Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 696

UDK: 337 Tol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
72 Hovedmassen er Uldtrikotage. For Bomuldstrikotage ansættes Produktionen efter et lpst SkM til ca. 1 Million Kr. aarlig. Hovedartiklerne under Bomuldstrikotage erc: „P res-Benklceder", Dame- og Herreunderbenklceder, der tilvirkes af ufarvet Bomuldsgarn paa Rundvcev. „Patent-Benklæder", Daiue- og Herreunderbenklceder, der tilvirkes cif ufarvet Bomuldsgarn paa Strikkemaskine, og „D ameskprter", tilvirkede paa Rundvcev af Ufarvet og farvet Bomnldsgarn. For den langt overvejende Del er det fremmed iubført Garn (tysk og engelsk), der anvendes i den indenlandske Trikotageindustri. Kun til forskellige grovere Sorter, som s. Eks. den nedenfor nævnte Prpve Nr. 2, meleret Trpje, benyttes Garn af indenlandsk Uld og Spind. Særlig de jydske Virksomheder benytte indenlandsk Garn af indenlandsk Uld. Om Dollerup Mplle er det oplyst, at Fabrikken selv spinder det meste af det Garn, som Fabrikken forarbejder tit Trikotage. Endvidere bruges en Del Bomuldsgarn fra Spinderiet i Vejle. Fremmed Uldgarn indfpres som ufarvet eller normalnaturfarvet. Hvor farvet Garn be- nyttes til Fabrikationen, udfpres Farvningen her i Landet. Eu Del Stoffer, f. Eks. de saakaldte Jersepstöffer, stykfarves efter Vævningen. Om Importens Stprrelse kan intet paalideligt oplyses. En herværende ftørre Importer vil bog anslaa Værdien af al fra Udlandet indfprt Trikotage til at udgpremellem og 1 Million Kr. aarlig. Af Bomnldstrikotage indfpres saa godt som intet. Af BomUldshandsker, der veje lidt og ikke kunne fabrikeres her, iudfpres for omkring ved 50,000 Kr. aarlig lhpjt regnet). Af Uldtrikotage er det særlig de finere Ting, navnlig i Jerscystofser, Strpmper, Handsker og Normalunderbeklcedning, som ere Geilstand for Jndfprsel. Disse finere Ting kan det ikke betale sig at lave her, forbi: 3) Markedet er for lille og 2) Beskyttelsen er saa ringe paa Grund af Vægten. Om Arbejdslønnen oplyser Haandvcerkets og Industriens Toldudvalq (Bilag 55, Tillæget Side 228 -231) følgende: Arbejderne have næsten Udelukkende Akkordarbejde, og det er hovedsagelig Kvinder, der beskæftiges. Den gennemsnitlige Arbejdsfortjeneste med en Arbejdstid af 9Vs Time er: Daglpn: Akkord: I Væverier (Rundvæve) for Mcrnd: 2 Kr. 17 0. 2 Kr. 35 0. Kvinder: 1 — 50 — 1 — 70 I Strikkerier (Strikkemaskiner) for do. __........... 1 — 65 — Der bemærkes, nt Arbejdslønnen i Tyskland er en Del lavere. Den nævnte dag- lige Fortjeneste gælder dog kun for Arbejde, som udfpres i de egentlige Væverier og Strikkerier. Arbejdet paa Strikkemaskinen i Hjemnlene er selvfølgelig altid Akkordarbejde, men da det som Regel Udfpres af Hustruer og Dptre ved Sideil as Hjemmets Gerning, bliver Fortjenesten mindre. En Fabrikant oplyser, nt en flink Kone paa denne Maade fortjener 4—6 Kr. ugentlig.