Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 696

UDK: 337 Tol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
143 Lobe Nr. i Udenlandske Vare frit leveret. 1 Told. Pos. 160. r Toldens Procent af Værdien. 1 1. 2. 1 Dusin 20 Meter pr. Stk. sorte, uldne Skræderknntebaand.... i Dusin 8V2 Meter pr. Stk. sorte, Kr. Ore 8. 59 Kr. Ore 1. 4 1 c pCt. 3. uldne Kjolekantebaand 1 Dusin 8V2 Meter pr. Stk. sorte, 1. (53 „ 47 29. 4. uldne Kjolekantebaand, prima l Dusin ‘24 Meter pr. Stk. ku- 2.12 „ 50 23.6 førte, uldne Kjolekantebaand. 5. 25 1.25 23 i 5. l Stk. halvuldne 50 Meter pr. Stk. Vognsnore... i 2. 84 „ 77 27 1 6. 1 Stk. heluldne 50 Meter pr. Stk. Vognsnore 6. 23 1. 2 Iß. 4 -IM- 118—122 (108—113) Uldmanufaktn rv arer. Angaaende UldmanUfakturindustrien filibeg en Række aliliindelige Oplysninger og ^emcerkuiuger i det pangceldende Afsnit af Industriens og Haandvcerkets Toldudvalas Betænk- ning (Bilag 58, Tillceget Side 235—242), af hvilke her anfpres: Wlge Beretning om Arbejdstilsynets Virksomhed fandtes der i 1894-95 under Lilsynet 1(38 selvstændige, ved mekanisk Kraft drevne, Bedrifter med ialt 3,615 Arbejdere; men dette Tal angiver imidlertid kun en meget ringe Del af bc ved denne Branche beskæf- tigede Mennesker, idet meget Arbejde foregaar i Hjemmene. Dels modtages Arbejde fra Fabrikkerne til Udfprelse i Hjemmet, saasom Syning, Vævning, Strikning, Nopning m. hl, S Smaamestre sig selvstcrlldigt i Hjemmene med denne Virksomheds forskellige Bi have saaledes med et af Lalldets stprste Erhverv at gøre, og de til dets virksomhed knyttede Kapitaler cre overmaade betydelige. Som Konsument nf indenlandsk Raastof spiller beime Industri ved sit Uldfor- brug en særlig national Rolle, dels ved sit direkte Jndkpb af Landets Uld, dels ved den Form as Tuskhandel, som efterhaanden har vundet Hævd i Landets fleste Egne. Naar nemlig indboerne ikke selv mere oparbejde deres Uld, betale de deres Manufakturvnrer med Ulden', lom saa atter tll hpj Pris havner i Fabrikkerne, idet ben igen af Detaillisten afhændes til -Vltlmlfaktur-Grossisten og af denne til Industrien mod Varer eller Kolltanter. Mell o g saa som Hjælp til Husfliden spiller Uldvarcindnstrien en betydelig Rolle, idet megen Uld bringes til Spinderierne, for derefter i Hjemmene at væves til Hvergarn vil vadmeler, for derpaa ißcu af Fabrikken at farves, valkes, vadskes m. hl, og i hvor stort Umfang dette finder Sted turde fremgnn nf, nt der f. Eks.'alene i Hjprring, efter Opgivende as et derværende Firma, aarlig kartes og spindes til nævnte Brug i Byens 2 Uldspiuderier ra. 190,000 Pd. hjemmeavlet llld!