Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 696
UDK: 337 Tol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XLir
Kontrol med Rigtigheden af Fakturaerne og Vcerditoldens Ansættelse skal finde Sted, og
dertil da endnu kommer et forøget Arbejde for Importørerne ved Deklarationernes Ud-
arbejdelse.
Fremfor alt fastholder Flertallet den Hovedindvending, at Vce rd it olden ikke s a ad-
lede s som Vcegt'tolden bliver lige for alle. Til hvad i saa Henseende ovenfor er
miført, kan endnu fpjes, at den Importpr, der t.Eks. har en Filial—Handels- eller Fabrikvirksomhed
i Ildlaudet, bliver fnldt berettiget til at fakturere de der producerede Barer til egentlig Pro
duktionspris nden Tillæg af den Fabrikant- og Handelsavance, der maa lægges til alle andre
i Udlandet opkpbte Varers Prodilktionspris, idet han da beregner sig denne for sin her
værende Hovedforretning. Noget lignende kan ske, naar herværende Handlende overtage
Agenturet for udenlandske Firmaer, hvis Fakturaer paa de foreløbig i Frihavnen for egen
Regning oplagte Varer hni lyde paa Produktionsværdien i streng Forstand uden Fabrika-
tions- og Handelsavance, hvad der efter Omstændighederne fan gøre det umuligt for danske
Handlende, der importere for egen Regning, at konkurrere og saaledes usdsage dem til at
opgive deres Selvstcendighed for kun at blive Agenter for Udlændinge. De praktiske Mangler
ved Vcerditolden forekomme derfor vedblivende Flertallet fuldt at opveje dens teoretiske Fortrin.
Til Slutning skal Flertallet overfor den af Mindretallet saa stærkt fremhævede
Stignnlg i Statskassens Indtægter af Forbrugsafgifterne gpre opmærksom paa, at dette i
og for sig tyder paa eu forøget Skatteevne, i alt Fald hos ftørre Dele nf Befolkningen, og
dette plejer jo ikke at anføres som en Grund til Skatters Nedsættelse. Det er fra Social-
denlvkratiets egen Side anført, at „naar man tager Kpbenhavn og Provindsbyerne under
Et, regner man sikkert ikke for hpjt, naar man anslaar, at den samlede Sulu, som Arbejderne
faar mere nu, end de vilde have faaet efter de i 1871 gældende Lpnsatser, udgpr over 20
Millioner Kroner i et Aar". I Forbindelse hermed blev det anført, at „denne stærke Be
vægelse fra de organiserede Arbejderes Side har ganske naturligt ogsaa virket til Fordel
for de uorganiserede eller mindre godt organiserede, nemlig Landarbejderne". Og hertil
maa sikkert fpjes den meget betydelige Stigning af Tyendelpnnen. Dette for bc bredere
Lag af Befolkningen saa glædelige Fænomen har selvfølgelig medfprt et stigende ForbrUg,
ilten det synes ikke ubilligt, at de, der nyde denne forpgede Indtægt og derved have opuaaet
ftørre Forbrugsevne, gennem Tolden paa nogle enkelte ForbrUgsartikler yde deres moderate
Bidrag til Udredelse af Statens Udgifter. Det skal derhos fremhæves, at Befolkningens
ubemidlede og mindre bemidlede Lag have faaet langt mere end Wkvivalent for den paa
dem faldende Andel i ovennævnte Stigning i Statskassens Indtægter af Forbrugsafgifterne
ved de siden 1890 gennemførte sociale Foranstaltninger, der væsentlig komme disse Klasser
til Gode. Medens Statskassens Gennemsnitsindtægter af Forbrugsskatterne i 1893—95 have
været ca. 2% Mill. Kr. ftørre end i 1889—91, er der til Alderdomsnuderstyttelser og Hjælp
til Sygekasserne bleven bevilget Tilskud af Statskassen med et netop tilsvarende Belpb. Vel
har der atter i Finansaaret 1895—96 vist sig en yderligere Fremgang af ca. 2 Mill. Kr.,
men man har langtfra Sikkerhed for, at der kan regnes paa, at denne Stigning vil holde
sig. Desuden vil der vistnok i en nær Fremtid blive Tale om Nødvendigheden af ot
skaffe Statskassen forpgede Indtægter for at sætte den i Stand til at lpse de sociale Opgaver,
som staa paa Dagsordenen og soul ville kræve betydelige Udgifter. I saa Henseende skal der her
kun eksempelvis ncevnes de foreliggende Lovforslag om et betydeligt Tilskud af Statskassen
til Almueskolevcesenet, om en Ulykkesforsikring samt om Tilvejebringelse as Jord til Land-
arbejdere. Ligesom det, som ovenfor bemærket, forekommer Flertallet aldeles utilraadeligt
nu at anvende en Formue- og Indtægtsskat til dermed at erstatte Toldindtægter, som
Statskassen nu raader over, saaledes forudscettes det, at den af Flertallet foreslaaede Told-
sats pan Spirituosa maa medfprc en ogsaa i og for sig anbefalelsesværdig Forhøjelse af ben
indenlandske Alkohvlbeskatning.