Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 696

UDK: 337 Tol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
163 hvor man ligefrem driver Konsumenterne over til andet Forbrug, navnlig til Varer af Mo- hairuld, jont for en ikke ringe Del kan erstatte Silkevarer. Ligeledes maa der tages Hensyn til, at vor ikke ubetydelige Detailhandel med Silkestoffer, navillig Silkeklcedninger til Sverrig, vil lide Skade ved en altfor stærk Forhøjelse af Tolden. Den nævnte Told pan Silketøjer er for Helsilkevarer 4 Kr., for Halvsilkevarer 2 Kr. 66 0. pr. Pd. Soul et Moment, der noget maa advare imod en for stærk Forhøjelse af Tolden paa Silkevarer, skal anfpres, at Indførselen allerede med den nuværende Told viser Tendens til Aftagen. Den var i Aarene 1890—94 for samtlige Manufakturvarer af Silke henholdsvis 318,000, 318,000, 298,000, 284,000 og 288,000 Pd. Hvad vort eneste danske Silkevæveri angaar, saa beskæftiger det eit Snes Arbejdere med en Arbejdsløn for Mcendenes Vedkommende af 22—26 Kr., for Kvinderne af 12— 18 Kr. ugentlig. 'Der henvises i hvrigt til det af Firmaet indgivne Indlæg, Bilag 43 (Tillceget S. 175—176). Fabrikken arbejder væsentlig med indfprt, ufarvet Silketraad, som fprst under- lastes en Prpve her, hvorefter den sendes til Udlandet, hovedsagelig Lyon, for at blive farvet. Til de sorte Silkebaand indfpres dog Garnet i farvet Stand. En Hovedsag for denne Fa- brikation er det at opnaa en lavere Told paa Silkegarn. Dette fortoldes hos vs med l Kr. 50 0., men er i Tyskland, Svejts, Frankrig og Italien, som ere Hovedkonkurrencelandene, toldfrit som ufarvet, medens den farvede Traad fortoldes lavt, s. Eks. med 16 £3. pr. Pd. i Tyskland. Pos. 137, 129—145 (119, 131-137) Maskiner og Metaller. For at erholde de mere almindelige Oplysninger vedrørende denne Varegruppe, har man for Kommissionen indkaldt følgende Sagkyndige, nemlig Fabrikanterne S. C. Hauberg (Direktor for Aktieselskabet Koefoed & Hcmberg) og I. P. E. Tuxen samt Maskinforhandlerne H. C. Petersen (Firma H. C. Petersen & Ko.) og H. N. L. Nien- ftæbt (Firma Nienstcedt & Ko.). Fabrikant Tuxen, der havde sluttet sig til Jcernindustriens Forslag (Bilag 66, Tillceget Side 300—305) bemærkede folgende: Selve Maskinfabrikationen adskiller sig ganske væsentligt fra Fremstillingen af Fabrtkationsartiklerne i Jernindustrien derved, nt denne sidste kræver specielle Maskiner til Fremstillingen og fordrer et ftørre Kapitalanlceg i den særlige Fabrikations Branche. Under den nuværende Toldbeskyttelse er der herhjemme opstaaet visse Industrier i Fabrikationsartikler, saasom Fabrikation af Bolte, Spiger og Skruer, lettere Stpbegvds og Barer af tyildc Plader. Mellem disse kan nævnes Brpdrene Henzes Fabrik for Bolte og Skruer met) cn aarlig Omsætning as c. 250,000 Kr. og et Folkehold af ober 80 Mand. Blandt andre Artikler er denne Fabrik under ben nuværende Told af 1 Skilling pr. Pd. kommet ind paa Fabrikation af Artikler som Laskebolte og Spiger til Jernbaneskinner. Fabrik- kens Fortjeneste er c. 0,57 Dre pr. Pd. af Laskebolte med de c. 2 Dres Told, medens en Værditold af 10 Mt. kun yder cn Toldbeskyttelse af c. 0,85 Dre pr. Pd. Denne store Nedgang 1 Toldbeskyttelse for den nævnte Artikel, en Reduktion, soul ved den nævnte Bcerditold ogsaa vil ramme benne Virksomheds andre Fabrikata, vil medføre, at Fabrikken ikke kan trives og eventuelt man nedlægges, idet der til Fa- brikationen anvendes specielle Maskiner og Vcerktojer, som ikke kunne benyttes til Frem- stilling nf andre Artikler.