Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 696
UDK: 337 Tol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
236
Taleren ikke vilde blive Tilfældet. Han var enig med Grosserer Frederiksen i, at Indførselen
af hpvlede og plpjedc Breeder er aftagende. Dette er en naturlig Mge af Oprettelsen af inden-
landske Savskærerier, hvis Benyttelse til Plpjning og Hpvling af Breeder er til Fordel for
Tømmerhandlerne. Skulde disse nemlig indfpre plpjede Breeder, inaatte de have et meget
ftørre Lager af dem end nu, hvor de kunne faa deres Breeder hpvlede og plpjede ved de
indenlandske Skcererier efterhaanden som de faa Brug for bent. solden paa hpvlede og
plpjede Breeder snar pan Grund af den store indenlandske Konkurrence ingen Indflydelse paa
den Pris, Forbrugerne maa betale.
Det danske Nanletrce er overvejende uanvendeligt til Snedkerarbejde paa Grund
af de mange Knaster i Trceet, hertil anvendes derfor svensk Fyr, medens vort Naaletrce
egner sig 'bedre til Bygningstommer. Med Hensyn til Kammerherre Müllers Udtalelse
om Brænde, vilde han bemærke, at man nu i de svenske Skove vilde finde ligesaa store
Partier ikke afsat Brænde som i de danske Skove. Det er ikke den svenske Indførsel, der
gpr Afsætningen af Brændet saa vanskelig, men derimod den Omstændighed, at Forbruget
af Brænde saa godt som har maattet vige Pladsen for mineralsk Brceildsel. Efterat Til-
virkningen af Bpgestaver paa Grund af vort Mejeribrugs Opsving i de sidste 20 Aar er
blevet saa betydelig, er der til Gengæld rigeligt Brag for alt det Gavntræ, vore danske
Skove producere. Det store Forbrug medfprer derhos stigende Priser. Taleren gav
Grosserer Frederiksen Medhold- i, at vore Skovbrngere manglede Handelsinitiativ.
Kammerherre Müller: Man kan ikke fordre af danskeSkovbrngere, der ere Forst-
mcend og ikke Handelsmcend, at de skulle være i Besiddelse cif den samme Handelsdygtighed
som disse. Der er dog paa dette Omraade sket et Fremskridt. Det er saaledes ikke mere
end en halv Menneskealder siden, nt alt Træ i vore Skove blev solgt ved Auktion og intet
under Haanden, men heri er nu sket en fuldstændig Omvæltning, og vi Skovbrugere bestræbe
os fremdeles for at erhverve den nødvendige Handelsdygtighed. Afsætningen Ul Staver er gaaet
meget frem, men er dog ikke betydelig. Forholdet er, at nnar vi skove 1,600 Favne Bpg, man vi
være glade, naar 200 Favne sælges som Stavetræ, medens nf de 1,600 omtrent 700 Favne ere
tjenlige dertil. Forbruget af Bøgebrænde er nok i Tilbagegang, men det bruges dog. Den
svenske Jndfprsel er netop paa Grund af Tilbagegangen i Forbruget jaa meget mere følelig
for det danske Skovbrug. Tømmerhandler Hammers Bemærkning om nt Prisen for Bpge-
gavntrce er stigende er ikke ganske rigtig. I 1873 var Prisen nemlig 70—80 Øre, nu der-
imod kun 55 Øre pr. Kbfd.
I Anledning af nogle til ham rettede Spprgsmaal bemærkede han:
Angaaende Værdien for vore Lpvtrcesorter anfpres, at Gennemsnitsværdien for dansk
Bpg, der repræsenterer den overvejende Masse af vore Lpvtrceer, er 50—60 Dre pr. Kbfd.
for de Varer, der sælges som Kævler. Hvad der sælges af Bpg som Gavntræ, aflægges i
Almindelighed som Kævler. Prisen er Salgsprisen i Skoven. I Netto-Prisen fragaar om-
trent 2 n 3 Øre pr. Kbfd. i Skovningsomkostninger. Eg er svingende i Pris fra 30—100
Øre pr. Kbfd. Prisen for Ask er omtrent den samme som for Bsg, nemlig 50—60 Øre pr.
Kbfd. Gennemsnitsprisen for Brænde er 16—17 Kr. pr. Favn paa ‘■stebet i Skoven.
Prisen er, efter at Dampfcergetrafikken er cmbuet, gaaet ned fra 24 Kr. til mellem 15—18 Kr.
pr. Favil. De Beholdninger, der for Tiden staa i de nordsjællandske Skove, gaa ued tll en Pris
af 14—16 Kr., og man har endog Eksempler paa, at Bpgebromde sælges for 11 Kr. pr. Favn.
En velbehandlet dansk Granbjcelke vil kunne være ligo saa god som en Bjælke af
svensk Fyrretræ. Granen har ftørre Bæreevne end Fyr, men kan ikke saa godt taale Fugtig-
hed, hvorfor den ikke egner sig til Anvendelse i Vandet eller Jorden. Det er ganske rigtigt,
naar det er miført, at den danske Gran ikke egner sig saa godt til Snedkerarbejde som den
svenske Fyr. Det er ikke vort Formaal paa de jydske Heder at dyrke Bjergfyr, meit denne
er kun Forkultur for værdifuldere Naaletrce, ligesom Birk for Bpg. Naar vi lægge Vægten
pan Kulturen as Bjergfyr, vil delt svenske Jndsprsel have Indflydelse paa Prisen. Del el