Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 696

UDK: 337 Tol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
225 Den udenlandske Honning er -s- Tolden billigere end den danske. Der siges, at den danske Honning er renere og bedre end den indfprte, men nt der bestaar en Konkurrence mellem den udenlandske og danske Honning, hvilken Biavlerforeningen pnsker neutraliseret ved en hpj Told. De naturlige Konkurrenter for Honningen er Sukker og Sirup. 2. Stivelsesukker og Stivelsesirup. Der filldes for disse Barer kun en Fabrik heri Landet. Den producerer aarlig ca. 300,000 Pd. Fabrikatet finder alene Anvendelse til Bolscherfabrikationen. Prisen er: en gros mdfprt ufortoldet Stivelsesirup 9 Øre pr. Pd. — dansk — 10 å 12 Øre pr. Pd. Priserne reguleres af Sukkerpriserne, men Produktionsprisen er afhængig af Prisen paa Stivelse. 3. Karamel eller Kulpr. Den samme Fabrik tilvirker Karamel eller Kulpr, som fremstilles af Stivelse-Sukker eller -Sirup og anvendes til Farvning nf M, Vin, Eddike, Kandis o. s. v. Karamel er ikke udtrykkelig nævnt i Loven af 4/7 1863, men er administrativt henfprt til Pos. 230, 1 Pd. 4,79 Øre. Priserne paa Karamel ere: en gros for indfprt, ufortoldet................... 14 Øre pr. Pd. — — dansk — .................. 16—18 Are pr. Pd. I pvrigt henvises til de i Tillceget optagne Indlæg, nemlig: Sukkerroedyrkerne. Om Afgiften paa indenlandsk Roesukker, Bilag 105, Side 404—405. P. Chr. Blnm. Om Tolden paa Mør, Bilag 130, Side 489—490." Pos. 196 (179). Svcerter. Med Hensyn ül den forskellige Affattelse af Teksten i Folketingets og Landstingets Forslag bemærkes, at „Smprelser" i Regeringsforslaget af 1890 vare blevne skilte ud af Posi- tionen „Sværter", fordi „Smprelser" jcerlig omfatte Vognsmprelse, der ikke er Genstand for indenlandsk Tilvirkning. Blandt de under Gruppen „Svcerter" itæmite forskellige Arter Sværter har den almindelige Blanksvcerte særlig Betydning, idet den er Genstand for en ret betydelig inden- landsk Fabrikation. Her i Landet findes 3 å 4 Blanksvcertefabrikker (alle i Kjpbenhavn), hvoraf ben betydeligste producerer c. 100,000 Pd. aarlig. Desuden tilvirkes en Del Blank- svcerte rundt omkring i Landet, men denne Produktion har nærmest Karakter af Husflid. Blanksvcrrtefabrikationen paabegyndtes her t Landet for ca. en halv Snes Aar siden, men fcestnedes efter flere mislykkede Forspg fyrst for en 5 å 6 Aar siden, da det lykkedes de københavnske Fabrikker nt trænge igennem og med Held nt konkurrere med den udenlandske Fabrikation, der næsten udelukkende præstøres af en citfeU Fabrikant i England, nemlig den store engelske Blanksvcertefabrikant Berry, efter hvem den engelske Blanksvcerte bcerer Paaskriftcn »Berrys Blacking«. For nt kunne konkurrere særlig med nævnte Berry maatte de danske Fabrikker scelge deres Produkt billigere, hvilket havde til Fplge, at Prisen paa ben engelske Sværte blev trykket ca. 6 pCt. ned. Den indenlandske Fabrikation har altsaa her fremtvunget et Prisfald paa det fremmede Produkt. Det indenlandske Forbrug