Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 696
UDK: 337 Tol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
225
Den udenlandske Honning er -s- Tolden billigere end den danske. Der siges, at
den danske Honning er renere og bedre end den indfprte, men nt der bestaar en Konkurrence
mellem den udenlandske og danske Honning, hvilken Biavlerforeningen pnsker neutraliseret
ved en hpj Told. De naturlige Konkurrenter for Honningen er Sukker og Sirup.
2. Stivelsesukker og Stivelsesirup.
Der filldes for disse Barer kun en Fabrik heri Landet. Den producerer aarlig ca.
300,000 Pd. Fabrikatet finder alene Anvendelse til Bolscherfabrikationen. Prisen er:
en gros mdfprt ufortoldet Stivelsesirup 9 Øre pr. Pd.
— dansk — 10 å 12 Øre pr. Pd.
Priserne reguleres af Sukkerpriserne, men Produktionsprisen er afhængig af Prisen
paa Stivelse.
3. Karamel eller Kulpr.
Den samme Fabrik tilvirker Karamel eller Kulpr, som fremstilles af Stivelse-Sukker
eller -Sirup og anvendes til Farvning nf M, Vin, Eddike, Kandis o. s. v. Karamel er
ikke udtrykkelig nævnt i Loven af 4/7 1863, men er administrativt henfprt til Pos. 230,
1 Pd. 4,79 Øre. Priserne paa Karamel ere:
en gros for indfprt, ufortoldet................... 14 Øre pr. Pd.
— — dansk — .................. 16—18 Are pr. Pd.
I pvrigt henvises til de i Tillceget optagne Indlæg, nemlig:
Sukkerroedyrkerne. Om Afgiften paa indenlandsk Roesukker, Bilag 105,
Side 404—405.
P. Chr. Blnm. Om Tolden paa Mør, Bilag 130, Side 489—490."
Pos. 196 (179). Svcerter.
Med Hensyn ül den forskellige Affattelse af Teksten i Folketingets og Landstingets
Forslag bemærkes, at „Smprelser" i Regeringsforslaget af 1890 vare blevne skilte ud af Posi-
tionen „Sværter", fordi „Smprelser" jcerlig omfatte Vognsmprelse, der ikke er Genstand for
indenlandsk Tilvirkning.
Blandt de under Gruppen „Svcerter" itæmite forskellige Arter Sværter har den
almindelige Blanksvcerte særlig Betydning, idet den er Genstand for en ret betydelig inden-
landsk Fabrikation. Her i Landet findes 3 å 4 Blanksvcertefabrikker (alle i Kjpbenhavn),
hvoraf ben betydeligste producerer c. 100,000 Pd. aarlig. Desuden tilvirkes en Del Blank-
svcerte rundt omkring i Landet, men denne Produktion har nærmest Karakter af Husflid.
Blanksvcrrtefabrikationen paabegyndtes her t Landet for ca. en halv Snes Aar
siden, men fcestnedes efter flere mislykkede Forspg fyrst for en 5 å 6 Aar siden, da det
lykkedes de københavnske Fabrikker nt trænge igennem og med Held nt konkurrere med den
udenlandske Fabrikation, der næsten udelukkende præstøres af en citfeU Fabrikant i England,
nemlig den store engelske Blanksvcertefabrikant Berry, efter hvem den engelske Blanksvcerte
bcerer Paaskriftcn »Berrys Blacking«. For nt kunne konkurrere særlig med nævnte Berry
maatte de danske Fabrikker scelge deres Produkt billigere, hvilket havde til Fplge, at Prisen
paa ben engelske Sværte blev trykket ca. 6 pCt. ned. Den indenlandske Fabrikation har
altsaa her fremtvunget et Prisfald paa det fremmede Produkt. Det indenlandske Forbrug