Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

233 loven Sted, laa det vel ikke fjærnt at spgc nogen Kompensation af disse Tab ved forhpjede Toldsatser. Jeg for mit personlige Vedkommende vil dog ikke fvreslaa saadanne, dels af den praktiske Grund, at jeg tror, at en Forhøjelse vil være uopnaaelig, men ogsaa tildels paa Grund af hele min Opfattelse af Toldsagen. Alle Industrier maa jo se at finde sig til Rette i de Konjunkturforandringer, font foregn o som Fplge af Kommunikationsmidlernes Udvikling. De Tab, der ad denne Vej lides, erc en Fplge af naturlige Forhold og derfor i Længden uafvendelige. Men hvad jeg mener, at jeg som mit Fags Repræsentant kan vcere bekendt ind- trængende nt bede den hpjtcerede Toldkonnnission om, det er, nt man ikke netop benytter dette øjeblik til nt tilføje vort Skovbrug endnu et overvældende Slag ved Forringelse af Tolden paa Naaletrcelast og ved Forringelse eller Ophævelse af Tolden paa root forarbejdede Lpvtrceeffekter. Lad os førft vcere kommen til nogenlunde Ro efter de Tab, som Damp- færgerne have tilføjet os, inden man gaar til en Forringelse af Tolden paa Sømmer og Træ, inden vi kunne skpnne, om vort Skovbrug overhovedet kan taale dem. Thi hvad der er vist, og hvad der ikke behpver udfprlig Dokumentation, det er, nt naar man paa en Gang borttager den Beskyttelse fra vort Skovbrug, som ringere Trans- portudgifter repræsentere, og den, der resulterer af den tilvante Told, saa maa vort op- blomstrende og intensive Skovbrug synke tilbage til det Standpunkt, som det indtog for 150 Aar siden, hvor al Skovdrift bestod i at fælde det Træ, Naturen havde skabt.' Thi dette Standpunkt indtager i Hovedsagen de konkurrerende svenske Brug. Hele den Kapital vi har nedlagt og nedlægge i Kulturen, i omhyggelig Afvanding af Arealerne, i et vidt for- grenet og vel vedligeholdt Vejnet i Skovene, i Tjenesteboliger til det Personale, som det intensive Skovbrug kræver, det vilde vcere vcrrdilpst, naar Skaanes og Smaalands Natur- skove ikke ligge længere fra vort Hovedmarked end Sjællands og Jyllands. Kunde end efter laisser-faire, laisser-passer-Seorieii vore Landhaandvcerkere og Savskærere føge over i andre Erhverv, naar især udenlandske Fabrikker efter Ophævelse eller stærk Reduktion af Tolden paa raat og fuldt forarbejdede Trævarer har pdelagt deres Erhverv, saa ere i ethvert Fald for Skovbruget enorme Kapitaler gaaede fuld- stændigt tabt. Min indtrængende Henstilling til den hpit ærede Kommission er derfor, at den ind- skrænker sit Arbejde paa Trcetoldens Omraade til en Revision af Positionernes Rammer, saalcdes at disse blive mere tidssvarende og enkelte af de forekommende Anomalier undgaas, men at Toldsatsernes Stprrelse paa ingen Maade forringes. Jeg kan derfor heller ikke paa nogen Maade anbefale de Toldnedsættelser, som ere foreslaaede af „Dansk Trcehandlerforening". Dennes Forslag (Bilag 110) er desuden mangelfuldt, og jeg skal tillade mig at foreslaa, at den hpjt ærede Kommission indbyder Trcehandlerforeningen til at træde sammen med nogle Repræsentanter for Skovbruget for nt forspge, om der ved dette Samarbejde ikke lod sig tilvejebringe en Fcellesindstilling til Kommissionen. Hofjægermester S ehest ed bemærkede, at han ikke saa sig i Stand til at udtale sig om den i Trcrhandlerforeningens Forslag (Bilag 110) omhandlede Klassificering, forinden han havde forhandlet med Bestyrelsen for „Dansk Skovforening". Han knnde i pvrigt fuld- stændig slutte sig til den af Kammerherre Müller givne udfprlige Fremstilling af det danske Skovbrugs Stilling over for Tolden for Tpmmer og Trce. — I 1893 var der af „Dansk Skovforening" bleven nedsat et Udvalg til at tage Toldspprgsmaalet under Overvejelse. Dette Udvalg afgav sin Betænkning i 1894. Betænkningen gik i det Væsentlige ud paa, at Posi- tionerne 246, 248—251 i ben nugældende Toldlov bevares uforandrede, derimod Mskede man særlig for Pos. 247 en mindre Forandring, for at undgaa i den senere Tid opstaaede Misforstaaelser. Der er næppe Tvivl om, at man i 1863 ved Brændsel forstod Trce til at 30