærkere og stærkere gør sig gældende og mere og mere fortrænger bet danske Arbejde fra vort eget Marked. Dette Forhold er saa meget mere betænkeligt, som der her er Tale om en Virksomhed, der, hvad enten den drives som Industri, som Haaudværk eller som Husflid, bog maa siges at bære naturlig for de Arbejdskrcefter, der allerede nu ere henviste til at syge deres Erhverv derved. Og at bet her drejer sig om store Interesser, vil fremgaa af, at de her nævnte Virksomheder efter hvad der er oplyst for Kommissionen aarlig produ- cere for 35—36 Mill. Kr., hvoraf Arbejdslønnen kan anslaas til at udgpre over 7 Mill. Kr. Herunder er endda ikke medregnet de egentlige Skrcederforretninger, Syning af Damekjoler eller Syning af Dame- og Bprnebeklcedning omkring i private Hjem. Nogle statistiske Data, vedrørende Positionen „Klædningsstykker", vise ben stærke Stigen. Indførselen var saaledes i 1868—69 55,142 Pd., 1873—74 96,704 Pd., 1878 137,286 Pd., 1883 201,270 Pd., 1888 243,808 Pd., 1893 376,601 Pd. og 1895 414,000 Pd. Mindretallet fremsætter nedenfor nogle Oplysninger fra cit Korsetfabrikant om Prisen paa Flipper og fra en Handlende om Pris og Told for en enkelt Sort Korsetter. Da disse Oplysninger imidlertid ikke have været fremme ved Kommissionens Forhandlinger, skal Flertallet ikke udtale sig nærmere herom, men kun bemærke, at Flipper og Korsetter ere af cit ganske underordnet Betydning lige over for den pvrige danske Beklædningsindustri. Mindretallet foreslaar som anført en ensartet Told for alle Klædnings- stykker. Der er næppe tilstrækkelig Grund til at opretholde den nu bestaaende Forskel i Toldbehandlingen, og et ensartet Tillæg vil gøre Forstnaelsen og Anvendelsen væsentlig simplere. Haandværkets og Industriens Toldudvalg mener, at hpjere Beskyttelse end den nuværende er nødvendig for saa godt som alle Varer, ber hpre herunder. Mindre- tallet stal ikke tilbageholde ben Bemærkning, at bet har Indtrykket nf, at en stor Del af, de Eksempler, ber ere nævnte for at styrke denne Opfattelse, maa behandles med cit