Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

XL Million inden ret længe vil være indvunden, reducerer Tabet for Statskassen sig til 1 Mill. Kr.; og et jn ab mit Belpb vil man, i Betragtning af Finansernes gunstige Til- stand, nok kunne ofre paa en virkelig Toldreform, saa meget mere, som ogsaa bette Tab, særlig under Hensyn til den foreslaaede Nedsættelse nf Beskyttelsessatserne, i Virkeligheden kllil vil blive foreløbigt. Hvad Formue- og Indtægtsskatten angaar, da anser Mindretallet denne Skatteform, saaledes som den i vor Tid fremtræder i flere af de hpjest udviklede Kultur- lande, for at være den retfærdigste af alle og særdeles egnet til at aflpse en Del af Dold- skatten, saaledes som det da ogsaa er sket i tidligere Tid i England og i den nyeste Tid i Norge og Nordamerika. Naar Flertallet udtaler, at Mindretallets Forslag om en Ombytning af en Del af Toldskatten med en Fvrnmc- og Indtægtsskat vll paafpre Befolkningen en forøget Skatte- byrde, da er dette allerede tilstrækkeligt impdegaaet i det foregaaende, og med Hensyn til Fler- tallets pvrige Bemærkninger om Formue- og Jndtcegsskattens Upopularitet og om den altfor store Forskydning af Skattebyrden fra de ubemidlede tit de bemidlede Lag af Befolkningen, som den formentlig vilde fremkalde, skal Mindretallet blot udtale, at Befolkningens store Flertal i den sidste Menneskealder atter og atter forgæves har krævet en Del af Toldskatten aflpst med en Formue- og Indkomstskat, og det netop fordi man har ment det paatrcengende npd- vendigt at lette den ubemidlede Befolkning for i hvert Fald noget af den altfor store Skatte- byrde, som tynger paa den og at tilvejebringe en Beskatning, som stod i bedre Forhold til Skatteevnen cub ben nuværende. En Forskydning som den, der fremfonuner vcd en Told- omlægning efter Kommissionens Flertals Forslag, vil, som ovenfor paavist, langt fra være tilstrækkelig til at bringe den rette Balance tilveje, idet endnu bestandig en alt for stor Del af Toldskatten vil komme til at hvile paa de ubemidlede Samfundsklasser. Endelig skal Mindretallet tilføje, at det ingenlunde betragter det som en Fordel ved en Skat, at den, som Told- og Forbrugsskatterne, „ikke direkte mærkes". Befolkningen kommer jo dog alligevel til at udrede disse Skatter fuldt ud, og det endda med Tillæg af Detaillisternes Profit paa Tolden og, for Beskyttelsestoldens Vedkommende, en betydelig Skat ül private Perscner, og desuden ledsaget af talrige Forstyrrelser i det naturlige Erhvervsliv. Dertil kommer ogsaa, at disse „umærkelige" og af sig selv hurtigt stigende Skatter paa en hpjst uheldig Maade modvirke en fornuftig økonomi i Statshusholdningen. Med Hensyn til Fornue- og Ind- tægtsskattens nærmere Ordning skal Mindretallet ikke stille noget Forslag. Der har overhovedet i Kommissionen ikke været ført nogen indgaaende forhandling om Kompensationsspprgsmaalet, idet Flertallet ikke har følt nogen Opordring til at indlade sig herpaa, da dets Tarifsorslag ikke krævede nogen Kompensatim. Hvad særlig Flertal!ets Bemærkning Side XXII om Mkatspprgsmaalet angaar, stal Mindretallet blot anføre, at Kommissionen som Helhed ikke har underkastet Spprgsmaalene omden indenlandske Beskatning af Øl og Brændevin nogen Behandling. Som Fplge heraf har der heller ikke kunnet finde noget Forspg Sted paa at opnaa Enighed mellem Flertal og Mindretal an- gaaende de herhen hprende Spprgsmaal. Mindretallet erkender imidlertid, ct Spprgsmaalet om en Toldreform og en Formue- og Indkomstskat ogsaa vil kunne kombneres mcb andre Skattespprgsmaal, saafremt Lovgivningsmagten maatte anse det for rigtigt tt skride til en almindelig Reform af vort Skattevæsen.