Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 696
UDK: 337 Tol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
Hovedmassen er Uldtrikotage. For Bomuldstrikotage ansættes Produktionen efter
et lpst SkM til ca. 1 Million Kr. aarlig. Hovedartiklerne under Bomuldstrikotage erc:
„P res-Benklceder", Dame- og Herreunderbenklceder, der tilvirkes af ufarvet
Bomuldsgarn paa Rundvcev.
„Patent-Benklæder", Daiue- og Herreunderbenklceder, der tilvirkes cif ufarvet
Bomuldsgarn paa Strikkemaskine, og
„D ameskprter", tilvirkede paa Rundvcev af Ufarvet og farvet Bomnldsgarn.
For den langt overvejende Del er det fremmed iubført Garn (tysk og engelsk), der
anvendes i den indenlandske Trikotageindustri. Kun til forskellige grovere Sorter, som s. Eks.
den nedenfor nævnte Prpve Nr. 2, meleret Trpje, benyttes Garn af indenlandsk Uld og
Spind. Særlig de jydske Virksomheder benytte indenlandsk Garn af indenlandsk Uld. Om
Dollerup Mplle er det oplyst, at Fabrikken selv spinder det meste af det Garn, som Fabrikken
forarbejder tit Trikotage. Endvidere bruges en Del Bomuldsgarn fra Spinderiet i Vejle.
Fremmed Uldgarn indfpres som ufarvet eller normalnaturfarvet. Hvor farvet Garn be-
nyttes til Fabrikationen, udfpres Farvningen her i Landet. Eu Del Stoffer, f. Eks. de
saakaldte Jersepstöffer, stykfarves efter Vævningen.
Om Importens Stprrelse kan intet paalideligt oplyses. En herværende ftørre
Importer vil bog anslaa Værdien af al fra Udlandet indfprt Trikotage til at udgpremellem
og 1 Million Kr. aarlig. Af Bomnldstrikotage indfpres saa godt som intet. Af
BomUldshandsker, der veje lidt og ikke kunne fabrikeres her, iudfpres for omkring ved
50,000 Kr. aarlig lhpjt regnet).
Af Uldtrikotage er det særlig de finere Ting, navnlig i Jerscystofser, Strpmper,
Handsker og Normalunderbeklcedning, som ere Geilstand for Jndfprsel. Disse finere Ting
kan det ikke betale sig at lave her, forbi:
3) Markedet er for lille og 2) Beskyttelsen er saa ringe paa Grund af Vægten.
Om Arbejdslønnen oplyser Haandvcerkets og Industriens Toldudvalq (Bilag 55,
Tillæget Side 228 -231) følgende:
Arbejderne have næsten Udelukkende Akkordarbejde, og det er hovedsagelig Kvinder,
der beskæftiges. Den gennemsnitlige Arbejdsfortjeneste med en Arbejdstid af 9Vs Time er:
Daglpn: Akkord:
I Væverier (Rundvæve) for Mcrnd: 2 Kr. 17 0. 2 Kr. 35 0.
Kvinder: 1 — 50 — 1 — 70
I Strikkerier (Strikkemaskiner) for do. __........... 1 — 65 —
Der bemærkes, nt Arbejdslønnen i Tyskland er en Del lavere. Den nævnte dag-
lige Fortjeneste gælder dog kun for Arbejde, som udfpres i de egentlige Væverier og Strikkerier.
Arbejdet paa Strikkemaskinen i Hjemnlene er selvfølgelig altid Akkordarbejde, men da det som
Regel Udfpres af Hustruer og Dptre ved Sideil as Hjemmets Gerning, bliver Fortjenesten
mindre. En Fabrikant oplyser, nt en flink Kone paa denne Maade fortjener 4—6 Kr.
ugentlig.