Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

XLI Flertallet, — der ikke kan erkende, at den Omstændighed, at man for 25 Aar siden fra alle Sider var enig om en vis Anskuelse, gobtgør dennes Ubetingede Rigtighed, end sige da dens Anvendelighed pan helt forandrede Forhold —, skal overfor Mindretallets alminde- lige og abstrakte Betragtninger otier de rette Principer for Udarbejdelsen af en Toldtarif kun bemærke, at det ipvrigt i meget knude slutte sig saa vel til hin Anskuelse soul til Mindre- tallets almindelige Betragtninger, saafremt Opgaven var den, for fprste Gang at udarbejde en Toldtarif for et Samfund, der hidtil ikke havde kendt til Told. Men sanlcdes ligger Sagen jo slet ikke for. Man ftanr tvært imod overfor et igennem lange Tider bestaaende Toldsystem og den derunder stedfundne inbuftrietie Udvikling, og over for denne Situation erkjender Mindretallet jo Rigtigheden af Flertallets Grund- betragtning, at man maa tage Hensyn til den bestaaende Tilstand og iagttage en vis Varsom- hed for ikke at gribe forstyrrende ind i den bestaaende Industri. Naar Mindretallet særlig Udtaler sig imod ved KUnst at opelske „en Industri, der ikke har Rod i vore hjemlige Forhold" eller at pnalcegge en Skat „tit Fordel for Enkelt- mand", er Flertallet ganske enigt heri og har heller ikke paa noget Punkt foreslaaet hertil sigtende Toldsatser. Thi naar Mindretallet fremhæver, at det som Regel har modsat sig Indførelse af nye Beskyttelsestoldsatser, gælder ganske det samme om Flertallet, idet dette ikke paa noget eneste af de Punkter, hvor Kommissionen har delt sig, har foreslaaet en ny Be- skyttelse. Og km: ganske Undtagelsesvis har det ved saadanne Positioner foreslaaet en For- højelse af den bestaaende Beskyttelse og har da i den specielle Del gjort omhyggelig Rede for Grundene hertil. Den væsentlige Forskel imellem Flertal og Mindretal bestaar saaledes, for saa vidt angaar Beskyttelsestoldsatserne, i Uenighed om, hvorvidt Forholdene gøre det tilraadeligt at foreslaa Nedsættelser i Beskyttelsen og da hvor langt man i saa Henseende tør gaa. Og det bestemmende Hensyn herved har for Flertallet ingenlunde været Hensynet til Enkeltmands Interesse, men derimod til den hele Industrigrens Betydning for Samfundet og særlig til de i samme beskæftigede Arbejderes Interesser. Det er derfor fornemmelig den for hele Landet saa betydningsfulde Textilindustri samt Papirfabrikationen, med Hensyn til hvilke Enighed ikke har kunnet naaes i Kommissionen, og det fortjener at bemærkes, at idet Mindretallet forudsætter, at de af det foreslaaede Toldsatser for Klæde- og Bomuldsvarer ville „fordoble eller mere end fordoble Indførselen", forudsætter dette med Nødvendighed en tilsvarende Indskrænkning i den danske Produktion, der langt mere vil gaa ud over Arbej- derne end over Arbejdsgiverne. For de nætinte vigtige Varegruppers Vedkommende har derhos Hensynet til de finansielle ResUltater gjort sig stærkt gældende hos Flertallet, hvorom dette henviser til sine ovenfor fremsatte Bemærkninger. Hvad særlig angaar Anvendelsen af Værd i told, finder Flertallet ikke sine Argu- menter imod stimme paa noget Pllnkt afkræftede ved Mindretallets Udtalelser. Flertallet har aldeles ikke udtalt, at „Handelsmoralen skal vcere særlig slap", men fastholder, at der ogsaa kan gives „mindre ærlige Handelsmcend", at Værditolden begunstiger disse pan de ærlige Handlendes Bekostning og at Fplelsen heraf medfprer en Fristelse ogsaa for disse sidste, hvad del- udtrykkelig er anerkendt og udtalt af selve MauUfakturhandlerforeningen i KWenhavn (jfr. formt S. IX). I Personalets Medviden finder Flertallet ikke tilstrækkelig Garanti, da mange Importerer intet jaabnnt Personale have, join faar Adgang til at fjende FaktUraerne. Og at disse langtfra altid crc tit at stole paa, er notorisk. Naar Mindretallet finder tilstrækkelig Betryggelse deri, nt der paalægges sanvel Afsender som Modtager nt ledsage dem med Erklæringer paa Tro og Love, maa det erindres, at Staten aldeles ikke kan paalcegge de ud elllandske Afsendere en saadau Pligt. De forskellige Kontrolbestemmelser, som i pvrigt maa træffes, ville paafpre Jmpor- tørerne langt ftørre Ulcemper end den nuværende Fortoldningsmetode, idet scerlig det Arbejde, som nu foregaar ved Kolliernes Eftersyn ug Udpakning, bortset fra selve Vejningen, maa ltdfpres ganske i samme Omfang og ganske paa samme Maade som nu, dersom en virksom