Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 696

UDK: 337 Tol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
236 Taleren ikke vilde blive Tilfældet. Han var enig med Grosserer Frederiksen i, at Indførselen af hpvlede og plpjedc Breeder er aftagende. Dette er en naturlig Mge af Oprettelsen af inden- landske Savskærerier, hvis Benyttelse til Plpjning og Hpvling af Breeder er til Fordel for Tømmerhandlerne. Skulde disse nemlig indfpre plpjede Breeder, inaatte de have et meget ftørre Lager af dem end nu, hvor de kunne faa deres Breeder hpvlede og plpjede ved de indenlandske Skcererier efterhaanden som de faa Brug for bent. solden paa hpvlede og plpjede Breeder snar pan Grund af den store indenlandske Konkurrence ingen Indflydelse paa den Pris, Forbrugerne maa betale. Det danske Nanletrce er overvejende uanvendeligt til Snedkerarbejde paa Grund af de mange Knaster i Trceet, hertil anvendes derfor svensk Fyr, medens vort Naaletrce egner sig 'bedre til Bygningstommer. Med Hensyn til Kammerherre Müllers Udtalelse om Brænde, vilde han bemærke, at man nu i de svenske Skove vilde finde ligesaa store Partier ikke afsat Brænde som i de danske Skove. Det er ikke den svenske Indførsel, der gpr Afsætningen af Brændet saa vanskelig, men derimod den Omstændighed, at Forbruget af Brænde saa godt som har maattet vige Pladsen for mineralsk Brceildsel. Efterat Til- virkningen af Bpgestaver paa Grund af vort Mejeribrugs Opsving i de sidste 20 Aar er blevet saa betydelig, er der til Gengæld rigeligt Brag for alt det Gavntræ, vore danske Skove producere. Det store Forbrug medfprer derhos stigende Priser. Taleren gav Grosserer Frederiksen Medhold- i, at vore Skovbrngere manglede Handelsinitiativ. Kammerherre Müller: Man kan ikke fordre af danskeSkovbrngere, der ere Forst- mcend og ikke Handelsmcend, at de skulle være i Besiddelse cif den samme Handelsdygtighed som disse. Der er dog paa dette Omraade sket et Fremskridt. Det er saaledes ikke mere end en halv Menneskealder siden, nt alt Træ i vore Skove blev solgt ved Auktion og intet under Haanden, men heri er nu sket en fuldstændig Omvæltning, og vi Skovbrugere bestræbe os fremdeles for at erhverve den nødvendige Handelsdygtighed. Afsætningen Ul Staver er gaaet meget frem, men er dog ikke betydelig. Forholdet er, at nnar vi skove 1,600 Favne Bpg, man vi være glade, naar 200 Favne sælges som Stavetræ, medens nf de 1,600 omtrent 700 Favne ere tjenlige dertil. Forbruget af Bøgebrænde er nok i Tilbagegang, men det bruges dog. Den svenske Jndfprsel er netop paa Grund af Tilbagegangen i Forbruget jaa meget mere følelig for det danske Skovbrug. Tømmerhandler Hammers Bemærkning om nt Prisen for Bpge- gavntrce er stigende er ikke ganske rigtig. I 1873 var Prisen nemlig 70—80 Øre, nu der- imod kun 55 Øre pr. Kbfd. I Anledning af nogle til ham rettede Spprgsmaal bemærkede han: Angaaende Værdien for vore Lpvtrcesorter anfpres, at Gennemsnitsværdien for dansk Bpg, der repræsenterer den overvejende Masse af vore Lpvtrceer, er 50—60 Dre pr. Kbfd. for de Varer, der sælges som Kævler. Hvad der sælges af Bpg som Gavntræ, aflægges i Almindelighed som Kævler. Prisen er Salgsprisen i Skoven. I Netto-Prisen fragaar om- trent 2 n 3 Øre pr. Kbfd. i Skovningsomkostninger. Eg er svingende i Pris fra 30—100 Øre pr. Kbfd. Prisen for Ask er omtrent den samme som for Bsg, nemlig 50—60 Øre pr. Kbfd. Gennemsnitsprisen for Brænde er 16—17 Kr. pr. Favn paa ‘■stebet i Skoven. Prisen er, efter at Dampfcergetrafikken er cmbuet, gaaet ned fra 24 Kr. til mellem 15—18 Kr. pr. Favil. De Beholdninger, der for Tiden staa i de nordsjællandske Skove, gaa ued tll en Pris af 14—16 Kr., og man har endog Eksempler paa, at Bpgebromde sælges for 11 Kr. pr. Favn. En velbehandlet dansk Granbjcelke vil kunne være ligo saa god som en Bjælke af svensk Fyrretræ. Granen har ftørre Bæreevne end Fyr, men kan ikke saa godt taale Fugtig- hed, hvorfor den ikke egner sig til Anvendelse i Vandet eller Jorden. Det er ganske rigtigt, naar det er miført, at den danske Gran ikke egner sig saa godt til Snedkerarbejde som den svenske Fyr. Det er ikke vort Formaal paa de jydske Heder at dyrke Bjergfyr, meit denne er kun Forkultur for værdifuldere Naaletrce, ligesom Birk for Bpg. Naar vi lægge Vægten pan Kulturen as Bjergfyr, vil delt svenske Jndsprsel have Indflydelse paa Prisen. Del el