Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 696

UDK: 337 Tol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
XLTII Om det end maa erkendes, at denne Foranstaltning for en stor Del vil medfpre forhpjet Forbrugsafgift for de bredere Lag, vil paa den anden Side Forhøjelsen i Told- afgiften Paa Bin og Spirituosa i langt overvejende Grad falde paa de mere velstillede Klasser, og naar der tillige tages Hensyn til, at de bekostelige Foranstaltninger til Alder- domsunderstpttelse, Sygekasser, AlmUeundervisning, Ulykkesforsikring, Jord til Landarbejdere in. v. næsten udelukkende kommer de ubemidlede Klasser til Gode, finder Flertallet det ret- færdigt og billigt, at den indenlandske Alkoholafgift forhpjes. Imidlertid skal Flertallet ikke tilbageholde den Bemcerkning, at det, forsaavidt dette ivcerkscettes i tilstrækkeligt Omfang, vil anse det for forsvarligt at gem med til en Nedsættelse af Toldsatserne for Kaffe, mulig vgsaa for Ris eller Stenolie, uagtet det, som foran udtalt, i og for sig anser disse Artikler for hensigtssvarende Skatteobjekter. Mindretallet finder ikke Anledning til at forsinke Betænkningens Afgivelse ved at ledsage Flertallets Replik med udførlige Modbemcerkninger, og det saa meget mindre font man ikke er t Stand til nt se, at Flertallet paa noget Pimkt har formaaet at svække de af Mindretallet ovenfor fremsatte Betragtninger. Km« skat man gpre opmærksom paa, at Mindretallet ikke, som af Flertallet anfprt, har udtalt, at de af det foreslaaede Toldsatser for Klæde- og Bomuldsvarer vilde „fordoble eller mere end fordoble Indførselen" over hele Linien, men fun at dette vilde blive Tilfældet for adskillige Artikler indenfor disse Vare- grupper. Naar Flertallet endvidere paany henviser til, at Kjøbenhavns Mamifakturhandler- forening har fraraadet Vcerditoldcn som begunstigende de mindre ærlige Handelsmcend paa de ærliges Bekostning, kan Mindretallet ikke undlade at gøre opmærksom paa, at denne Be- mærkning forekom i eit celdre Betænkning (af 1888) fra Kjøbenhavns Manufakturhandler- forening, medens Foreningen nu, som dens Andragende i Tillæget, Bilag 31, udviser, anbe- faler Vcerditoldcn bragt i Anvendelse for flere vigtige Artiklers Vedkommende. Ligeledes vise de i Tillceget meddelte Andragender fra Glas-- og Porcellænshandlerforenmgen, fra Manufaktur-Detaillistforeuingen, fra Fabrikanter i Jcernindustrien og fra Cigar- og Tobaks- handlerforeningm (Bilagene Nr. 15, 82, 61 og 107) samt forskellige Udtalelser, der under Kommissionens Konference med Sagkyndige ere faldne fra adskillige nf Handelsstandens Re- præsentanter, at Tanken om en Vcerdttold har snildet stor Tilslutning indenfor Handels- standen og endog har sine Tilhængere i Fabrikantkredse. — Hvad dernæst Flertallets Paa- stand om, at man under Værditoldsysternet maa anvende den samme omstændelige og tids- spildende Fremgangsmaade ved Fortoldninc/eu som nu, angaar, maa Mindretallet bestemt benægte Rigtigheden heraf. En saadan Fremgangsmaade strider ganske mod Vcerdifortoldningens Princip og anvendes, saa vidt vides, heller ikke i noget af de Lande, hvor Vcerditoldeir be- llyttes t ftørre Udstrækning. Som Regel holder man sig her til Fakturaen, og eu detailleret Undersøgelse finder kun Sted ved enkelte for Kontrollens Skyld udtagne Baresendinger, eller i saadanne Tilfælde, hvor man har Grund tit at nære Mistvivl om Fakturaens Korrekthed. — En mere udstrakt Anvendelse af Bærditolden vilde for de stprre Toldsteders Vedkommende saa langt fra at fvrpgc Toldvæsenets Arbejde, tværtimod endog sandsynligvis hiimc føre til en Indskrænkning af Tvldpersonalet. Naar Flertallet i den stcerke Stigning i Indtægten af Forbrugsskatterne ser et Vidnes- byrd om forøget Skatteevne, i alt Fald hos ftørre Dele af Befolkningen, skal Mindretallet dertil bemærke, at en af Skatteevnen ganske Uafhængig Hovedgrund til Stigningen er det betydelige Fald i Varepriserne, som har oæret et Særkende for vor Tidsperiode, og som netop i ndprceget Grad har gjort sig gældende for de Hovedartikler, som indbringe Stprste-