Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 696

UDK: 337 Tol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
165 ftörgag, hvis bet betragtedes font en partiel Toldreform i protektionistisk Retning, luen kun fordi det var et Led t hele Bevægelsen hen i m od Værditold. — Naar man herhjemme kan inbføre Dampmaskiner til Mejerierne, er det ikke, fordi de indførte Maskiner ere bedre eller billigere, men fordi ofte Forbrugere have mere Tillid til dyg- tige forhandlere og Udenlandske Varer. <£>an kunde ikke fe, hvorfor en 10 pCt.s Told ffutbe siges at bære en kolossal Beskyttelse, naar man faa den i Belysning af, hvad der forlang tes af andre Industrier. Maflinfabrikanterne forlangte mindre Forpgelse end Jæittindustriens Forslag. Pan flere betydelige Poster, f. Eks. Broer og Tagværker, var ber en Redgang i Beskyttelsen efter bet Forslag, han havde underskrevet. Der var bleven ti nført, at den svenske Toldtarif havde 87 Vægtto ^positioner for Metaller. Eil sandan Udstykning bar den eneste Vej, der ved en Nægttold kunde føre til et Resultat, men en faetban specificeret Inddeling vilde meget hurtig blive antikveret. At Brpdrene ~en<^e j^e ^unrte Ä'onfurtencen op med Udlandet uicb Hensyn til Fabrikationen af Skinnessm, medmindre den nuværende Told af 2 Øre bibeholdes, kan ikke begrunde cn Forandring i et Tarifforslag, da man ved et saadant ikke kan tage Hensyn til cn enkelt ®ren nf en enkelt Virksomhed. At iitan ikke for Punkt 4 i Mastinfabrikanternes For- flag har ansat Værditold er begrundet i, nt man saa vidt muligt onskede at bevare Regeringen^ Affattelse. Om enb Toldsatsen 2 Dre i Puilkt 5 fer ub til at yde en hdj Beskyttelse, faar denne bog ingen Betydning, forbi den indenlandske Konkurrence er s na skarp. Raastostoldell spiller en forskellig Rolle i de forskellige Fabrikationer. Hans /Fabrikation omfattede det finere Arbejde, særlig Centrifuger, og herfor havde Raastof- tolden mindre Betydning end for de grovere Varer. Prisbevcegelsen er nedadgaaende. De nuværende Priser for Centrifuger ere omtrent 60 pCt. nf Priserne for 6 Aar siden. Med Hensyn til Eksporten bemærkede han, at Aktieselskabet Koefoed & Hau- Fabrikkers Eksport nf Maskiner, særlig Centrifuger, var meget betydelig og ud- gjorde cq. Vs af Danmarks Masiineksport. Angaaende Spdrgsmaalet om Udlandets Konkurrence virker pdelceggende for en enkelt Branche, kendte han kun én, nemlig Fabrikationen nf Lokomobiler, og Udlandets Konkurrence var her særlig begrundet i Masseproduktionen. Medens herværende Fabrikker kunne fabrikere hpjst ‘2 Lokomobiler Van én Gang, er der Fabrikker i Englanh, der samtidigt kunne have omtrent 600 Lokomobiler Under Arbejde. De ganfle haandvcerksmcessige Ting trænge ikke til nogen Beskyttelse, thi Haandværket kan alligevel ikke konkurrere med Fabrikstilvirkningen og er derfor henvist til alene at fremstille saadanne særlige Artikler, som ikke fremstilles fabriksmcessigt. Haandværket kan saaledes aldeles ikke indlade sig paa at fremstille saadanne simple Laase, hvis ,yabrikspris maaske er 25 øre, derimod konkurrere danske Haandvcerkere temmelig let i bedle Artikler til en Krone og derover, som aldeles væsentligt er Haandarbejde. •V- C. Peterse ll (Firma H. (S. Petersen & Ko.) berucerkede, at hans Firma udelukkende forhandlede Landbrugsmastiner. Med Hensyn til Spdrgsmaalet om Tolden paa disse Maskiner anførte han fplgende: Hovedmassen af de Landbrugsmastmer, der indføres her til Landet, bygges i Special mb ri kker og kunne slet ikke tilvirkes her i Landet, dels paa Grund nf de sær- Hqe Materialer, der anvendes til dem, dels paa Grund af, at det danske Marked er for lille ti! alene at skaffe tilstrækkelig Afsætning. Fabrikationen kan overhovedet til bet Minimum af Priser, man er kommen ned til i de sidste Aar, kun betale siq ved Masse- produktion.