Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

234 brænde, og man har nceppe tænkt paa Brænde som Gavntræ. Der har været en Tid, hvor Toldvæsenet har fortolket Udtrykket „Brænde" som Brændsel (til at brænde) og i Overens- stemmelse hermed stoppet det Brænde, der skpnnedes at være Gavntræ. Efter Resolution af 6te Januar 1893 fra Generaldirektoratet for Skattevæsenet vil imidlertid en Vare, der an- gives som Brænde, naar den efter sin hele Beskaffenhed som ben foreligger for Toldopsynet ved Indførselen maa siges at være Brænde, være at henfpre til Pos. 247, uden Hensyn tu, om den mnlig maatte kunne anvendes i andet øjemed end til Brændsel. Efter bciutc Bestemmelse vil faktisk alt Bøgebrænde indgaa toldfrit. For nt forhindre dette, foreslaas det i Betænkningen at tilføje i Pos. 247 efter Ordet „Brænde": „undtagen Bpg af Brændeform, enten over 2 Fods Længde eller over 6 Tommers Tykkelse fra Marv til Bark eller 12 Tommer i uklpvet Tilstand." Man har ved denne Bestemmelse altsaa ikke tilstræbt at lægge Told paa Brænde af Naaletxce eller Birk, mep alene at ramme Bøgebrænde til Gavntræ, og med denne Forandring vilde Skovforeningen være meget tilfreds. Grosserer Karl Frederiksen vilde fprst og fremmest oplyse Kommissionen om, at Trcehandlerforeniugen og Tpmmerhandlerforeningen vare 2 forskellige Foreninger, for derved at pointere, at han soul Tømmerhandler ikke havde nogen Del i det fra Træ- handlerforeningen fremkomne Forslag (Bilag 110) om en ny Klassificering fordømmer og Træ og Tolden derpaa. Han for sit Vedkommende kunde aldeles ikke give dette Forslag sit Bifald. De fleste, eller en hel Del af Trtehandlerne, vare tillige Sav- værksejere, og deres Interesse som saadanne havde foranlediget dem til at klassi- ficere Trceet efter dets forskellige Tykkelse. Han som Tømmerhandler maatte absolut fra- raade en saadan Adskillelse, der vilde volde praktiske Vanskeligheder ved Fortoldning efter Drægtighed. Tpmmerhandlerforeningen Mskede Drægtighedsfortoldningen udvidet til at gælde ogsaa for Tagspaan. Den nngceldende Vcegtfortoldning for Tagspaan var baade upraktisk og uretfærdig, da Tagspaan som oftest fortoldes i mere eller mindre vnad Tilstand, del- bevirker, at Vægten ved Fortoldningen er betydelig hpjere end for Tagspaan i tør Tilstand, og at umn altsaa kommer til at betale Told af Vandet. Han vilde protestere mod den af Trcehandlerforeningen foreslaacde hpjere Told for HMcde og plpjede Breeder samt for Skæring. Den nuværende Toldbeskyttelse er ikke ubetydelig, men ben skarpe indenlandske Konkurrence har sat Prisen ned for Hpvling og Skæring. Indførselen af hpvlede og plpjede Breeder ubflør kun 2 pCt. af hele Trcelastimporten, og Indførselen finder kuli Sted til de mindre Byer, hvor der ikke findes Hpvlerier. ' Dette beviser tilstrækkeligt, nt vore Hpvlerier og Skcererier ikke trænges af den udenlandske Konkurrence. Skpudt de tale om haarde Kaar, er dog det ene Hpvleri opstnaet efter det andet. Ved en forhpjet Beskyttelse vil Resultatet blive Op- rettelsen af nye Hpvlerie-r og Skærerier, der saa skiftevis ville konkurrere indbyrdes eller slutte sig sammen i en Ring, hvilket vil have til Fplge stærkt afvekslende Priser for ForbrUgerne. Det, TMmerhandlerforeningen husker, er saa faa Satser som muligt faint udvidet Drcegtig- hedsfortoldning, herunder ogsaa for Tagspaan. Taleren kunde ikke være enig med Kammerherre Muller om at opretholde Trcrtolden. Trceet var et særdeles vigtigt Raamateriale for en Mængde Haandvoerk og Industrier, og ved at belægge det med Told hindrede man deres frie Udvikling samt hæmmede disse Industrier i nt eksportere deres Produkter. Han troede ikke, at Tolden havde saa stor Betydning for vort Skovbrug, som Kammerherre Müller havde gjort gældende. Han mente, at vort Skov- brug maatte kunne udbytte Transportbesiyttelsen i langt hpjere Grad, end det gjorde, ved at anlægge Savværker ikke i Byerne, nten derimod som i alle andre Lande med Skovbrug, i selve Skovene. Det er ganske vist, at enkelte Skove ere for store til at finde Afsætning for hele deres Produkt i selve Egnen, og saa forst inpdes Udlandets Konkurrence. Vore Skovbrugere ere de svenske langt underlegne i Handelsdygtighed, hvilket er et meget vigtigt