Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 696

UDK: 337 Tol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
164 I san Henseende har Maskinfabrtkationen det Fortrin, at man her bruger de samme Arbejdsmaskiner, be samme Drejebænke og Hpvlemaskiner ved Fremstillingen af meget forskellige Maskiner. For Mnstinfabrikationen er Toldeil ikke noget absolut Livsspprgsmaal, og man har derfor acqmesceret ved Landstingets Forslag. En Told af 10 pCt. er vel ikke tilstrækkelig for med Fordel nt drive Fabrikation af Damplokomobiler og vil næppe nok bære det for Fremstilling af almindelige statio- nære Dampmaskiner: men da Tolden her fim repræsenterer opad 5 pCt. af Værdien, vil limit dog ved en 10 pCt. Told komme nærmere til nt kunne optage Konkurrencen med Udlandet. Ved Maskinfabrikationen i Modsætning til Fremstilling af egentlige Fabrikations- artikler spiller Konstruktionskonkurrencen imidlertid en Hovedrolle. Man kan i hpjere Grad ved nye Opfindelser og Forbedringer, s. Eks. ved en Gas- eller Petrolemnsrnotor, skaffe sig en passende Fortjeneste end man kan det overfor en Masseproduktion i Særn- varer, ved hvilken stor Kapital og billig Arbejdskraft er en Hovedfaktor. En Told af 10 pCt. af Værdien Paa en Gasmotor er mulig for Tiden hpjere end npdvendig for at kunne konkurrere med Udlandet; men de?t bil sikkert bære vanskeligt at udskille sandanne enkelte Maskiner til selvstændig Tariffermg. Direktor S. C. Hauber g, der havde sluttet sig til Mastinfabrikanternes Jndlceg (Bilag 61, Tillceget Side 272—275), bemærkede med Hepsyn til Spdrgsinaalet Vcerditold kontra Vcegttold, at det vilde bære ganske umuligt ved en Vægttold at faa en praktisk og ret- færdig Inddeling af de forskellige under „Metaller" henhprende Varer, thi hvorledes man end vilde bære sig ad, vilde man stadig støde paa saadanne Meningsløsheder, som man ikke kunde komme bort fra uden ved en Vcerditold. I mange Tilfælde vilde det derhos ved Kalkulationer og Overslag have stor Betydning nt vide hvad Tolden bliver, hvilket man ikke kan ved en Vcegttold men derimod ved en Vcerditold, idet man som Regel hin kender Udlandets Pris, men ikke Varernes Vægt. Med Hensyn til Defraudationer, sour bestandig opstilles som den største Anke mod Værditolden, kunde han ikke indse, hvorledes f. Eks. et Aktieselskab ved en Værditold skulde kunne benytte falske Fakturaer, idet saa- bcmt nødvendigt maatte opdages af Personalet, og det samme vilde blive Tilfældet i enhver Forretning, hvor der foruden Principalen fandtes en Bogholder eller Kasserer. Han kritiserede derefter Forslaget fra Jcernindustrien, idet han fremhævede den store Vcerdiforstel mellem de i Forslagets Position 133 og 134 opførte Varer. Det havde været ham ganske umuligt at se de ledende Principper ved denne Fordeling. Der kan leveres Stpbegods til 6, 8, 10 og 15 Øre pr. Pd., medens Pengeskabe maaske koste 50 Dre pr. Pd. Position 135 og 136 maatte af Jcernindustrien nærmest bære taget op for at beskytte Maler- og Lakererindustrien. Man har raa Askebægere og Spyttebakker, der ville komme ind under kunststpbte Genstande, men hvis Værdi er meget ringe. Efter Forslaget crc Kulkasser ansatte til cn Told af 6 Øre, males de, stiger Tolden til 15 Dre, og crc bc lakerede til 50 £rc. Der er ingen Anledning tit at gøre en saa- dan Adskillelse paa Grund af Maling eller Lakering. Det vil mebførc, at cn stor Del billige Ting indfpres til Safering. Der er noget urimeligt i, at Lakering forøger Tolden for en Kulkasse fra 6 til 50 Dre, medens den slet ikke forandrer Tolden for et Pengeskab, der altid betaler 6 Dre pr. Pd. Med Hensyn til den nf Maskinfabrikanterne foreslaaede Vcerditold af 10 pCt. for „alle andre Maskiner", var der bleven anført, at denne Toldsats rummede en meget betydelig Beskyttelse. Han bemærkede hertil, at han her indtog et særligt Standpunkt, men at han var gaaet med til denne Toldsats, fordi Forslaget var et Kompromisforslag. Han vilde ikke Hære gaaet med til Fabrikanternes