Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

XLIV delen af Toldindtægten. Selvfølgelig vil Mindretallet ikke benægte, at der hos Dele af^Be- folkningen findes ftørre Skatteevne nu, end da Toldloven blev given, men man kan dog ikke undlade i Forbindelse hermed at fremhæve, at hvad Lalldets Hovederhverv, Landbruget, angaar, da er Skatteevnen utvivlsomt mindre nit end i 1863. — Naar Flertallet hertil knytter forskellige Betragtninger angaaende det Omfang, i hvilket bc ubemidlede Klasser bør bære Omkostningerne ved de særlig tit deres Bedste sigtende Lovgivningsforanstaltninger, da skal Mindretallet ikke følge Flertallet langt ind paa disse Overvejelser, soul maa anses for kun indirekte at staa i Forbindelse med Kommissionens Opgave. Man skal indskrænke sig til at tage bestemt Afstand fra ben Grundbetragtning, som præger Flertallets lldviklmg. Sociale Lovgivningsforanstaltninger bpr efter Mindretallets Rtening ikke opfattes som væ- rende ensidig til Fordel for en enkelt Samfundsklasse. Saafremt de ellers bu noget, kommer de det hele Samfund til Gavn og bør bæres af det i Forhold til Skatteevnen. Og da denne nu utvivlsomt er ringest i be ubemidlede Samfundsklasser, bør disse også a hut boere en forholdsvis ringere Del af Byrden ved Reformernes Gennemførelse. Naar Flertallet imidlertid stiller en Brcendevinsbeskatning af 1 Kr. pr. Pot ren Alkohol i Udsigt, nd eil samtidig at stille Forslag om en Formue- og Indkomstskat, saa vil dette sige, at man, selv om man lægger den af Finansminister Estrup i 1894 foretagne Beregning til Grund, hvor- efter Brændevinsforbruget paa Grund af Skatten vil synke lige ned til Halvdelen, vil faa en Merbeskatuing ud oüer den nuværende af ca. 5 Mill. Kroner. Denne Merbestatning vil aldeles overvejende falde paa den ubemidlede Befolkning og vil ikke paa langt nær kunne opvejes af den Besparelse, som de Nedsættelser i Tolden, Flertallet foreslaar eller stiller i Udsigt, ville medfpre for denne Befolkning. En saadan Skatteomordning vilde da efter Mindretallets Mening hidfpre en Forskydning af Skattebyrden i ganske urigtig Retning, og Ulemperne herved vilde træde saa meget stærkere frem, soin ingen kan garantere, hvorvidt eller i hvilket Omfang de af Flertallet i Udsigt stillede sociale Reformlove ville blive gen- nemførte. MedUndertegnede Stilling kan t det hele og store slutte sig til Flertallets foranfprte Betragtninger og deler de deri Udtalte Hovedsynspnnkter, særligt naar det fremhæves, at det maa anses for Mskeligt, at der ej alene bydes den danske Industri Mulighed for at kunne hævde sin hidtidige Besinnen, men ogsaa Betingelser for en yderligere Udvikling. Det fore- kommer imidlertid ikke undertegllede Medlem, at det er lykkedes at gennemsyre dette Stand- punkt for alle de foreslaaede Toldsatsers Bedkonlinende. Blandt be Betingelser, som kunne tcenkes at mebføre en saadan Udvikling af Industrien, at den gav Plads for en Del as den Arbejderbefolkning, fom ellers føler sig npdsaget til at udvandre til fremmede Lande, maa efter undertegnede Medlems Formening ej alene rettelig nævnes Toldlettelser for industrielle Raa- og Hjælpestoffer, men ogsaa for visse Punkters Vedkommende en passende Forhøjelse as den bestaaende Toldbeskyttelse eller Indførelsen af ny Beskyttelse. — Naar imidlertid undertegnede Medlem ikke har fundet Anledning til at udskille sig fra Flertallet og stille afvigende Forslag paa en Rcekke Punkter, saa skyldes det den Omstændighed, at jeg i det hele loyalt har del- taget i Flertallets Bestræbelser efter gennem Imødekommen overfor den øvrige Del af Kom- missionen at skabe fuldstændig Enighed om en Tvldrevision, for derved ogsaa endelig eiT Gang at skaffe dm danske Industri Fred og Ro til Udvikling, hvad den haardt trænger til efter i saa mange Aar at have haft en Toldrevision stadigt svævende over Hovedet, hvorved al ny Foretagelsesaand i hpj Grad er bleven hcemmet. Det har ticer et mig klart, at for at naa det Maal, som var tilsigtet ved Kommissionens Nedsættelse, nemlig en saadan sagkyndig