Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

178 3. Anvendes der ikke Jcern- eller Staaltraad som Raastof ved Fabrikationen? Til underspiske og underjordiske Kabler anvendes til Dækning vg Beskyttelse af Kobbertraaden Jcern- etter Staaltraad i Forbindelse med Bly eller Gumini saint Jute. Disse Kabler fabrikeres endnu ikke her i Landet, fordi der hertil udfordres kost- bare Maskiner. 4. Kan der bruges snoet Ledningstraad alene af Jcern eller Staal, eller man der altid være en Kobbertraad som ledende Materiale? Snoet Jcern- eller Staaltraad kan vel bruges som Ledningstraad uden Kobber som ledende Materiale, men forekommer dog ikke til dette Brug. Derimod bruges der snoet Jcern- eller Staaltraad til mange andre Ting, f. Eks. til saakaldet Skilderitraad (til Ophængning af Skilderier etc.). Det er muligt at saadan Traad vil blive indfprt som „snoet Ledningstraad". (Jfr. Landstingets Pos. 131). Ligeledes forekommer der snoet Kobbertraad, der ikke anvendes som elektrisk Ledningstraad. (Jfr. Landstingets Pos. 137). 5. Er der andre Fabrikker her i Landet end „Nordisk Kabelfabrik", der ftemstille Led- ningstraad? Nej, ikke for Tiden. 6. Stprrelsen af den indenlandske Produktion? Den aarlige Omsætning angives i Andragendet til ca. 125,000 Kr. 7. Importens Stprrelse? _ Fra udenlandske Fabrikker indfpres saa godt som iltet af den Slags Ledninger, som „Nordisk Kabelfabrik" fremstiller, derimod indfpres derfor omtrent 1 Million Kroner underjordiske og underspiske Kabler, bestaaende af Kobber, Zcern, Bly eller Gummi samt Jute. (Jfr. foranstaaende Punkt 3). 8. Eksporten? En Femtedel af den indenlandske Produktion — altpa for en Værdi af ca. 25,000 Kr. — eksporteres til Norge. Til andre Lande er der ngen Eksport paa Grund af hpje Toldsatser. 9. Arbejdernes Antal og ArbejdslpnnenL Størrelse? Gennemsnitlig 20 Arbejdere. Arbejdslønnen er for Værkføreren 30 Kr., for de almindelige Arbejdere fra 16—20 Kr. ugentlig. Pos. 143 og 145 (135 og 145). Andre Metalle. Afdelingen henviser til de i Kobbersmedenes og Kobbervalsevcerkets Andragender (Bilag 73 og 74, Tillæget Side 322—324) meddelte faglige Oplysninger og bemærker yder- ligere folgende: Kobbersmedehaandvcerket er ikke gaaet tilbage, men har for en tiæjeitthg Del forandret Karakter. Til almindeligt Husgeraad bruges nu kun rent undtagelsesvis Kobberartikler, vg Fagets tidligere stærkt fremtrædende Karakter som Kunsthaandvcerk er ligeledes ved at svinde bort. Derimod benyttes Kobber endnu bestandig meget til L>kibs- brug, til ftørre KMenanlceg, til Mejerier og tekniske Anlæg (Brænderier, Bryggerier, Apoteker, etc.). Navnlig den forpgede Brug as Kobberartikler til tekniske Anlæg erstatter fuldt ud Afgangen paa andre Omraader. Kobbersmedene herhjemine benytte saa godt som ikke Maskiner, men maa dog konkurrere med tyske Maskinartikler, navnlig til tekniske