Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

XIII c. 200,000 Ur. I alt frigøres saaledes Raastoffer, der hidtil have givet en narlig Told- afgift af ober 2,834,000 Kr. Ub over dette har imidlertid Kommissionens Mindretal yderligereforeslaaet Told- frihed for folgende Raa- og Hjælpestoffer: Cikorierpdder, Farver og Farvestoffer, Limog Papir- masse, hvad der vilde paafpre Statskassen et Indtægtstab af henved 300,000Kr. Kommissionens Flertal har ikke kunnet tiltræde disse Forslag, dels nf finansielle Hensyn, dels tillige fordi derved et formentlig berettiget Krav pna Beskyttelse (Cikorierödder og Lim) vilde lide for stærkt Indgreb, dels endelig, fordi den fuldstændige Frigivelse af den vigtigste Position, Farver og Farvevarer (med et Tab for Statskassen af 150,000 Kr.), formenes aldeles ikke at ville fortune Forbrugerne til Gode, medens selve Tolden delvis har Karakter af en Lnksustold, Endnu mindre har der kunnet tilvejebringes (ringhed om det Omfang, hvori Toldbeskyttelse bør bringes til Anvendelse for at naa sit Djemed, uagtet der næppe er Uenighed om, at selve Djemedet man bære at skaffe saadanne Virksomheder, der i sig selv have Betingelserne for at blive sunde og livskraftige, naar de bringes ud over de Nanskelig- heder, som ere forbundne med en ny begyndende Virksomhed, Mulighed herfor ved at give dem det fornhdne Værn mod en overmægtig Konkurrence fra Udlandets Side. En saadan Konkur- rences Overmagt behover ikke just nt bære begrundet deri, at det paagældendc Land frem- byder saa meget gunstigere naturlige Betingelser for vedkommende Produktion, at danske Pro- ducenter overhovedet ikke kunne tænke paa at kappes med det. Langt hyppigere vil Grunden til Udlandets Overlegenhed ligge bed, at det ftørre Marked indenfor Landets egne Grænser gør det muligt for de enkelte Virksomheder at kaste sig over en bestemt Specialitet, medens en Fabrik i et lille Land som Danmark maa begynde med at tilvirke et ftort Antal af forskelligartede Artikler, hver for sig i et lille Omfang. Men Hovedsagen er, at man i Udlandet raader ober cn stor industriel Arbejderbefolkning, der har opnaaet et igennem Generationer nedarvet Kendskab til og cn derpaa bygget Fær- dighed i at omganes Maskiner og udsyre Arbejder, som krceve cn særlig Uddannelse af Øje og Haand. En saadan inbuftriel Arbejderbefolkning forefindes i Danmark endnu kun i ringe Omfang; den maa stadig i stort Omfang rekrrrteres fra cn Befolkning, der førft skal oplæres og vcennes tit industrielt Arbejde, og særlig maa nye Virksomheder saavel som saadanne, der ere i rask Udvikling og kræve idelige Udvidelser nf Bedriften, kun altfor meget paatage sig selv at uddanne den Arbejdskraft, de behsve. Den danske Arbejdskraft bliver herved uundgaaeligt dyr i Forhold til, hvad den formnar at præstere paa nye eller sig stærkt udvidende Virksomheders Omraade, og det end mere, forbi den danske Arbejderstands Levefod i sig selv er bedre end bande i Tyskland og Sverige. Paa cn Tid, da Danmark ikke er i Stand til at skaffe hele den opvoksende Befolkning lpnnende Sysselsættelse, men Udvandring narlig bortfører 7—8,000 Mennesker eller mere, der spge bedre Livsvilkaar i andre Verdensdele, maa det da anses for hpjst ønskeligt, at der bydes den danske Jndllstri Millighed for ikke blot at kunne hævde sin hidtidige Bestaaen, men ogsaa for at kunne udvikle sig yderligere, saa at ben giver Plads for en Del af den Arbejderbefolkning, der ellers vilde føle sig npd- saget til nt forlade Landet. Og end mere maa det anses for pnskeligt, at ben bliver sat i Stand til at brutje danske Arbejdere og ikke npdsages til at indkalde fremmede, hvis Arbejdskraft i Forhold til det ydede Produkt cr billigere, eller til at trykke Leve- foden for de danske Arbejdere ned til det lavere Maas som den har baade i Tyskland og Sverige. Det er nd fra disse Betragtninger, at man har bæret enig om ligesom i den hidindtil gældende Tarif at sætte et betydeligt Antal Toldsatser saaledes, at de yde