Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 696

UDK: 337 Tol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
XLir Kontrol med Rigtigheden af Fakturaerne og Vcerditoldens Ansættelse skal finde Sted, og dertil da endnu kommer et forøget Arbejde for Importørerne ved Deklarationernes Ud- arbejdelse. Fremfor alt fastholder Flertallet den Hovedindvending, at Vce rd it olden ikke s a ad- lede s som Vcegt'tolden bliver lige for alle. Til hvad i saa Henseende ovenfor er miført, kan endnu fpjes, at den Importpr, der t.Eks. har en Filial—Handels- eller Fabrikvirksomhed i Ildlaudet, bliver fnldt berettiget til at fakturere de der producerede Barer til egentlig Pro duktionspris nden Tillæg af den Fabrikant- og Handelsavance, der maa lægges til alle andre i Udlandet opkpbte Varers Prodilktionspris, idet han da beregner sig denne for sin her værende Hovedforretning. Noget lignende kan ske, naar herværende Handlende overtage Agenturet for udenlandske Firmaer, hvis Fakturaer paa de foreløbig i Frihavnen for egen Regning oplagte Varer hni lyde paa Produktionsværdien i streng Forstand uden Fabrika- tions- og Handelsavance, hvad der efter Omstændighederne fan gøre det umuligt for danske Handlende, der importere for egen Regning, at konkurrere og saaledes usdsage dem til at opgive deres Selvstcendighed for kun at blive Agenter for Udlændinge. De praktiske Mangler ved Vcerditolden forekomme derfor vedblivende Flertallet fuldt at opveje dens teoretiske Fortrin. Til Slutning skal Flertallet overfor den af Mindretallet saa stærkt fremhævede Stignnlg i Statskassens Indtægter af Forbrugsafgifterne gpre opmærksom paa, at dette i og for sig tyder paa eu forøget Skatteevne, i alt Fald hos ftørre Dele nf Befolkningen, og dette plejer jo ikke at anføres som en Grund til Skatters Nedsættelse. Det er fra Social- denlvkratiets egen Side anført, at „naar man tager Kpbenhavn og Provindsbyerne under Et, regner man sikkert ikke for hpjt, naar man anslaar, at den samlede Sulu, som Arbejderne faar mere nu, end de vilde have faaet efter de i 1871 gældende Lpnsatser, udgpr over 20 Millioner Kroner i et Aar". I Forbindelse hermed blev det anført, at „denne stærke Be vægelse fra de organiserede Arbejderes Side har ganske naturligt ogsaa virket til Fordel for de uorganiserede eller mindre godt organiserede, nemlig Landarbejderne". Og hertil maa sikkert fpjes den meget betydelige Stigning af Tyendelpnnen. Dette for bc bredere Lag af Befolkningen saa glædelige Fænomen har selvfølgelig medfprt et stigende ForbrUg, ilten det synes ikke ubilligt, at de, der nyde denne forpgede Indtægt og derved have opuaaet ftørre Forbrugsevne, gennem Tolden paa nogle enkelte ForbrUgsartikler yde deres moderate Bidrag til Udredelse af Statens Udgifter. Det skal derhos fremhæves, at Befolkningens ubemidlede og mindre bemidlede Lag have faaet langt mere end Wkvivalent for den paa dem faldende Andel i ovennævnte Stigning i Statskassens Indtægter af Forbrugsafgifterne ved de siden 1890 gennemførte sociale Foranstaltninger, der væsentlig komme disse Klasser til Gode. Medens Statskassens Gennemsnitsindtægter af Forbrugsskatterne i 1893—95 have været ca. 2% Mill. Kr. ftørre end i 1889—91, er der til Alderdomsnuderstyttelser og Hjælp til Sygekasserne bleven bevilget Tilskud af Statskassen med et netop tilsvarende Belpb. Vel har der atter i Finansaaret 1895—96 vist sig en yderligere Fremgang af ca. 2 Mill. Kr., men man har langtfra Sikkerhed for, at der kan regnes paa, at denne Stigning vil holde sig. Desuden vil der vistnok i en nær Fremtid blive Tale om Nødvendigheden af ot skaffe Statskassen forpgede Indtægter for at sætte den i Stand til at lpse de sociale Opgaver, som staa paa Dagsordenen og soul ville kræve betydelige Udgifter. I saa Henseende skal der her kun eksempelvis ncevnes de foreliggende Lovforslag om et betydeligt Tilskud af Statskassen til Almueskolevcesenet, om en Ulykkesforsikring samt om Tilvejebringelse as Jord til Land- arbejdere. Ligesom det, som ovenfor bemærket, forekommer Flertallet aldeles utilraadeligt nu at anvende en Formue- og Indtægtsskat til dermed at erstatte Toldindtægter, som Statskassen nu raader over, saaledes forudscettes det, at den af Flertallet foreslaaede Told- sats pan Spirituosa maa medfprc en ogsaa i og for sig anbefalelsesværdig Forhøjelse af ben indenlandske Alkohvlbeskatning.