Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 696
UDK: 337 Tol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
227
Den Sæbe, der er Genstand for Fabrikation her i Landet, er særlig den Møbe grønne
eller brune Sæbe. Grpn Scebe er et specifikt dansk Produkt. I Udlandet er den Møbe Sæbe
brun. Blpd Sæbe indfpres saagodt som ikke paa Grund af Vanskelighederne og Omkvst-
ningerne ved Transporten. Om Sommeren vil den nceppc kunne indfpres, uden at man
udsætter sig for nt Varen fordcerves. Fabrikationen af ändert Scebe er ikke meget betydelig.
Det er væsentlig den hvide Stangscrbe, det her drejer sig om. Hovedraastoffet til Scebe-
fabrikationen er Linolie, og det er derfor ganske naturligt, at de fleste af vore Oliemøller
tillige fabrikere Scebe. Til 200 Pd. Scebe brnges 100 Pd. Liuolie foruden en Del mindre
kostbare Stoffer, saasom Vandglas og Kartoffelmel. Scebetolden maa for den væsentlige Del
afhænge nf Olietolden. Prisen paa grøn Scebe er 28 Kr. pr. Td. = 224 Pd. eller 12^
Øre pr. Pd. Prisen paa hvid Stangscebe er opgivet til gennemsnitlig c. 37 Øre, men ipvrigt
meget variabel efter Sæbens Godhed. Hvad der dog kan berettige til ikke at sætte Tolden
hpjere for denne end for den blpde Sæbe, er, at den nu kan fabrikeres med et Indhold af
kun 10 pCt. Fedtstof, Resten Fyld.
Pos. 199—201 (182—184). Talg og andre Fedtarter.
1) Talg.
Den nuværende Told paa Talg er 2 ß pr. Pd., Folketingets Forslag har Told-
frihed for Talg, Landstingets Forslag cu Toldsats af 4 Øre pr. Pd.
Talg er fri t Sverrig og Holland. I Norge er der for Talg en Told af 2 Øre
pr. Pd. og i Tyskland af 0,889 Øre pr. Pd.
Værdien af Talg er en gros 18 Øre pr. Pd. Landstingets Toldsats er altsaa
22 å 23 pCt. af Værdien. Naar Landstinget fastholdt denne betydelige Told, var det
særlig af Hensyn til Landbruget. I det kgl. Landhusholdningsselskabs Toldbetcenkning for
1894 fraraades imidlertid en Told. Betænkningen om Talg er saalydende:
„Det er muligt, at det vilde skaffe os noget hpjere Pris paa vor Hjemmeproduktion
af Fedt og Talg, hvis denne Jndfprsel blev noget stærkere toldbelagt, og under den nuvæ-
rende Eksportslagtning repræsenterer Talgen alene et ret anseligt Belpb; — vi udvinde dels
i Hjemmene, dels i Slagterierne omtrent 12—15 Mill. Pd. Talg om Aaret, hvis Pris
veksler fra 20—30 Øre pr. Pd., altsaa en ikke ringe Sum, hvor en Prisstigning af endog
kun 1 Are vilde kunne kendes. Men dels er Landmanden selv en direkte Hovedforbrrlger af
den meste Talg, dels er baade han og Fattigfolk interesserede i, at Svinefedt af de forskellige
Slags kan faas saa billigt som muligt, og dels er Margarinen saaledes trængt ind i For-
bruget paa Land og i By, paa Herregaarden og i Husmandshjemmet, at vi ikke kunne til-
raade ved Told at fordyre Raamaterialet dertil."
2) Stearin.
Her i Landet findes fint en Stearinfabrik. Den beskæftiger nogle og tredive
Arbejdere. Det er oplyst af Fabrikanten, at der af 100 Pd. Talg udvindes 50 å 52
Pd. Stearin, 38 å 40 Pd. Elain, medens der er 10 pCt. Svind. Fabrikanten har
miført, at med en Told af 4 Øre pr. Pd. for Talg vil en Stearintold af 7—8 Are ikke
yde den indenlandske Fabrikation nogen Beskyttelse. Denne Beregning er dvg ikke ganske
korrekt, eftersom Fabrikanten kun har taget Hensyn til Tolden paa den udvundne Stearin,
men derimod ikke til Tolden paa Elain'en, af hvilken der dog ildvindes 30 å 40 pCt,