Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

235 Moment, iianr Taken er vm at konkurrere. Taleren troede, at det danske Skovbrug vilde nære bedre tjent med Toldfrihed for Tree, da faa mulig Lysten til at bygge Træhuse vilde stige. Kammerherre Müller havde anført, at en Ophævelse af Tolden vilde være ensbe- tydende met), at man forcerede de skaanske Skovejere de danske Skoves Jordrente. Dette et urigtigt, thi Svenskerne ville ved en Ophævelse af vor Trætold ikke faa en Øre mere for deres Træ. Bi ville derimod faa Træet billigere, men det kan man ikke kalde at forære Svenskerne noget. En eventuel Toldnedsættelse for Trce vil aldeles ikke gavne Sverrig. Priserne pan Tree ere meget lidt variable, og man Wer efter Verdensprisen, der ansættes i Sterling eller Rmk. Bor Told vil som Folge heraf slet ingen Indflydelse faa paa Priserne i Sverrig. Derimod kunde det vcere, at Tolden paa hpvlet Trce knude faa en vis særlig Betydning. Svenskerne sætte nemlig Pris paa dens Ophævelse eller Nedsættelse, og heri ligger et Mo- ment, som inaaske i et givet Tilfælde kunde faa en vis Betydning for vs. Endelig er anført, at vort Skovbrug begUnstiger de smaa Erhverv, saasom Træ- skotilvirkningen, ilten hertil skal bemærkes, at man ved disse er gcmet over til Fabriks- virksomheden. Kammerherre Muller: Grosserer Frederiksen troede ikke, at det Tab, vort SkovbrUg lider ved KommünikationsmidlerneA Udvikling, virkelig lides. Det er den praktiske Erfaring, der lliaa gøre sig gældende paa dette Punkt, og den udviser et stort Tab. Nanr Grosserer Frederiksen henviser til, at vi ikke ere, finit vi burde vcere, at vi f. Eks. ikke have Savværker omkring i Skovene, saa er Grunden hertil den, at vore Skove ere for smaa i Udstrækning. Man maatte regne med Skovenes Tilstand, saaledes som den blev skabt ved Fredningsloven af 27de September 1805, der medfprte, at Skovene bevaredes, men tillige at de ere stykkede ud i meget smaa Dele. Grosserer Frederiksen gjorde dernæst gældende, nt vi havde en meget betydelig Beskyttelse ved at sælge til Forbrugerne direkte. Hertil skal bemærkes, at det samme er Tilfældet for de svenske Skovbrngere, thi efterat Dampfcergen er kommet, importere ikke Tømmerhandlerne, men svenske SkvvbrUgere, Vognladninger Tdinmer direkte til Sjælland og Jylland og g ci a altsn a aldeles udenom vore Trce- eller Tømmerhandlere. Der er ikke Tale om andet, end at vi kun ere beskyttede ved Tolden. Skovbrugets naturlige Beskyttelse er ophævet ved Dampfcergetrafikken. Der brüges en Del Træ til Papirmasse, men dog kun Halvdelen af det indenlandske Forbrug, da vort Trce har nogle Natmfejl, der gør det mindre anvendeligt. Grosserer Frederiksen havde gjort Indsigelse mob hans Bemærkning om Jordrenten, men havde derved ikke tænkt paa, at efter Dampfcergens Etablering store Masser af Brænde udfpres fra Sverrig til Danmark uden at passere vore Tømmerhandlere. En Skovejer fra Skaane havde, forinden Dampfcergetrafikken mellem Helsingborg og Helsingpr endnu var etableret, udtalt, at naar fprst Dampfcergen kommer, skal det danske Skovbrug blive lige frem „maset" af den svenske Masseindfprsel. Dette er for Brændets Vedkommende blevet Tilfældet, thi ikke alene er Prisen paa vort Bøgebrænde i de senere Aar faldet betyde- ligt, men i de nordsjællandske Skove henstaa store Partier Brænde, til hvilke man citbitit ikke har fundet nogen Kpber. Det forholder sig ganske rigtigt, som af Grosserer Frederik- sen bemærket, at vore Smaaindustrier man vige for Fabriksvirksomheden, men dette er dog kun Tilfældet i Byerne, derimod ikke paa Landet. Tømmerhandler Hammer: Det har ved TrcehaNdlerforeningens Forflag (Bilag 110) været Meningen mindre at præcisere Toldsatserne, men særlig Adskillelsen. Han vilde be- mcerke, at han var mere Tømmerhandler end Trcehandker og altscm som Tømmerhandler stod mere upartisk overfor Forslaget. Grosserer Frederiksen havde anket over at Adskillelsen efter Forslaget vilde berede praktiske Vanskeligheder ved Drægtighedsfortoldningen. Dette troede