Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

231 Kammerherre Müller: I Toldloven af 1863 er Beskatningen af Toldklassen Tpmmer og Trce formentlig bestemt af fiskale Hensyn, modificerede paa enkelte Punkter af Hensyn til visse Industrier. I store Træk er Tolden paa Tpmmer og Trce dog ingen til- sigtet Beskyttelsestold, og paa en Beskyttelse af Skovbruget ved denne Told har der næppe været tænkt. Men de gældende Toldsatser ere blevne til Beskyttelse for TrceprodUktionen, og den sidste Menneskealders Værdier for en Række Varer ere paavirkede derved til Gavn for Skovbruget. Tolden har paavirket Skovprodukternes Pris ad to Veje, dels direkte som Told paa nogle af det danske Skovbrug direkte producerede Varer (Position 248 og 249 Naale- trcelast), dels indirekte ved Fortoldning nf forarbejdede Varer, hvis foreløbige Tildannelse i hpj Grad letter Transporten. Den indenlandske Haandvcerks- og Fabriktildannelse af Træet er derved bleven beskyttet paa en saadan Maade, at den har vænnet sig til at tage en stor Del af sit Raamateriale fra vore egne Skove. (Position 250 og 251). Til Forstaaelse af, hvilken Værdi Positionerne 248 og 249 have for vort Skov- brug, skal jeg henlede Opmceksomheden paa, at under disse Positioner falder Størsteparten af det indfprte Naaletrcetpmmer, fortoldet mcb ca. 8 Øre pr. Kbfd. Prisen paa vort Naaletrce, saaledes som det aflceggcs i vore Skove, kan for øjeblikket næppe sættes hojcre end omtrent 20 Are pr. Kbfd. i rund Tilstand, og der er næppe nogen Tvivl om, at omtrent 5 Øre af disse 20 skyldes Tolden. Da man tilmed maa regne, at af Naaleskovenes Bruttoudbytte omtrent kun Halvdelen er Netto, vil man forstaa, hvilken overordentlig Rolle Positionerne 248—249 i Toldloven spille for vor Naaletrcedrift; de ere et Livsspprgsmaal for den. Under Toldlovens Beskyttelse er anlagt adskillige Kvadratmile Naaletrceskov i den sidste Menneskealder og bunden meget store Kapitaler i denne Drift; disse ville for en stor Del være haablsst konfiskerede, om Toldsatserne for Positionerne 248—249 skulde falde bort. Spprges der om Grunden til, at en Import er mulig under disse Omstcendigheder, da luan dertil svares, at Grunden er Forskellen mellem Benyttelsen af et allerede eksiste- rende Naturgode, som det aldrig har kostet Kapital og Arbejde at frembringe — og saale- ledes forholder det sig med de svenske Skove, fra hvilke vi faa Størsteparten af vort Naale- trce — og Kulturskove, hvis Produkter ere ophobet Kapital og Arbejde. En lignende Rolle som Tolden paa Naaletrcelast har spillet for Udviklingen af vor Naaletrcedrift, har Positionerne 248, 249, 250 og 251, om end ad mere indirekte Vej, spillet for vort Lpvtræ ved Tolden paa raat forarbejdede Varer. Som bekendt fortrænges Trce til Brændsel mere og mere af Stenkul, Kokes etc. ikke alene i Byerne, men ogsaa paa Landet, og under denne Bevægelse har Skovbruget ikke haft andet nt gøre, end med stprst mulig Energi at kaste sig over Produktionen af Gavntræ. Dette er den Udvikling, Driften af vore Lpvskove mere og mere vil komme ind paa, for blot at gitic et beskedent Nettoudbytte. Hele denne Bevægelse har været i hpj Grad stpttet af Tolden paa raat forarbejdet eller fuldt forarbejdet Lpvtrce. Bi have, saalcenge vore Øer ikke ved Dampfærgerne vare blevne landfaste med Sverrig og Nordtyskland, været om end ikke helt, saa dog nogenlunde beskyttede mod Jndfprsel af hele @atintræfæbler af Lpvtrce ved Transport- og Omladningsomkostniilgerne. Disse Barer forsendes vanskeligt paa længere Afstande og underkastes ikke gerne flere Omladninger, men bc forsendes let i raat forarbejdet eller fllldt forarbejdet Tilstand, og Tolden paa disse Effekter har derfor virket som Told i Almindelighed paa Lpvtrceet. Jeg siger i Almindelighed, thi i Form af Brænde er i bc senere Aar kommen cu stor Mængde smaat Lpvtræ til Gavnbrug ind i Landet i en saadan Form, at det godt havde kunnet kaldes raat eller foreløbig tildannet. Men i det store hele har dog raat eller helt tildannet Lovtræ været underkastet Told. Denne Told har i fprsto Instans virket soin en Beskyttelse for vor Jndilstri og vort Haandvcerk. Planker af Bpg, Ask, Ahorn o. s. v. ere blevne skaarne paa vore egne