Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 696

UDK: 337 Tol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
152 Underage vi nærmere disse Varekvaliteter, da træffe vi en Rcekke i sin Art qcit< dommeliae Artikler, der kun produceres her i Landet, bc saakaldte Iydskulds-Badmelcr og mønstret Jydskulds-Buckskins. Vi nævne nedenfor 5 af de stprste af disse Artikler med dciev Nettopris pr. Alen og den dertil svarende Told. _________ ___________ Ved Indførsel vilde Tolden for tilsvarende Vare udgøre pr. ___________________________ ______ ________________________ 1. Blaa uappreteret jydskulds Kirsey_________ 3. Do. appreteret do. do___________ 4. Graameleret do. do. do_________* • 5. Mpnstret jydskulds Buckskin______________ 6. MMstervcevet jydskulds Kappevare_______ Netto en ^ros-Pris pr. Alen. 1 1 ' 1 Kr. 05 0.! 662/s 0. 1 „ 35- 73 — 1 „ 25 — 37 — 1 „ 05 — 662/3 — i „ Msi- 72 — De tre fprstncevnte Artikler ere Aflpsere af de tidligere hjemmevcevede Vadmeler og indtage nu disses Plads i den store Mængde af Land- og Byarbejdernes daglige Beklced- nina. De anvendes hovedsagentlig til de allersimpleste Slags Klæder, Dragter og egentlige Arbeidsbukser, der scelges i Marskandiserbutikerne til omkring 3 Kroner Parret; der. 4 vp- syes i hele Klædninger, der antyde et mere moderniseret Sving, og Nr. a anvendes foruden alle de andre scerlig til billige Rejse- og Overkapper. Man behpver blot at kaste et Blik paa disse Tal for at se det absurde i Forvent- ningerne om her at finde udnyttet en Beskyttelse, der rent formelt set endogsaa vilde unne stia'e til næsten 2/3 af Værdien. Alene den nødvendige Erstatning for Fabrikantens Udlcrg til Materialier og direkte Arbejdsløn - der i denne Branche gennemgaaende udgpr hemmod 2/ nt S)eu fcerbißc Vares Produktionsomkostninger — udgpr en s a a betydelig Andel nf de opnaaede Priser, nt hvad der bliver tilbage til al indirekte Arbejdsløn, Fabrikkens Drift, Afskrivning, Kapitalforrentning, Varernes Forhandlingsomkostninger m. m., næppe levner nonen Fordel, endsige uhyre Avancer. Den indenlandske Konkurrence opæder med andre Ord saa godt som hele den bestaaende Beskyttelse, - eller denne kommer rettere sagt ikke her til at virke som et prisforhpjende Moment, men bevarer blot Markedet for ben inden- landske Produktion uden at fordyre det hjemlige Forbrug. . Naar man overfor et saadant Tilfælde gerne hyrer dm Betragtning gjort gældende sra frihandlerist Sitic, at naar Tolden dog iffc fortiøjer Priserne og alt)aa iffc skaffer Kabrikauterne nogen Fordel, fan dm jo for ja a vidt ligcsaa gerne oph-evcs, saa kan dette vcl rent teoretisk set, lyde ret plausibelt. Dcn praktistc Fagmand ml imidlertid mt>< °t fvare at det for euhver Fabrikations-Virksomhed førft og fremmest kommer an paa at Dase ct bestemt fifret Afs-etnings-Omraadc, paa hvilket man overhovedct kan anlagge sm Produktion! thi derved er der givet ben Basis, som cr nBvendig for enhver moberne Kabriksvirk omhed, hvis hcle Apparat stadig maa holdes gaaende, for at ben overhoveds fan betale sig, og fom herfor under alle Omst-endigheder maa frtoe en ms Massetllvlrknmg, fe(B om ben store Del deraf svarer minbre god Regning. Heri ligger alene en umanoc tg fordel - men en Fordel, (om koster dcn store M<mgde «f Forbrugere lidet eller miet. Beskyttelsen virker netop i et saadant Dls-rlde, fom ben skal: den binder EstersPMgslcn t» dct indenlandske Arbejde uben samtidig at paalægge ben indenlandske Forbruger nogen sårlig Byrdc. Ttf Oplysning om Blrrdien nf t>e billigere og mere kurante SnbførJclSartiftcr i demic Branche »ætter Afdilingcn sælgende Mkddcklsc, ftmnmcnbc fra en nf vore ftørfte importører.