Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

71 Klædningsstykker af Trikotage. Nuværende Tarif: Trikotage af Bomuld, Pos. 147: 1 Pd. 32 Sk. — af Uld, — 160: 1 — 32 - (Jfolge Amn. 1 under Position 118 „Klædningsstykker" beregnes intet Forarbejd- ningstillceg for færdige Klædningsstykker nf Trikotage, selv om de erc syede og forsynede med paasyet Linning, Kantning eller Strop af andet Stof og Knapper). Landstingsforslaget af 1891: Pvs. 115; Trikotage af Bomuld, ensfarvet: — 116: do. af do., flerfarvet — 117: bo. af do., Ufarvet: — 122: bo. af Uld, 1 Pd. 42 0. 4- 50 pCt. = 63 £5. 1 __ 50 - H- 50 — = 75 — 1 — 25----f- 50 — == 37x/2 — ] — 66------H 50 — — 99 — I Trikotagefabrikationen skelnes mellem 2 Tilvirkningsmaader, nemlig: 1) Rund- vcrve (Vcevemaskiner), drives dels ved Vand- og Dampkraft, dels ved Haandkraft, 2) Strikke- maskiner, der drives udelukkende ved Haandkraft. Dilvilkningen paa Rundvæve drives gennemgaaende fabriksmcessig. Der nævnes 4 store Virksomheder i Jylland: Dollerup MM ved Biborg, Vestbirk ved Horsens, 1 i Aarhus og 1 i Silkeborg. Disse 4 Fabrikker drive omtrent 80 RUndvæve ved Band- og Dampkraft. I spredte Virksomheder rundt omkring paa Landet i Jylland, scerlig i Hammerum Herred, findes desuden en Del Rundvæve, der drives ved Haandkraft. I Kjpbenhavn findes 5 stprre og 3 mindre Virksomheder med omtrent 80 Rundvceve, der ligeledes drives ved Haandkraft. Samtlige Væves Antal Landet over kan ikke nøjagtigt opgives, men det an- tager, at der findes mindst 200 Rundvceve med en gennemsnitlig narlig Produktion af G'oti() Væv. For 17 Væve, drevne med Haandkraft, er hos et enkelt Firma Pro- duktionen opgivet til 100,000 Kr. aarlig. Strikkemaskinerne have dog langt den stprste Betydning for Trikotagefabrikationen her i Landet. Tidligere indfprtes en stor Del Trikotage, og ellers kendtes fuit de jydske Husflidsbarer, som tilvirkedes nf Almnen i de lange Vinteraftener. Men da Strikkemaskinen for ca. 25 Aar siden blev indfprt her til Landet, opstod der temmelig hurtig en stor Industri, der har taget et saadant Opsving, at den stprste Del af Landets Forbrug i Trikotage (alle be grovere Varer) fabrikeres her i Landet, og fim en mindre Del (finere Varer) indfpres fra Udlandet, særlig England og Tyskland. En enkelt Importer paastaar endog, at Danmark med Hensyn til flere Artikler (Dameklokker, Dameunderbenklcrder, uldne Herreveste o. lign.), der fremstilles paa Strikkemaskine, staar over Tyskland, saaledes nt disse Varer fremstilles billigst her. Som Grmid hertil opgives, nt en stor Del af hvad der tilvirkes paa Strikkemaskiner, tilbnkev som Husflid i Hjemmene og betragtes sviu Bifortjeneste, hvorfor Arbejdslønnen er nugc. (Ln enkelt Artikel, uldne Dameundertrpjer, strikket af engelsk og tysk Garn, indfprt ufarvet, men farvet her, har endog været Genstand for nogen Eksport til England vg Slesvig. Man antager, at Trikotagefaget frembringer Værdier til 6 å 7 Millioner Kr. aarlig (Bægt 2 å 3 Millioner Pd.), fordelte paa omtrent 120 Virksomheder i Byerne, der i alt beskæftige ca. 1,^00 faste Arbejdere og ca. 4,000 Hjemmearbejdere, og antagelig cci 1 500 mmbre Virksomheder, som oftest med en enkelt Strikkemaskine, spredte rundt omkrinq 'paa Lalldet. Disse sidste give dog ikke fuld Beskæftigelse hele Aaret rundt.