Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 696
UDK: 337 Tol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
Holland
for tvundet nf flere end 2 Traade, farvet og ufarvet... af Værdien 5 pCt.
ellers....................................................................................................... frit.
Anm. Garn, helt eller til Dels af Fæ- eller Gedehaar ogsna blandet med Uld, indgaar
toldfrit.
Indførselen nf lUbgcint
i Femaaret 1890—94, gennemsnitlig:
ufarvet.......................................................... 1,372,073 Pd.
farvet.................................... 635,458 —
i Aaret 1895:
ufarvet___________________________________ 1,719,474 -
farvet____________________________________ 707,689 —
Eksport af indenlandsk Uldgarn er meget Ubetydelig og maa betragtes som tilfældig.
Den indenlandske Virksomhed paa bette Omraade er meget betydelig. Haandvcerkets
og Industriens Toldudvalg oplyser i saa Henseende, at der her i Landet findes ca. 120 Uld-
spinderier, der beskæftige ca. 400 voksne Mcend, 250 Kvinder, 105 unge Mennesker og 120
Bsrn, i alt 875 Personer, og forarbejde over 3 Mill. Pd. Uld, hovedsagelig af Lan-
dets egen.
Uldspinderierne ere delvis beskæftigede med at spinde llld for Landboerne. Ved
Siden heraf spindes og forarbejdes et betydeligt Kvantum Uld til Væve- og Trikotagegarn
samt alm. Uldstrikkegarn til Haandarbejde i Hjemmet, fornemmelig af dansk Uld.
Afdelingen kan supplere disse Oplysninger med folgende:
Flere nf de ftørre Trikotage-Fabrikker (f. Eks. Dollerup Mplle, Bestbirk, Aarhus
og Silkeborg) spinde selv det Garn, bc anvende til Fabrikationen. For den stprste Del
anvendes der indenlandsk llld, men denne blandes ogsaa meget, til finere Garn, med
udenlandsk (spansk) Uld, og til billigere Garn med mer eller mindre Bomuld.
Alle Klædefabrikkerne her i Landet have hver deres eget Spinderi i Forbindelse uicb
Farveri. Kun en Del af de finere Garnsorter (deriblandt Cheviot) indfpre Klædefabrikkerne
fra Udlandet.
Til Haandstrikning og til „Strikkemaskinerne" (men altsaa ikke Rundvceve) er det
overvejende udenlandsk Garn, som ailvendes. Knn et enkelt Spinderi (Holger Petersen,
Kpbmagergade 44, Fabrik Tagensvej 35) konkurrerer med fremmede (engelske og tyske)
Garner paa dette Omraade.
Indehaveren af Dollerup Mplle, Hr. I. P. Jensen, har meddelt, at Prisen paa
bedste sorteret dansk Uld er pr. Pd. 1 Kr. å 1 Kr. 10 Øre.
W 100 Pd. Uld Udbringes 92V2 Pd. Uvadsket Garn. Ved Vadskning svinder Væg-
ten til 80 Pd. Netto. Fabriksprisen for saadant vadsket Garn er .1 Kr. 90 Øre pr. Pd.
Poserne ere dog hpjst forskellige, idet bc rette sig ester Garnets Kvalitet og selvfølgelig efter
Uldpriserne, der ere en Del varierende. Hos Chr. Mpller Andersen & Co. have vi saaledes
set ufarvet bleget Garn af ren dansk Uld, hvis Nettofabrikspris var 2 Kr. 30 Øre pr. Pd.
Spmdelpnnm (Forarbejdningsomkostningerne) kalkuleres atudgprefra 33—35 Ørepr. Pd.
Hos Grosserer Holger Petersen er oplyst folgende:
Uldspinderiet paa Tagensvej er et saakaldet „Kamgarnsspinderi" og det eneste af
denne Art her i Landet.
12